Kamilla Fuglsang - Nuuk: Pral med pral på

Efter at have skrevet overskriften på dette indlæg er min første tanke "Gud hvor er pral egentligt et underligt ord"....Kender I det, når man kommer til at tænke over et bestemt ord og dets udtalelse? Man sidder pludselig og siger ordet højt for sig selv (selvfølgelig med diverse forskellige accenter) og tænker, shit hvor lyder det ord egentligt underligt. I hvert fald er det den oplevelse, jeg lige har haft - og måske det bare er mig, der er underlig, når dette sker :-D Hey så tit sker det altså heller ikke....Ha ha.

Sagen er den, at jeg med dette indlæg gerne vil prale af mig selv. Jeg er ingen tilhænger af janteloven, for selvfølgelig er man noget og når man oplever en personlig sejr eller succes, så del den da med andre - tænk hvilken deprimerende verden det ville være, hvis man kun måtte dele sine nedture.

I går havde jeg en succesoplevelse, jeg gennemførte nemlig mit første officielle halvmarathon. Oven i købet i en tid, som jeg super tilfreds med.

Hele idéen om dette halvmarathon startede faktisk allerede inden jeg flyttede til Nuuk. Min mor sad og Google Nuuk (hun skulle jo vide, hvor hendes datter var på vej til at flytte hen). Under hendes googling siger hun pludselig: "Der findes et Nuuk Marathon Kamilla". Jeg ved ikke, om det skulle betragtes som en hentydning, men det blev det i hvert fald. Jeg har tidligere deltaget i mange motionsløb, men vi snakker max 10 km og min normale løbedistance er 5 km af den simple årsag, at jeg synes, at det er r.. kedeligt at løbe. Løb er rart, når man er af sted, men står mit valg mellem spinning/holdtræning i motionscenter og løb, er det ret sikkert, at løb taber.

Mors kommentar om Nuuk Marathon (som hun sikkert ikke selv husker, at hun har sagt) har lagt og luret i baghoved lige siden, at den blev sagt :-) Den gang svarede jeg hende nemlig, at det løb skulle blive min første udfordring med en halv marathon. Når jeg sætter er mål, er jeg som regel ret god til at forfølge det - dog helst uden tidsfrister... Så skidt med dette mål først er indfriet i 2014... to år senere.

I 2012 da jeg kom her op havde de afholdt årets marathon. Sidste år var min vilje slet ikke motiveret til at kaste sig ud i det, men det var den i år. Jeg løber ikke i de kolde måneder med is på vejene, så faktisk startede jeg først for alvor op med årets løbeturer i juni måned, hvor jeg var i Finland. Jeg fandt et "Træn op til halvmarathon program" på internettet og startede. Desværre var programmet et 12 ugers program og da jeg startede, var der under 10 uger til løbet. Her gjorde jeg noget dumt (set i bakspejlet) og sløjfede de 2 første uger af programmet. Resultatet var en overbelastning i foden - nogen gange er min stædighed ingen fordel, så jeg løb videre og fulgte fortsat programmet. Foden var senere skyld i, at jeg nogle uger måtte droppe alt om at løbe -og herefter droppe løbeprogrammet helt. Skidt og hurraaaa for det vigtigste er, at foden blev klar igen inden Nuuk Marathon 2014.

Dog har min optakt ikke været hel problemfri. Desværre valgte min krop og jeg at være syg i ugen op til mit første halvmarathon (snot, hovedpine, maven, kvalme og hele pakken) - dog heldigvis ikke i sygemeldings stadie. Det var derfor ikke optur, da jeg lørdag morgen inden løbet igen vågnede i svedtur med hovedpine. Heldigvis kan hovedpinespiller gøre meget og så er min føromtalte stædighed til andre tider et stort kæmpe plus. Vil i hvert fald våge at sige, at jeg gennemførte mit halvmarathon på stædighed frem for friskhed.

"Man kan hvad man vil" og jeg gennemførte mit livs første halvmarathon i en tid omkring 1 time og 52-53 minutter. De officielle tider fra løbet er desværre kikset for arrangørerne, så dette er tiden på uret i målområdet og på min playliste.

Jeg er stolt med stolt på :-)