I luv Gintberg

Fredag var Jan Gintberg klar i Nuuk med sit nye show "I Luv Jan"

Min kollega Mette marie fra HRU samt to øvrige kollegaer fra Selvstyret Trine og Stine havde arrangeret sammenskudsgilde hos mig inden Gintbergs underholdning. Det var super hygge med lækker mad og god vin :-)

Efter Gintbergs geniale underholdning tog vi endnn engang turen mod min lille lejlighed, hvor der igen blev hygget med vin, inden nogle af damerne tog videre mod byen og Daddys :-)

Fødselsdag og introhygge

Sidste onsdag fyldte Tue fra mit introhold 40 år, hvilket vi andre fra holdet nødt stor glæde af. Tue havde inviteret til spisning på cafe Esmeralda, der er nok Nuuks hyggeligste café. Hvis man skal sammenligne med en Aalborg café, snakker vi nok niveau Spiret :-)

Vi havde en virkelig hyggeligt aften med både hovedret, dessert og kaffe..... En stor tak til Tue for at måtte fejre dagen med ham.

Katrine, Tue og Pia til fødselsdagsmiddag

Rødbedepis ....Goddag Hr. læge

Det er efterhånden ved at være 1,5 uge siden....men synes I skal have historien, da den er lidt sjow :-)

For et par uger siden, troede jeg, at jeg var ved at blive dødelig syg.... og gik faktisk med lidt af en klump i mavsen. Mit problem var, at min urin virkelig havde en underlig farve. Ikke at jeg nær studerer mit urin sådan altid, men da jeg opdagede rødt tis, var jeg på vagt. Blod i afføring og urin  - og jeg har lært: Alarm Alarm!!!

I en uge var det ganske forfærdelig at gå på toilet, da jeg med frygt gang på gang kiggede ned i tønden.... og erfarede rødt tis igeeen. Tankerne var mange: "Blærebetændelse kan det være det?.... men burde det så ikke svige? Ej hvad hvis det er kræft, hvordan er kræftbehandlingerne heroppe" Kort sagt - Jeg var vidt omkring i tankeuniverset og drak vand som aldrig før, da jeg tænkte, at det kunne fortynde farven. Samtidig blev jeg ved med at udskyde at ringe til lægecenteret, hvilket nok mest var i frygt for en grufuld sandhed. Min private sygeplejersker har altid været Swessen, så efter en telefonisk rådgivning med hende, blev min konklusion, at jeg måtte få aflagt den urinprøve.

At gå til læge i Grønland skulle derfor prøves.  I Grønland har man ikke en fast læge tilknyttet, som vi er vant til. I stedet er det tilfældigt, hvilken læge man kommer ind til, når man besøger lægeklinikken, der er en del af sygehuset. Da telefonåbningtiden er i arbejdstiden og jeg ikke anede, hvordan man bruger lægen i Nuuk, måtte jeg involvere mine kollegaer og spørge om hjælp. Jeg fik nummeret til lægeklinikken og fik ringet.... Til trods for jeg ringede lige til åbningstid startede jeg med at få beskeden: Du er nummer 53 i køen". Hmm klaske røret på - dælme nej...nu havde jeg jo endelig taget mig sammen til at gøre noget ved sagen. Jeg sad derfor ventetiden ud og fik til sidste en læge i røret.

Hans første svar på mærkelig urin var: "Kom ned så laver vi en test for kønssygdomme" (Det siger altså lidt om samfundet her oppe). Jeg skyndte mig at sige, at det pt. ikke var en aktuel mulig diagnose. Han mente så, at vi skulle tage en anden type urin test, hvilket var fint med mig.

Jeg kastede mig på cyklen og skyndte mig fra job til sygehuset Sana. En grønlandsk receptiondame fandt mig i systemet og straks fik jeg udleveret et større "urinprøve-kit" med diverse renseservietter, tisseskål, reagensglas,  mm. Hvad blev det af et normal lille urinprøveglas?

Mig ud på toilettet og klare sagen og tilbage til reception. Her siger den grønlandske dame "Laboranter" og dasker en arm ud i luften. "Undskyld hvad?" tænker Kamilla Fuglsang. Endnu et armdask og her forstår jeg, at hun mener, at jeg selv skal aflevere mit reagensglas hos laboranterne. Hvor de er, forstår jeg ikke, da den armdasker ikke er til meget hjælp.  Kan dog forstå, at det er i en anden bygning end lægeklinikken.

Ud på cyklen og så cyklede jeg ellers hele vejen rundt om Sana med et lyserødt uringlas i hånden....og lignede et spørgsmålstegn. Endelig fandt jeg en hovedindgang og en sygeplejersker, der gav en noget nemmere forklaring: "Følg den grønne streg i gulvet". Prøven blev afleveret og jeg cyklede tilfreds tilbage - mission udført.

Efter min oplevelse hos lægen, vælger jeg at besøge Netdoktoren.... og her går lyset så op for mig. "Hvis din urin har en mærkelig farve men ikke sviger, skyldes det ofte indtagelse af særlige madvarer. Eksempelvis farver rødbede dit urin rødt" Hallo den sidste 1,5 uge havde jeg fortærret en ordentlig gang rødebede/gulerodssalat til nærmest hvert måltid. Jeg havde ofret mig og givet alt for mange penge for en pose friske rødbeder. Når man har givet så mange penge for en grønsag, som man ofte får smidt i hovedet i Danmark, skal de ikke gå til spilde. Derfor havde jeg spist rødbede enmas til hvert måltid - og altså fået en rød/lyserød urin. Både kollegaer og jeg var ikke i tvivl - diagnosen var fundet og alt blev normalt efter rødbedeposen blev tom.

Lægen har jeg aldrig hørt fra, så håber ikke de forsker i lyserød tis endnu :-)

Si' hej til mine kollegaer

I fredags havde vi fotografering på job. Synes lige I skulle have lov at se mine søde kollegaer i HRU :-)

Mette Marie, Kattie, Christina, mig og Gitte = HRU (HR-udvikling)



Frisk mælk vs. Langtidsholdbar

Efter jeg er kommet til Grønland, er jeg virkelig glad for, at min morgenmad består af rugbrød. Skal man have frisk mælk på havregrynene, bliver det hurtig en dyr fornøjelse - derfor lærer danskere hurtig at drikke langtidsholdbar mælk heroppe :-) Jeg glæder mig over, at mælk altid har været en sjælden vare i mit køleskab :-)

Den friske

Den langtidsholdabre :-)

Hej til Lille Malene

Dagens søndag er blevet brugt i fjeldet og Lille Malene er nu besteget. Når man er i fjeldet, kan jeg ikke lade være at tænke på, hvordan dette er noget af det unikke ved at bo i Grønland...."Hallo, jeg tager lige  en søndagstur i fjeldet" :-)  På samme måde er det lidt underligt at se sin ønskeseddel til jul.  Der er så mange ønsker, hvor man bare tænker  "Jep jeg er tydeligvis flyttet til Grønland". Pludselig er Kähler keramik skiftet ud til fordel for vandrerstøvler, pigge til sko, Fjallräv jakke, vinter løbesko, varme trøjer,  uld strømpebukser, lange underhyler.... You name it.

Tilbage til Lille Malene. Jeg ved det.... Jeg har taget Nuuks to fjelde i lidt forkert rækkefølge, da jeg startede med store Malene under mine første 14 dage, men nu er lillesøsteren  altså også besteget. Hvorfor skal man også altid gøre ting i den logiske rækkefølge :-)

Igår var jeg til Hannes fødselsdag, hvilket var virkelig hyggeligt. Masser af søde mennesker, gode kager og senere hjemmelavet græskersuppe :-) Samme aften blev det aftalt, at tre af os tøser ville tage denne søndagstur på Lille Malene. Vejret var med os trods en lille vind, så kl. 12 i dag startede vi vores udflugt. Det blev til en fire timers vandretur, hvor vi ud over at nå højeste punkt også fik vandret på skiløjperne. Så nu er de også oplevet uden sne.

Et varmt bad gjorde godt efter hjemkomst, så nu sidder jeg i nattøjet og er klar til søndagshygge med forbrydelsen :-)

 Pause midt i Sortebærerne

 Mmm Marabou > Sortebær

 Hanne og Kamilla

 Vi så masser af is og sne på vejen op ... og min skygge vinker til jer 

I'm on the top!! Wee

Sejltur på fjorden

Sidste søndag bød på sejltur på fjorden med størstedelen af introholdet, en kollega Lise og hendes kæreste samt  5 andre, der havde tilmeldt sig denne sejltur. Det blev en firetimers sejltur fra 9-13, hvor jagten gik på at spotte en hval, en mission der desværre ikke lykkes. Hvalsæsonen slutter i oktober, hvor hvalerne drager mod andre farvande, så egentlig var det ikke den store overraskelse at Mr. hval ikke viste sig. Alligevel var det lidt skuffende, da den grønlandske styrmand havde set en hval samme morgen, så vi håbede alle, at vi kunne finde den.

Istedet var det derfor fire timers sejllads på fjorden, hvor jeg indrømmer, at jeg halvdelen af tiden sad lukket inde i en varm kahyt. Nogle tog hele turen udenfor og klikkede løs med kameraet. En Fuglsang er nok bare lidt mere den typer, der tænker: "Ja - det er da flot natur....men hvordan skal jeg stirrer på det i fire timer og være begejstret" Eller som søs og jeg plejer at bekrive vores  tendens til hurtigt at miste interessen: "Ja det godt du - ja heeej".

Jeg hyggede mig derfor mest med snak og the i kahytten (hvilket jo også er lige mig) og tænkte engang imellem, nu må du hellere se lidt interesseret ud, tage luen på og stikke hovedet ud og sige "Wauu". Men en virkelig hyggelig tur og god frisk luft. Billederne nedenfor er hovedsageligt Pias klikkeri :-)

 Isstykke med sjov form - klik

 Indrømmet: Den isblå farve kan imponere mig

 "Ja det godt du - ja heeeej"

Et tragisk farvel til Blok P

Idag kom dagen, hvor sidste del af Blok P skulle rives ned. Blog P er boligbloggen fra 1965, der har været det bedste symbol på Grønlands urbanisering, hvor folk er rejst fra kysten og de små bygder til Nuuk. Det er en boligblok, som før huserede 1,5 % af hele Grønlands befolkning - og derfor også en yderst kendt boligblok.

Nedrivningen af blokken er derfor blevet fuldt på nærmeste hold af hele Nuuks befolkning. Da min vej til og fra arbejde går forbi Blok P, har jeg dagligt været vidne til, hvordan grønlænderne står med deres kameraer og tager billeder, hver gang blokken er blevet endnu et stykke mindre.

Meningen var, at den sidste del af blokken skulle ryge i går aftes. Da jeg sad til en spinningtime igår aftes, troede vi alle, at den var røget, da udsugningen pludselig måtte slukkes, da der kom røglugt udefra og ind i lokalet. Blok P er tæt på fitness og røgen var altså her fra. Da spinning var slut erfarede vi dog, at et enkelt vægstykke af blokken stod tilbage. I morges kunne man så læse, at den store begivenhed var, at sidste væg af Blok P ville ryge idag. Et tilløbsstykke uden lige - og folk stod derfor samlet foran Brugsen i morges og kiggede spændt på det sidste vægstykke af blokken. Til stor fornøjelse var der også udsyn til begivenheden fra mit/vores kontor.

Her sker det mest tragiske så. Da kranen skal vælte det sidste stykke væg, falder det den forkerte vej.... og dermed ned over kran og fører. Puha!! En menneskemængde i panik og et hav af udrykning og ambulancer. Da kranføren blev befriet, troede redningsfolkene, at han var død....hvorfor man lagde et hvidt klæde overbåren (ihvertfald ifølge Nuuks rygter). Gudskelov opdagede man puls - og i følge aviserne overlever han. Han blev straks fløjet til Danmark med en krop, hvor alt er brækket. Virkelig tragisk når en ellers stor begivenhed ender sådan.

Billeder fra den tragiske ulykke her:

http://sermitsiaq.ag/node/138394

Puha jeg gyser stadig over dagens oplevelse

En weekend i introholdets tegn

Hvem er introholdet? Introholdet består af 5 mennesker, som jeg var på kursus med i KBH weekenden inden, at jeg rejste til Nuuk.

Introkurset er et kursus, hvor arbejdsgivere i Grønland kan tilmelde deres nyansatte inden de rejser fra Danmark til Grønland. Formålet er, at man på kurset lærer en masse om den kultur og det land, som man snart skal være en del af. Samtidig sikrer det også, at man har bare et lille grønlandsk netværk inden afrejse.

På kurset, hvor jeg deltog, var i seks. Fire af os er nu i Nuuk, mens de to andre har job i Sisimiut. I forrige weekend var de fire Nuuk-folk for første gang samlet alle på en gang.

Vi mødtes på nationalmusséet, hvor de andre grinede lidt, da jeg kom (lidt for sent som altid) og samtidig ankom jeg med en pose fuld af gevir. Jep på vej hen mod nationalmuseet kom jeg forbi en bunke gevir... og kunne ikke dy' mig for at købe lidt af dem :-) Praktisk tidspunkt at købe dem på: NEJ, men heroppe må man bare slå til, når chanchen byder. Straffen for mit køb var, at jeg de næste 4 timer måtte have en bunke gevir på slæb, hvorfor gevirerne fik hele rundvisningen på museum, en efterfølgende frokost på cafe og til sidst en indkøbstur i Brugsen.... og samtidig fik jeg god opmærksomhed.

Nye blogtider

Jep I har ret..... Der er sket lidt her på bloggen. Jeg forestiller mig allerede nu, hvordan Mutsi ser forvirret/mærkelig ud i hoved, når hun sidder i sofaen med Ipad'en og ser mit nye layout.... Men rolig Mutsi det er ikke computeren, men mig der har været på spil.

Nyt layout = nye blogtider.

Jeg kan mærke/se, at en ugentlig lang update ikke bliver nem for mig at overholde. Derfor er meningen fremover, at bloggen skal bruges til korte nyheder og fortællinger - til gengæld skal de komme oftere. Håber det kommer til at fungere bedre :-)

Arbejd, arbejd, hygge og en skinnede glorie

Intet nyt er godt nyt – det er vigtigt, at vi lige får understreget. Ligesom jeres uger temmelig sikkert også flyver af sted derhjemme, er det samme tilfælde her. Derfor er det heller ikke lige nemt at finde blog tid, men nu er tiden kommet J

Sidst hørte i om sejltur, hvilket efterhånden føles som meget længe siden. Af den årsag er det nu lidt af en prøvelse, at skulle komme efter, hvad tiden er gået med siden da. Måske vi først skulle tage en status på job:

På job har vi siden sidst mistet Sakarias, da han har fået nyt job og derfor stoppede pr. 1. oktober. Christina vores kontorchef er, som tidligere nævnt, efter sine 6 år på Grønland rejst med familien hjem, hvorfor hun nu er konstitueret chef og sidder i Danmark (Aalborg), indtil en ny er fundet. Forhåbentlig er der snart en ny chef på vej, da ansøgningsfristen nu er overskredet og fem kandidater er udvalgt til samtale. 

Med hensyn til Sakas stilling ser det lidt mere sort ud, da ansøgningsfeltet har været meget lille. Saka har siddet med midlertidige boliger, hvilket er et super tungt opgaveområde. Dels er der på ingen måde noget HR-arbejde i det, hvorfor det kan virke lidt malplaceret, at HR-kontoret sidder med området. Derudover er det lidt af et brandpunkt, da boligmangel er det evige store problem i Nuuk. Det betyder, at personalet ved Selvstyret (og de fleste andre steder) ofte må bo vakant virkelig længe, da der ikke kan findes nogle fast bolig til dem (Vakant er den midlertidige bolig).  Det er en frustration for mange. Det er en frustration for familien, som er vakant indkvarteret, da man aldrig kan vide, hvornår flyttedag bliver. Samtidig står deres møbler opmagasineret i en container, indtil deres rigtige bolig kommer.

Inden afrejse fra Danmark tænker de fleste ikke over, at de kan risikere ikke at se deres personlige ejendele før et år senere. Min kollega Mette Marie og hendes mand er et godt eksempel. Hendes mand Anders har en stilling ved kommunen med tilhørende personalebolig. Efter et år i Nuuk bor de stadig vakant og ved ikke, hvornår de får deres rigtige bolig. Sagen er, at de nu skal have barn nummer 2 til februar.  I den forbindelse har de naturligvis ikke taget højde for, at alle babytingene fra deres første barn er let tilgængelige at komme til i flyttegodset. Det må derfor være lidt af en prøvelse, når de skal ind i deres container og finde babyting, som kan stå allerinderst, ligesom alt er pakket ind i pap og man ikke selv har pakket det ned, da dette er flyttefirmaets opgave i forhold til forsikring under rejsen.

Ud over det er en frustration for familien, optager disse familier også alle de vakante boliger, hvorfor der ikke kan komme flere til . Derfor har Selvstyret nu måtte lave ansættelsesstop for stillinger med personaleboliger, hvilket medfører frustration hos afdelinger, da det dermed er langt svære at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Med andre ord er Sakas stilling ikke nogen nem stillig at overtage, ligesom vi fire andre fire i afdelingen med HR-interesse ikke rigtig har lyst til at sidde med området.

Nu skal vi snakke om mig og mit arbejde J  Mit projekt med Selvstyrets elever er nu nået til implementeringsfasen. Jeg har afholdt et oplæg på et ledelsesmøde, hvor jeg fortalte om  mine nye initiativer ang. Selvstyrets elever.  Lederne var åbne og imødekommende for idéerne og bidrog med yderligere idéer. Det var super at opleve. I fredags havde jeg så eleverne med ind over, hvor vi under første elevfrokost brainstormede om ”Det gode praktiksted”. Endnu engang masser af gode idéer på bordet. Det er nu blevet bestemt, at mine initiativer ikke kun skal omfatte eleverne hos Økonomi- og personalestyrrelsen, hvor jeg sidder. I stedet skal eleverne fra de øvrige departementer også med fremover J

Ellers har jeg været med til at afholde min første fratrædelsessamtale. Jeg er ved at lave employer branding (Reklame for Selvstyret som arbejdsplads), der skal hænge i Nuuks busser.  Jeg er medarrangør af en jobmesse for grønlandske studerende i Danmark, der afholdes i KBH d. 17 november og Århus d. 18. november.  Det betyder, at jeg skal en uge til Danmark i forbindelse med job fra d. 13- 20. November. Jeg kender endnu ikke min location ud over, at København i hvert fald bliver en af dem, da jeg også skal holde oplæg i AAK (Akademikernes a-kasse) om at arbejde på Grønland.  Jeg håber dog, at det giver mulighed for bare at hilse på lidt af jer J  Desuden sidder jeg også med mere rutinepræget opgaver som betalinger af fakturer og opslag af stillinger.

Sidste weekend udvidede jeg endnu engang min Nuuk omgangskreds. Fredag fik jeg en mail på arbejde fra en Trine. Trine arbejder sammen med Sakas kone Tina hos departement for erhverv og arbejdsmarked (tror jeg, at det hedder J ). Tina havde fortalt, at de havde haft mig boende i 14 dage. Trine oplever pt. at hendes omgangskreds efter 2,5 å i Nuuk begynder at rejse hjem. Hun var derfor interesseret i at møde nye mennesker, ligesom hendes forholdsvis nye kollega Simon også havde denne interesse. De forslog derfor en kop kaffe i weekenden. At det er så nemt at skabe netværk, er virkelig et kæmpe plus ved livet heroppe. Det endte med, at jeg besøgte Trine lørdag aften og drak kaffe med både Trine og Simon søndag. Trine og Simon er begge unge mennesker og sammen har vi det tilfælles, at vi alle har læst ved AAU.

Søndag havde jeg desuden besøg af Claus og Hanne, der spiste hjemmelavet moskusburger hos mig. Efterfølgende var vi til Tim Christensen koncert, hvilket virkelig var fantastisk. Tue fra introkurset havde pludselig en fribillet i overskud, som jeg fik og dermed var der fribillet til både Hanne, Claus og jeg. Koncerten var mega god (faktisk mega mega god) og stemningen hel fantastisk. Der var så god stemning, at man hel havde en følelse af, at man var fuld og klar til at gå i byen efterfølgende, selvom der kun var blevet drukket vand J

Tirsdag var jeg blevet inviteret til middag hos Katrine og Najaraaq (Katrine = introkursus og Najaraaq = tidligere medarbejder i HR, som nu er roomie med Katrine). Mette (Lizas veninde) var også inviteret. Det var bare super hyggelig aften, hvor der rigtig blev tøsehygget. Dog ingen invitation uden bagtanke og pludselig viste det sig, at Katrine netop lige havde købt et nyt tøjskab, som skulle samles J I form af mine handywomanevner burde jeg jo træde til, men lige præcis tøjskabe er jeg ikke glad for. Heldigvis er Katrines værelse så lille, at der ikke kunne være mere end to i rummet, så Najaraaq og jeg lod de andre om sagen, mens vi snakkede i stuen J Efterfølgende erfarede jeg dog, at jeg virkelig er blevet meget handywoman. Da de viste resultatet var jeg ikke tilfreds (hvilket de heller ikke selv var), så straks tog jeg skruetrækkeren ud af hænderne på dem og begyndte at piller ved låger. Åh gud jeg er skadet J Nu forstår jeg, hvorfor Daddy altid har skulle pille ved noget, når han har været på besøg i lejligheden.

I torsdags var Trine, Simon og jeg ude og spise. Efterfølgende skulle vi i biograf os se ”Den skallede frisør”. Lige inden biograf skriver Pia, som jeg var på introkurset med. Hun var netop kommet til Nuuk og ville nu gerne ses. Jeg skrev, at hun kunne komme med i biograf. Pia var spontan og stod inden længe foran biografen.

I går havde jeg inviteret Mette Marie, Anders og Mads til spisning. En hyggelig lørdag aften og en fantastisk indflyttergave. Anders havde været på fisketur, så nu har jeg en fryser med både rødfisk, rejer og torsk…mums J Desuden var jeg hos mit første frisørbesøg i Nuuk. Om end jeg savnede Kiki og Østerå hairlounge klarede min nye frisør Monu det okay. Må dog også sige, at det ikke var den sværeste prøvelse, da vi blot snakkede lyse striber J

I dag skal jeg ud i den gode sags tjeneste og samle ind til Kræftens bekæmpelse Grønland – Ja min glorie skinner. Har fået lokket Pia med, så der er godt selskab til turen.

Vi snakkes. 

 I den gode sags tjeneste

 I kulde og slud og bøtten skal ud

 Pia og Kamilla forfrosne og glade for dagens gode gerning er klaret

Håndværker hånd - enten bruger jeg ikke en skruetrækker rigtig eller også er det bare en del af titlen som handywoman