torsdag den 6. november 2014

Miniferie på Island

For et par dage siden kom jeg hjem fra den dejligste miniferie på Island. En så dejlig ferie fortjener at få sin egen beretning her på bloggen og den kommer her :-)

Som skrevet i mit sidste indlæg var der på forhånd flere fantastiske aspekter i at skulle holde miniferie. For det første er ferie bare generelt dejligt, især når den samtidig står på rejseaktivitet. Derudover erfarede jeg i påsken, hvor jeg besøgte Island for første gang i mit liv, at denne ø er super dejlig i sig selv. Til sidst skulle min miniferie krydders med en hel særlig rejsemakker nemlig Morten. Altså var alle forudsætninger for en uforglemmelig miniferie tilstede og jep jeg garanterer, at alle forventninger blev indfriet.

Flyrejsen
Jeg rejste til Reykjavik torsdag aften kl. 21 fra Nuuk. Lidt af et skod rejsetidspunkt med ankomsttid kl.3 om natten. Men i Grønland må man tage de flyafgange, der er, vi har ikke så mange at vælge imellem :-) Det lykkes mig at sove hele flyveturen på 3 timer væk, faktisk vågnede jeg kun kort lige inden landing. Til gengæld vågnede jeg ved, at manden  på vinduespladsen ved siden af mig forsøgte at kravle over mig for at komme ud på toilettet. "Jamen godmorgen Kamilla - der sidder lige en mand overskrævs på dit skød" Måske har jeg sovet så dybt, at manden ikke kunne vække mig, eller også var det bare en virkelig flink mand, der ikke nænnede at vække mig - anyway fik et kæmpe  chok over den vækning. Ville måske nok have foretrukket en albue i siden i stedet. Ha ha manden så også lettere pinlig ud, da jeg slog øjnene op :-)

Nå ja selvom jeg sov næsten hele vejen til Island, så nåede jeg også første feriebillede allerede i flyveren.

Super service, der udviklede sig til mit første sponseret blogindlæg
Efter ankomst til Island skyndte jeg mig til hotellet, hvor jeg fluks boblede videre. Næste dag var jeg nede og hente den bil, som Morten og jeg på forhånd havde lejet. Inden afrejse havde Morten og jeg bestilt hotel/hoteller og billeje gennem rejseselskabet Iceland Explore. Efter at  jeg havde set et spar-penge program på DR, hvor budskabet var, at der var penge at spare på sine rejser ved at lave grundigt research, var jeg gået grundigt til værks i forhold til projekt Island.

Jeg havde forhørt mig om muligheder hos en række rejseselskaber og havde også forsøgt mig med manuelle bookinger på hotel og billeje via internettet. Rejsekonsulenten Merete fra Iceland Explore skrev som den første tilbage på min henvendelse og havde et tilbud klar, som vi ikke selv kunne booke billigere eller de øvrige rejseselskaber kunne matche. 4 dages billeje, 4 overnatninger på hotel Island Park Inn og en enkelt overnatning til Morten nær Keflavik lufthavn ....Det var, hvad vi på forhånd have bestilt.

Gennem bestillingen fik jeg sendt en række spørgsmål til Merete og hver gang blev jeg mødt med super service og hurtig ekspedering. Under min begejstring for Iceland Explore gik det hel tilfældigt op for mig, at jeg havde reklamer for dem på min blog. Min blog er tilmeldt Google Adsense, hvilket betyder, at Google automatisk sætter  reklamer på min blog afhængig af indhold. Da jeg tidligere har skrevet om min påsketur til Island med mor og far, var der tilfældigvis reklamer på Bloggen fra Iceland Explore. Med den gode dialog med Merete, der i øvrigt var nået vidt omkring - blandt andet havde det vist sig, at hun selv havde boet flere år i Nuuk, tog jeg chancen og spurgte om, hvorvidt rejseselskabet kunne være interesseret i omtale på min blog. Faktum er, at vi i Grønland kun kan flyve direkte til enten Danmark eller Island, hvilket gør, at en del fra Grønland besøger Island. Det sker enten som feriedestination eller som mellemlanding ved større rejseforbindelse - tja og da en stor del af mine bloglæsere sidde i Grønland, så synes jeg, at flere burde kende til Iceland Explore. Merete var med på idéen og gav en sponseret grottetur til Morten og jeg fra Island Excursion, som jeg blev bedt anmelde her på bloggen. En anmeldelse som I kan læse længere nede.

Gensyn med Morten
Efter at have hentet den lejede Suzuki Swift (Jep far, jeg ved du alligevel vil spørge ind til bilmærke) gik turen mod Keflavik lufthavn og afhentning af Morten. Intet er så fantastisk som gensyn i lufthavne -det her var sådan cirka hel magisk :-)

Efter Mortens indlogering på hotelværelset var vi ude at spise tre-retters aftensmad efterfulgt af Mojitos og vinbar. Tiu dropbar blev efter denne aften kåret som vores yndlings bar - en virkelig hyggelig kælder, hvor kaffe, øl og vintørst kan stilles :-) Baren er udsmykket med gamle thekander og derfor blev vores kaldenavn for stedet "Thekanden",selvom vi under ferien kun smagte deres vin og øl :-)

Grottetur - Iceland Below
Lørdag var vi på den før omtalte grottetur med Iceland Excursion. Sidst jeg var i en grotte, var på New Zealand for 8 år siden, hvor jeg panikkede fuldstændig, da jeg pludselig ikke troede, at jeg kunne komme op af grotten. Jeg var derfor godt spændt på gensynet med en grotte - heldigvis spændt på en god måde, da jeg tænkte "En skræk der bare skal overvindes". Da jeg så guiden og ikke mindst den sejeste gamle farmor, der havde tilmeldt sig turen, var jeg allerede beroligede. Guiden var en mand af, lad os bare sige, ikke den mindste størrelse, hvilket gav ro. "Hvis han kan komme igennem grottens gange, så kan jeg også. Ja og hvis en farmor på 75+ kan, så kan jeg simpelthen ikke pibe", sådan cirka gik mine tanker i bussen på vej mod grotten.

To spændende timer under jorden blev bestået med bravour. Der var heldigvis flere steder undervejs, hvor der var plads til at strække skroget og stå oprejst- ellers kunne det vidst godt være blevet lidt hårdt for ryggen. Den vildeste passage var stedet, hvor vi måtte ligge os ned og rulle for at kunne komme igennem sprækken :-) Guiden var rigtig god til at fortælle undervejs og sikre, at alle var med. På vej hjem fra Grotteturen spørger mister guide, hvor han skal køre os hen. Jeg siger "Hotel Iceland" og han kvitterer "Seriously?". Her ved man bare straks, at der er noget galt. Vi skynder os derfor at rette til "Hotel Island....øh Cabin". Det virkede til at give meget bedre mening for guiden, hvorefter vi konkluderer, at Hotel Iceland må være det vildeste luksushotel, siden han lød så overrasket over den hoteludmelding.  Ha ha pludselig kommer vi så til et ukendt hotel for os, som der tilsyneladende hedder Hotel Island Cabin. Ha ha det var så pinligt at måtte meddele fra bussens bagsæde, at her bor vi ikke. Specielt når man samtidigt ikke kan sige, hvor man så bor. Morten kunne huske lidt af vejnavnet på hoteladressen og heldigvis også udtale det tilstrækkeligt godt til, at guiden forstod. Her fandt vi så ud af, at vores  hotel hed  Hotel Island Park Inn og glemmer det muligvis aldrig :-)

Morten Muldvap klar til grottetur

Instrukser fra guiden


Aldrig har han set bedre ud ham Morten ;-)

...Hvad har du gang i?

Kamilla i grottens mørke


Den Blå Lagune, Geysir og Gullfoss.
Grotteturen blev efterfulgt af den lækreste lørdag aften i Den Blå Lagune - ih det sted er så fantastisk. Søndag var vi på tur i det blå, hvor vi kørte ud og så på geysir og det store vandfald Gullfoss. Ja og mandag kørte vi også rundt på Island, men måtte desværre ende køreturen i Reykjavik lufthavn, da jeg skulle flyve tilbage mod Nuuk. Morten sov herefter en sidste nat i Island på et hotel nær Keflavik lufthavn og rejste til København tidlig tirsdag morgen.

På geysir tur

Spændingen stiger.... hvornår springer den op?

....Svar: Midt i en selfie

Flot fyr - flot springvand (100% naturligt)

På køretur

Smuk natur

På tur i det blå

Hellefor ikke at ryge i det hul

Selfie i lava landskab


Tak til Island, tak til Iceland Explore og tak til Morten for 4 dejlige dage!


torsdag den 23. oktober 2014

Guuuud hvor tiden flyver afsted

Jamen hvordan kan det blive ved med at overraske?......"Guuud hvor tiden dog flyver af sted". Det er sådan en standartsætning, som jeg jævnligt bruger, når det igen er fredag, når weekenden igen er gået aaaalt for hurtigt og når det pludselig er blevet næsten juletid, inden jeg fik set mig om. Ud over det er en vending, som jeg ofte bruger, er det også en sætning, som jeg ofte hører alle andre bruge.

Jeg tænker tit, at det er skørt, at jeg altid bliver så overrasket over tiden. Faktum er jo, at et døgn har 24 timer, en uge har 7 dage, et år har 365 dage (når vi ikke tænker skudår) og tiden altid bevæger sig i samme hastighed. Ja den hastighed føles tilsyneladende oftest hurtig for mange af os, så hvorfor kan det blive ved med at komme bag på sig? Dagene går med den hastighed, som dagene går og ja for mig føles den hastighed hurtig. Ergo: "Tiden flyver af sted og det overrasker mig ikke" og derfor er det heller ikke "vildt", som tiden flyver af sted, det er jo bare ganske normalt :-) Ha ha og selvom jeg nu kom til denne konklusion, er jeg sikker på, at det nok snart skal komme ud af min mund: "Det er vildt, at det allerede er fredag". Måske det allerede kommer til at ske i morgen :-)

Der er gået et stykke tid, siden jeg sidst har fået skrevet et indlæg. Det skyldes mest af alt, at jeg har travlt med alt muligt:

Ny stilling på arbejde
Jeg har fået ny stilling på arbejde - tjaa det havde jeg egentlig også ved sidste blogindlæg, men jeg har jo helt glemt at fortælle det til jer. I august blev jeg kaldt til møde hos min styrelseschef og fik mig en overraskelse af en god slags. En nyoprettet  stilling som projektleder med direkte reference til ham var på dagsordenen. Lars (styrelseschefen) fremlagde hovedprojekterne i stillingen og vi fik os en god snak om stillingen, vilkår og hvad ved jeg. Herefter tog jeg mig lige lidt tænketid. Jeg var egentlig ikke i tvivl om, at jeg fandt tilbuddet spændende, men jeg var altså også ret godt tilfreds med min stilling i HR-Udvikling, ligesom jeg virkelig fandt HRU-teamet fantastisk. Men men men gode chancer skal gribes, så jeg endte med at sige ja til den nye stilling, hvilket jeg er glad for. Jeg får en masse ny indsigt og nyder, at jeg nu får indsigt i hele Økonomi- og Personalestyrelsen og ikke kun kontoret for HR-Udvikling. Min arbejdsplads er en styrelse med virkelig mange forskellige kontorer: regnskab, tolkning, bygning,  lønadministration mm., der varetager mange forskelligartede arbejdsopgaver. Projektledelse er en spændende disciplin og  samtidigt er det jo også et fantastisk skulderklap at få :-) Selvom jeg stadig er en del af Økonomi-og Personalestyrelsen og mere eller mindre kender alle mine 110 kollegaer, er det nyt for mig, at jeg pludselig ikke er en del af et større kontorrum, men har mit eget kontor. Ja og sparring foregår med den øverste leder, der før var mit 3. led i lederhierarkiet. Opgaverne er nye og skal i flere tilfælde også først udtænkes og det kan altså godt gøre sig lidt træt med alle de nye ting - beklager søde bloglæsere :-)

Da jeg mødte ind min sidste dag i HRU, var min plads klistret inde i grædende smilyes - søde kollegaer :-)

Min gamle kontorplads tom - det var virkeligt et mærkeligt syn

Første dag i nyt job - dejlig velkomst :-)


Uddannelse, kurser og aftenskole
I forbindelse med min nye stilling, der også indeholder et større kommunikationsprojekt, er jeg begyndt at læse et AU-fag i Kommunikation i praksis. Det er faktisk skønt at læse lidt igen, selvom der også går en del weekend med det. Jeg afslutter med en eksamen i december så kryds fingre til den tid :-) Desuden har jeg også været på tre-dags kursus i projektstyringsværktøjet Prince2 Practitioner i forbindelse med den nye stilling.

Min horisont bliver i den grad også udvidet i forbindelse med årets sæson for aftenskole. Hvert år udbyder Kommune Sermersooq (som Nuuk er en del af)  en række aftensskolefag. Det koster 100 kr. at deltage på et hold, der  kører fra oktober indtil februar/marts. Det er virkelig et flot tilbud. Det siges, at Kommunen gør det fordi, at vi nu går den mørke tid i møde, hvor mange har brug for at blive aktiveret :-) Mit første efterår heroppe bød på aftensskole i skindsyning. Jeg fik aldrig produceret andet end et par baby sælskindsfutter og indså, at det med at nusse om håndarbejde nogen gange kræver en tålmodig- og fin håndethed, som jeg ikke har. Sidste efterår forsøgte en kollega og jeg at give os i kast med grønlandsk polka for at få en sjov kulturoplevelse. Niveauet var en del over vores ikke eksisterende polkagen, så det blev kun til en enkelt gang på holdet.

Kom nu med det Kamilla, hvad har du tilmeldt dig i år?
(Trommehvirvel) Jeg har tilmeldt mig.....(ååååh-klappen på lår): "Foredrag om ekspeditioner i Grønland." Tja jeg tænkte, at det lød ret okay hyggeligt med lidt historiefortælling og socialt samvær, så er begyndt med min kollega Anja. Vi startede i tirsdags, hvor hele holdet fik sit lidt af en overraskelse. Kommunen har lavet fejl i aftensskolekataloget, så i stedet for foredrag er det en studiekreds, hvor man på tur holder et foredrag. Ha ha mange af os er virkelig kommet på fremmed grund og skal derfor nu i gang med at læse op på den grønlandske historie :-) Jeg har taget ja-hatten på "Det har jeg aldrig prøvet før, den klarer jer" - citat Pippi Langstrømpe!

Hvad ellers
Ud over job, kurser og aftensskole har jeg inden for den sidste månedstid:

1. Været i cirkus Arena (30. gang i år at de besøgte Grønland - sikke en skøn tradition)
2. Været i biograf os se Docbio om Ekstra Bladet
3. Været inde og se Thomas Eje show
4. Set en masse Matador med min Matadorklub
5. Sørger for at aflægge mit træningscenter Fit og Fun samt svømmehallen Malik besøg
6. Fejret fødselsdag for min veninde Hanne på Bones
7. Gået ture i efteråret - og besøgt et bymuseum i Nuuk, som jeg ikke anede eksisterede før for nyligt.
8. Været til middag hos min kollega Laila og været publikum i et indsamlingsshow
9. Kogt et  rensdyrhoved og døbt det Ruth
10.....og en hel masse andet, som jeg pt. ikke lige kan huske :-)


Det her er lidt af en reklame - på ingen måde sponsereret.
Sidste sommer skulle jeg på en to-dags fjeldvandretur og købte i den forbindelse mine første vandrestøvler nogensinde.
Jeg var målløs over at give næsten 2000 for et par praktiske-ikke-flotte sko, men shit hvor har de været pengene værd.
Mine Salomon vandrestøvler er fantastisk og selvom de virkelig er blevet brugt flittig lige siden sidste sommer, så er de stadig velholdt. De her er blevet brugt meget hen over sommeren og efteråret - igen i år :-)

På efterårs gåtur i Nuuk forbi det gamle bræt. Efterår = Rensdyrsæson

Udsigt over bydelen Nuussuaq og fjeldet Sermitsiaq i baggrunden

Man ved, at man bor i Grønland, når rendestenen på vej på job ser sådan ud :-)

Selvom det stadig er efterår, har vi også dage med sne. Her en lørdag morgen - cafesættet kan vidst godt komme ind :-)

Til indsamlingsshow for foreningen Grønlandske børn med søde kollegaer


Si' hej til Ruth

Ruth før hun blev kogt. Når hun engang er lavet færdig, må hun have sit eget blogindlæg.

Og planer i sigte
I den nærmeste fremtid skal jeg på forlænget weekend til Island - faktisk om præcis en uge. Det bliver SÅ fantastisk. Island er i sig selv hel fantastisk, men derud over får jeg mig også en temmelig fantastisk rejsepartner. Navnet er Morten og han har aldrig fået en officiel præsentation her på bloggen, selvom han har været nævnt i flere indlæg (Jep nysgerrige sjæle skynd jer at gå tilbage i gamle indlæg). Spørgsmålet er også, hvor stor en præsentation, man skal give - ha ha han skulle jo nødigt ufrivilligt gå hen og blive blog-kendt. Den korte præsentation er: Fantastisk fyr mødt Nuuk, desværre bor han i Danmark nu. Et stævnemøde på Island bliver skøøøøønt!

Derudover har jeg gang i planlægning af julefrokost med personaleforeningen, planlægning af personaledag for styrelsen. Aktiviteter der medfører sjove begivenheder i sigte. Den korte fremtid (læs weekenden, der starter i morgen): Matadorklub, træningsaftaler, messe om Island i kulturhuset, Skypes og muligvis en bette fredagsøl :-)

søndag den 28. september 2014

Septembers glæder

For ikke så længe siden besluttede jeg mig for at se det positive i efteråret frem for at fokusere på det sure i regn og storm. Mit sidste blogindlæg blev starten på luftningen af min efterårs ja-hat og gud, hvor er den hat skøn. Specielt fordi den selv hel automatisk sætter sig på mit hoved, jeg skal slet ikke række ud efter den på hattehylden :-) Skrevet på en anden måde: Der har været så mange skønne oplevelser i efterårets første måned. Her et lille udsnit af septembers glæder:

Ny Nuuk-niece
Den mest fantastisk efterårsbegivenhed er, at jeg er blevet Nuuk-tante for 2. gang. Denne gang er det mit søde vennepar Christina og Allan, der er blevet forældre til en smuk lille pige, der i øvrigt har fået det skønne navn Andrea Aviaja. Det er så fint med et lille grønlandsk mellemnavn, så glemmer hun aldrig sin grønlandske start på livet :-) Hun overraskede alle og kom ud en måned før tid - heldigvis fit for fight :-) Her billeder fra mit første sygehusbesøg:

Lille smukke Andrea Aviaja

Den nye lille familie

Efterårs fjordtur
I tirsdag havde jeg en fri dag fra job, da jeg var blevet inviteret med på sejltur ind til Præstefjorden. En del af mine kollegaer har haft en bådklub denne sommer, hvor de har købt en samlet-pakke bestående af 8-10 sejlturer hen over sommeren. Faktisk var det mig, som præsenterede dem for tilbuddet med den tanke, at jeg skulle være med i pakken. Senere viste det sig så dog, at en del af bådturene var planlagt til at ligge i den periode, hvor jeg var på tjenestemandsudveksling i Finland og derfor sprang jeg fra. Nå men i tirsdags havde de søde kollegaer så en ledig plads på deres sidste bådtur, som de tilbød mig.

Noget man hurtigt lærer i Grønland er, at man aldrig skal sige nej til en bådtur, hvis man ikke selv ejer en båd. En tur på fjorden er sin mulighed for at føle, at man kommer væk, hvilket man har behov for, når man bor i et land, der kun er forbundet  af dyre flyruter.

Vi kom aldrig til Præstefjorden, da vi blev overrasket af nogle vilde bølger, som gav kvalme. I stedet sejlede vi ind i Kobberfjorden, hvor der ikke var drillende vind. Vi blev sat af i bunden af Kobberfjorden og blev hentet 6 timer senere. Det  var en rigtig dejlig tur, hvor der var rig mulighed for at glæde sig over efteråret og indsnuse den lækre efterårsduft. Selvom der ikke er træer i det meste af Grønland, så ser man alligevel efterårets smukke farver. Se bare her:


Det grønlandske efterår er lig masser af Sortebær

Efterår inde i Kobberfjorden

Du smukke efterår

Der er kommet sne på fjeldtoppende

På svampejagt. Man udvikler mange nye  talenter i Grønland. Et af mine er svampejæger :-)


Hvad skal man med træer, når fjeldet ser sådan ud i efterårsfarver?

En del af dagens høst efter rensning

Flere svampe

Sådan ser de ud efter 3 dages tørring - 3 dage hvor jeg kun ejede én spisebordstol, da resten var dækket til i svampe

Dekorativt er det også

Mine blåbær fra en tidligere tur i fjeldet lavet til blåbærsboller, som blev spist til en Matadoraften



søndag den 14. september 2014

Så blev det efterår

Så blev det efterår i hvert fald i Nuuk - hører jo at sommeren ikke har forladt Danmark endnu. Heldige asener dernede for skal jeg være hel ærlig, er jeg slet ikke i humør til at slippe sommeren endnu og byde efteråret velkommen.

Halli hallo hvad er det for en attitude? Det er en super dum attitude, som det heldigvis kun tog mig to stormende og regnfulde dage at pakke ned. Forandring fryder - også i vejret :-)

10 positive ting ved det stormende og regnfulde vejr, vi pt. har i Nuuk:

1. Det er super hyggeligt at sidde indenfor under tæppet med en kop the eller kakao i hånden
2. Når jeg har medstorm på cyklen, går det f.... stærkt :-)
3. Det er nu igen mørkt, når jeg går i seng- det gør det nemmere at passe sengetiden.
4. Det giver ekstra god mening at bage boller, hvis jeg skulle få lyst til det :-)
5. Jeg kan lufte mine gummistøvler, som jeg eeelsker :-)
6. Hvis jeg har planlagt en løbetur, men motivationen svigter, er det federe at give stormen og regnen skylden end min egen dovenskab :-)
7. Efteråret betyder, at julen er på vej :-)
8. Selvom det er efterår, bliver mit liv heldigvis ikke mindre kedeligt af det - der er masser af lækre begivenheder i sigte :-)
9. Efter efterår kommer vinter, hvilket betyder langrendsløjpe og skibakke :-)
10. Når jeg vågner midt om natten ved, at min hoveddør hyler pga. stormen, så ved jeg, at jeg lever...bare hvis jeg skulle være i tvivl :-)

Man kan ikke lukke mørket ude, men man kan lukke lyset ind. Jeg hilser efteråret hjertelig velkommen!!

Hvor lang et bekendtskab efteråret bliver i 2014, må forblive i det uvisse. I torsdag transformerede regnet sig i hvert fald pludselig til slud, fjeldene Store og Lille Malene har fået et fint hvidt dække på og i morges så jeg frost på bilerne. Jeg er klar til både efterår - med eller uden sne.

Her er lidt billeder fra september so fare:

Inden årets første frost kom, nåede jeg i fjeldet med Susanne. Resultat: Blåbær i min fryser. Måske til efterårsboller eller kage :-)

En regn søndag er genial til Skype. Her med søster og Millemusen

Et kontorjob er federe i regnvejr end høj solskin. Her er et billede taget inde fra kontoret på arbejde. Det var den torsdag, hvor der pludselig kom slud- desværre fremgår  det ikke hel så tydligt på billedet, som jeg håbede.

Selvom jeg normalt hader offentlig transport - så er det jo egentlig hyggeligt nok i ny og nå at tage bussen frem for cyklen, her skulle jeg til Qinngorput

Efteråret er en god grund til at stifte bekendtskab med en for mig mangel af dansk kultur. Min kollega Anja har købt en dvd-boks med Matador og i går opstartede vi en klub på 4 medlemmer og gik i gang. Nu har jeg set afsnit 1 og 2 og ser frem til resten :-)



fredag den 12. september 2014

SUME - Grønlandsk historie, kultur og samfundsforståelse

Jeg har lige været i biograf - kl. er 23 og ja jeg burde gå i seng. Inden jeg kan gå i seng, har jeg dog et budskab, som jeg bliver nødt til at skrive til jer alle. Det kan siges kort:

"GÅ i biografen og se filmen SUME....Gør det!!" Præmieren i Grønland var i dag og d. 16. oktober kommer filmen til Danmark.

Jeg nøjes ikke med at sige det så kort, jeg har brug for at give det en forklaring med. Det er også en forklaring, som jeg må give nu, hvor jeg stadig har myrepatter over hele kroppen, er sentimental og rørt over den oplevelse, som jeg lige har haft. Filmen Sume vil hel sikkert også røre mig, når jeg tænker på den i morgen, men lige nu er jeg rørt og også lidt oprørt, jeg har brug for at få mine budskaber ud.

Sume er filmen om det grønlandske ungdomsband fra 1970érne. Det  første rockband, der synger på  grønlandsk, men ikke bare det....Det er et rockband med politiske budskaber. De synger,  som de første, om grønlændernes længsel efter frihed og medbestemmelse og starter det første store opgør i Grønland mod kolonimagten Danmark. Det unge band baner vejen mod hjemmestyrets indførsel i 1975 og endelig Selvstyret i 2009.

For mit vedkommende er det ikke en film om et rockband, men derimod en film om forståelse af en hel kultur, et samfund og en befolkning. Inden jeg gik i biografen i aften (eller okay inden jeg hørte om filmen Sume), ville jeg ikke have kunnet svare dig på, at Sume var et grønlandsk band. Jeg var derfor ikke taget i biografen i aften, som mange af de andre gæster, for at genopleve gode minder fra min ungdom med Grønlands udgave af Beatles (surprise - håber ikke I var i tvivl). Lad mig bare være ærlig, den største grund til jeg sad i biografen i aften var, at personaleforening gav en gratis billet. Men hold nu op hvor er jeg personaleforeningen taknemmelig for det.

Forstå mig ret, jeg har ikke lige fået en ny aha-oplevelse af den grønlandske kultur, samfund og historie. Det er i bund og grund også super heldigt....tænk at have levet to år i et land og først få en kulturforståelse efter en tur i biografen to år senere. I stedet er jeg med aftenens oplevelse blevet påmindet om, hvilken historie der lægger bag det samfund, som jeg lever i. Ja og havde jeg ikke boet i Grønland de sidste to år, havde jeg med filmen hel sikkert fået en aha- kultur og samfundsforståelse. Det er den tanke, som skræmmer mig og er også grunden til, at jeg mener, at alle danskere burde gå ind og se denne film. Så kære alle venner i Danmark, vil I ikke nok gå ind os se filmen, når den får præmiere i Danmark d. 16. oktober? Så vil I virkelig gøre mig stolte og jeg vil ELSKE at høre jeres mening om filmen!!!!

Da jeg boede i Danmark, vidste jeg jo ingen ting om det grønlandske samfund - og jeg var endda et af de heldige børn, som havde en hel emneuge med temaet Grønland i folkeskolen, da en af skolens lære havde undervist i Grønland. Selv et år på efterskole inkluderet grønlandske efterskolevenner medførte ikke, at jeg blev klogere på  Grønland. I stedet oplevede jeg, hvordan 4 grønlandske efterskolevenner fik hjemve og rejste tilbage til deres hjemland. Et hjemland som jeg ikke skænkede nogen tanke. Set i bakspejlet ville jeg have ønsket, at efterskolen i samarbejde med de grønlandske elever gav alle os andre en indførsel i deres land, kultur og samfund. Hvis Sume-filmen havde eksisteret på daværende tidspunkt, kunne de passende have vist os den.

Tænk engang, at man som dansker skal rejse helt til Grønland for at få en forståelse for det store land, som er en del af vores rigsfælleskab. Og jeg ved, at det ikke bare er mig, som forståelsen, inden mit møde med Grønland, er glippet for. Jeg møder jo hele tiden den manglende samfund- og kulturforståelse, når jeg er nede i Danmark og bliver mødt af alle misforståelserne. Selvfølgelig er det meget naturligt, at man skal rejse til et land for at få den oplevelse, der giver det bedste og mest oprigtige indblik i landets samfund og kultur, så kan man læse nok så meget....men er det okay, at man kan have en samfundsforståelse, der er så fordrejet, som den i mange tilfælde er omkring Grønland?

Ved at tage ind og se Sume, vil man få en forståelse for, hvilken udvikling og udfordringer det grønlandske samfund har været igennem  - på meget meget kort tid, men også en forståelse for, hvad det grønlandske samfund er i dag, da mange af udfordringerne stadig gør sig gældende. Tænk engang en kontrast: mens kvindefrigørelsen blomstrede i 70'ernes Danmark, var der et helt land under det danske rige uden medbestemmelse. Sumefilmen peger ikke fingre af nogen, men skildrer en del af den grønlandske historie.

Det er sjovt at tænke på, hvordan mange i biografen sad og så på optagelser, hvor mange så glimt af deres egen familie. Eksempelvis snakkede jeg med min kollega Laila efter filmen, der både havde set hendes onkel, kusine og niece på det store lærred, blandt andet i optagelser fra lukningen af hendes fødebygt.

Nu ikke mere tankeræs fra mig - det vigtigste er, at I husker min opfordring til at gå ind og se filmen.

I øvrigt er det altid en særlig fantastisk oplevelse at gå i biograf her i Grønland. Grønlænderne formår virkelig at skabe stemning i  en biograf (og alle mulige andre steder). Der bliver hujet, klappet og for den sags skyld skreget, hvis man ser gyserfilm. Under aftenens forestilling var der en tydelig følelse af sammenhold og stolthed over landet og mange klapsalver undervejs. Jeg er altid så rørt over det stærke bånd alle grønlændere har til deres nation. Det er smukt at opleve, hvordan man værner om den grønlandske kultur. Ha ha og da jeg kommer hjem fra biograf og tænder for Deadline på DR2, er aftens omdiskuteret emne, at den danske fødevareminister netop har fået det påfund, at Danmark skal have en nationalret - så kan man altså kun trække lidt på smilebåndet - på den front er Danmark so last year....ikke at det er forkert at være det men bare et faktum.

Godnat!

Se den!!

søndag den 31. august 2014

Kulturelle input

Det er i bund og grund skørt, men min erfaring er, at jeg i livet som ude-dansker er langt bedre til at tage del i diverse kulturelle tilbud, end når jeg bor i Danmark. I Danmark bliver de kulturelle tilbud for mig mest til en biograftur i ny og næ og ved særlige lejligheder en koncert eller teater. Da jeg boede i Letland og her i Grønland, er jeg derimod meget mere deltagende i forskellige arrangementer. Hvad er grunden til dette? 

Hmm en væsentlig faktor er nok, at familien er langt væk. Det betyder, at alt hvad der hedder familiehygge og sammenkomster er udgået af programmet. Samtidig synes jeg heller ikke, at jeg nogensinde rigtig får "hverdag" i udlandet....efter 2 år i Grønland er jeg stadig skide nysgerrig på kulturen og vil så gerne lære. Det er derfor altid super spændende at tage del i diverse arrangementer her i samfundet. Den sidste og måske den største grund er, at arrangementerne er virkelig nemme at opsøge. I min ambassadetid modtog vi som ambassadeansatte dagligt invitationer til diverse arrangementer og her i Nuuk er det hele så dejligt overskueligt. Vil du vide, hvad der sker i byen, så kig i ugeavisen og på busskuerne, der er klistret ind i arrangementsplakater. I Nuuk er fordelen samtidig, at der næsten  ikke er noget, som hedder transporttid og afstande. Det er derfor virkelig nemt at deltage i alt, hvad du lyster. En sidste god Nuuk grund til at tage del i arrangementer er, at man aldrig ved, hvornår der sker noget næste gang - ergo er det med at deltage, når det sker :-) Dermed ikke sagt, at der ikke sker noget, for der sker faktisk rigtig meget i Nuuk...Det er bare, at arrangementerne oftest varsles kort tid inden afholdelse.

Her lidt kulturelle begivenheder i min august måned:

Nunatta Akisuaneri
En af de koncerter hvor jeg virkelig ikke vidste, hvad jeg gik ind til (og lige nu sidder jeg stadig og spekulerer over, hvad koncertens titel betyder?). Koncertbilletten blev købt samme dag, som koncerten fandt sted og til stor overraskelse var der næsten allerede udsolgt.

Koncerten var med fire forskellige grønlandske sangere - en sopran, mezzo-sopran, en bass og en tenor. Okay indrømmet: det har jeg pt. lige læst mig til på internettet....Jeg aner ikke, hvad en mezzo-sopran er, men hun sang godt. Hvad jeg også aner er, at koncerten var en virkelig god oplevelse. Selvom alt blev sagt på grønlandsk, var det ikke svært at lade sig rive med. Stemningen i koncertsalen var virkelig i top. Der blev sunget smukke sange, grinet og til sidst en fællessang, hvor alle var med. To af sangerne (Ida Heinrich og Josef Lund Josefsen) har jeg hørt ved flere lejligheder og de kan altså bare synge. En ny sanger for mig var Pauline Lumholdt, som jeg faldt pladask for. Hun var så kær og imponerende - med en alder på 69 år var det utroligt, hvilken power hun havde i lungerne :-)

Et billede taget fra balkonen, der var det eneste sted med ledige pladser

Kollegahygge, drinks, Pamyua & Small Time Giants
I fredags var jeg til koncert med mine kollegaer Kattie, Mette Marie, Anja og Regina. Faktisk også en koncert, hvor musikken var ukendt for os alle. Jeg havde hørt mange gode anmeldelser om det grønlandske band Small Time Giants, så det måtte opleves med.

Det bedste af alt var kollegahyggen inden koncerten. Vi startede med sushi og drinks en mas hos mig inden afgang til koncert. Det blev næsten til vores egen lille koncert, da Mette Marie og jeg skrålede med på hver en sang i anlægget :-) Skøn aften!

Mette Marie, Anja og Kattie klar til koncert

Regina og Kamilla klar

Sushi efterfulgt af drinks hjemme hos mig - super hyggeligt

Pamyua på scenen

Lækre damer til koncert

Og så tager vi da lige en koncert selfie :-)

TOQQORTAT
I går aftes efter mørkets frembrud kl. 22 var jeg til en fantastisk oplevelse. Toqqortat er et cirkus, teater, akrobatshow alla Cirque De Soleil. Stykket Toqqortat bygger på flere kendte problemstillinger i det grønlandske samfund. Bl.a. konflikten mellem modernitet og traditioner og modsætningerne mellem natur og teknologi.  Stykket var hele vejen igennem fuld af overraskende elementer lige fra fyrværkeri, ild og musik. Jamen jeg er stadigvæk så imponeret, når jeg tænker tilbage på den forestilling. Det hele foregik udenfor med havet i baggrunden, hvilket var den hel perfekte ramme. Som bonus var det hel gratis - jeg havde ellers med glæde givet 300-500 kr. for den oplevelse. Det hele sluttede af med et gigantisk fyrværkerishow - aldrig har jeg set noget så flot.

Den udendørs scene på kolonihavnen

En fortælling om Havets Moder

Isbjørn på scenen

Dette billede har jeg taget fra den grønlandske avis Sermitsiaq. Cirka 1000 mennesker og et overdådig fyrværkeri