onsdag den 9. januar 2013

Et brag af en nytårsaften


Nytårsaften blev en ganske stor succes her i Nuuk.

Aftenen blev hold hos Hanne og Claus, hvor Allan, Christina og Rikke også kom. Desuden havde jeg fået lov at medbringe Tue, Mette og Katrine, ligesom et vennepar af Hanne og Claus var til stede, deres datter og en ven af dem.  Altså var vi et ordentlig selskab med 13 mennesker til spisning.

Med en betaling på 250 kr. havde Hanne, Claus, Christina, Allan og Rikke fikset mad: Tunmouse, Krondyrkølle og chokolade mouse….Mmmm det var så lækkert.

Vi startede med dronningens nytårs tale – den direkte blev det ikke, så skulle vi jo allerede være startet kl. 14, så vi tog  DR1 – grønlandsk tid og så den her kl. 18 J

Festen var en sand succes med masser af god underholdning, procenter og dans.

Grønlændere går i hvert fald ikke ned på udstyr og aldrig har jeg set et sådan fest fyrværkeri. Først skyder man nytåret ind kl.20, hvor klokken jo er 24 i Danmark, herefter er der Færøsk nytår kl. 21. Og så det grønlandske nytår kl. 24…. Altså er der rig mulighed for at se raketter.

Kl. 4.30 ramte mit hoved puden, så ingen tvivl om, at det var en god aften.

 Nytårsaften 2012 

 Dronningens nytårstale

Nytårsaften er normalt lig fars kransekage - i år blev det kransekage by Hanne, hvilket var en sand konkurrent til Daddys - og hvor kreativt er det ikke lige med en iglo :-)

På langrendsski det går


Søndag før nytårsaften skulle det prøves – min første tur på langrend nogensinde. Der er endnu ikke nok sne til at skiliften er åben, hvilket vidst ikke er hel normal på denne tid af året– hmm global opvarmning eller bare sæson udsving…. Jeg ved det ik’ J

 Altså selvom liften ikke har åben, betyder det dog ikke, at der ikke er sne. Der er sne, da vi til dagligt har omkring minus 10 grader.  Men sneen er efterhånden noget gammel noget, som stadig ligger. Selvom der ingen skilift er, er der og rig mulighed for skieventyr. Grønlænderne står nemlig rigtig meget på langrend, så der er fine muligheder herfor.

 Mit vennepar Hanne og Claus havde tidligere prøvet langrandsbanerne her i Nuuk, ligesom de til jul investerede i egne ski. De havde været så søde at tage nybegynderne Rikke, Allan og mig med på tur denne søndag. Der var lavet en aftale med Ole fra den lokale skiklub, så vi kunne låne ski her.

 Mine tanker inden jeg fik brædderne på: ”Herre gud det kan da ikke være så svært” – mine tanker da jeg fk brædderne på: ”Åhhhhh – nej nej nej nu falder jeg” – og ja der lå jeg op til flere gange endda J

Det der langrend kan jo slet ikke sammenlignes med alpinski – hvor er det vildt, at man kun hænger fast i støvlens snude og faktisk kan vrikke rundt i støvlen.  Jeg var til at starte med ret meget out of control – men vil sige, at jeg gjorde fremskridt, selvom det vidst aldrig blev hel yndigt at se på J

Ha ha men hvor var det sjovt – og skal hel sikkert prøves igen. 250 kr. for en hel sæson og så kan jeg frit låne ski – det kalder jeg billigt J

Desuden må jeg også lige tilføje, at Ole skiklub-mand sagde, at banen var meget vanskelig pt., da der var meget is. Kunne man derfor sige, at min manglende ynde skyldes dårlig sne kvalitet på banen. Jeg tvivler – men I der hjemme ser mig jo alligevel ikke, så jeg kan bilde jer alt ind.

 Glæd jer til næste indlæg, hvor jeg stiller op i professionel langrends konkurrence.

 Rikke og sprællemand Allan i deres langrend debut

 Debutanten Kamilla

 De fine baner og det smukke december vejr i Nuuk