Efterår, storm og masser af oplevelser

I storm og slud – og bloggen skal ud! Om det stormer – det tror jeg nok. Måske ordet slud er forkert, det kaldes regn. En ting har jeg lært, vejret på Grønland kan virkelig variere og skifte meget pludselig. I weekenden havde vi blå himmel og skøn sol – i morges var det også så skønt, at jeg tænkte, ”Arj ja” da radioværten snakkede om regn og storm dagen lang, men skisme om han ikke fik ret. Jeg nærmest fløj hjem fra arbejde på den ufrivillige måde med jakkehætten trukket op over hoved, en åben mund der gisper hver gang et vindpust fylder den med luft og et par brilleglas, hvor vinduesviskeren mangler  – og nej det var ingen hindring for flyveturen, at vinterjakken sugede alt regnen til sig, så jeg blev tungere og tungere…. De vindstød man oplever her oppe, er af den kaliber, hvor man i Danmark udsender ”Breaking news” og fraråder alt unødvendig udkørsel, men heroppe tror jeg faktisk slet ikke, at man nævner dem…. med mindre, at man er en dansker, da vejret nu og engang altid har været et dejligt samtaleemne.

Siden jeg slap jer sidst har jeg smagt mit første rensdyr. Været til borgermøde og lært en masse om, hvorfor flybilletterne er så dyre heroppe. Er blevet brændt af af en biograf. Har fået hilst på min øverste chef og gjort opmærksom på, at jeg ikke anede, hvem han var. Smagt tørret fisk. Haft mine første gæster til spisning. Set de første grønlændere i nationaldragt. Været på min første sejltur og meget meget mere.

Sidste søndag sluttede jeg af med en lækker middagsinvitation hos min kollega Mette-Marie, hendes mand Anders og deres søn Mads. Menuen var rensdyrssuppe og hold nu op, hvor var det lækkert. Mette-Marie og Anders bor i Nuussuaq, der er en Nuuks tre bydele. Da jeg har hele min hverdag dvs. bolig, arbejde, centrum, fitnesscenter osv. i det centrale Nuuk, har jeg kun været i Nuussuaq under et par løbeture, hvor jeg endnu ikke havde fundet Malik (Svømmehallen som alle snakker om) til trods for, at dette var et mål med løbeturen. Det var familien Stig-Jørgensen dog mennesker for at lave om på, så efter maden tog vi en sightseeing af en gåtur i Nuussuaq, hvilket også gav mulighed for en tur til lystbådehavnen, hvor jeg kunne se deres båd. Den hyggeligste aften som sluttede af med, at jeg fik prøvet min første bus i Nuuk, da jeg tog rutebilen hjem. Ville have taget den frem også, meeen busplaner og jeg bliver aldrig dus, så endte med at praje en taxa, da jeg havde stået 25 minutter uden at se en bus.  Nå men det jeg vil sige med dette er, at jeg her oplevede noget, som er billigere end i Danmark. 15 kr. for en busbillet uanset hvor mange stop, du taget – hva gir’ i mig J

Mandag havde jeg planer med Mette-Marie efter job. Personaleforeningen havde arrangeret gratis tur i biograf og vi havde sikret billetter. Vi havde derfor planlagt det hele nøje. Efter arbejde skulle vi i fitness, herefter cafe og så biograf. Vi kom på løbebånd, vi kom på cafe – vi kom ikke i biograf. Da vi kom til biografen var deres maskine med undertekster gået i stykker, så det kun var muligt at se filmen på islandsk. Af den grund havde personaleforeningen besluttet, at arrangementet ville blive flyttet til onsdag, hvis biografen havde fået styr på sagerne. En information der måske havde været meget rar at have fået noget før på dagen. Vi fik dog en lille tur ud af det – omend vi måtte sluge de sidste bider mad i os, da vi troede, at der var fare for at komme for sent til biografen.

Tirsdag kan jeg faktisk ikke huske, hvad gik med…. Meeen lur mig om jeg ikke så De Unge Mødre – jeg stor trives virkelig med, at kanal 4 er blevet en del af min tv-pakke om end jeg savner Natasja Nikata, Malou-Stella, mor Britta og en søster Bine, som jeg kan se programmet med J

Onsdag blev personaleforeningen endnu engang brændt af inkl. Mette Marie og jeg– og dermed ingen gratis biograftur i denne omgang. Til gengæld har vi sikret os billetter til Jan Gintberg show engang i Oktober, hvor han kommer herop. I luv Jan J

Nå ja i starten af ugen fik jeg jo også hilst på min afdelings (ASA’s) øverste chef. Han var netop hjemvendt fra ferie og ville derfor hilse på Mette-Marie og jeg. Da vi er over 100 mennesker i ASA, har jeg virkelig haft problemer ved at skelne mellem alle de folk, som jeg efterhånden har givet hånd til. Lars (Toppen af hierarkiet) kommer ind, hilser pænt og snakker og snakker. Da jeg er ved at være træt af at snakke med folk, som jeg ikke aner, hvem er, men af høflighed ikke vil spørge, tænker jeg dælme nej. Derfor vælger jeg at stoppe hans snakken og sige: ”Undskyld og hvem er det egentlig, at du er” Her har mine kollegaer på kontoret ved siden af efterfølgende fortalt, at de krummede lidt tæer. Lars var heldigvis super sej og sagde bare, at han vel var det, man kalder ”toppen af poppen”. Han var vældig forstående overfor, at jeg havde hilst på så mange og virker altså bare til at være den sødeste ”toppen af poppen” nogensinde. Han er hel nede på jorden, spiser sin madpakke hos os andre, snakker med os alle osv. Med hensyn til min måske lidt uheldige kommentar, skulle min charme ifølge de lyttende have klaret den med glans, ligesom Mette-Marie erkendte (efter Lars var gået), at hun heller ikke havde vidst, hvem han var. Jeg lover hermed mig selv, at jeg ved en fremtidig ansættelse tjekke op på, hvordan virksomhedens øverste hoved ser ud J

Torsdag var jeg ude og drikke aftenskaffe med Tue, som er endnu en bekendt fra intro-kurset i København. Han er blevet ansat som noget projektleder i Tele Greenland og har under sine første 14-dage været så fokuseret på sit arbejde, at han trængte til snak, som ikke omhandlende Tele Greenland. Planen var, at vi ville tage en kop kaffe og efterfølgende tage til et borgermøde, som jeg havde læst om i Nuuk Ugeavis. Ja Nuuk ugeavis er virkelig blevet onsdagens højdepunkt. Det er ligesom, da man boede hjemme og hele familien Vibevej var glad, når ØA (De bette aviser) blev hentet ind fra postkassen J Noget andet jeg er blevet glad for, er de to ugentlige reklamer. Tænk engang heroppe får man kun to tilbudsreklamer – Brugsen og Pisifik. Det er lidt skørt at tænke på, når man sammenligner med mængden vi får hver uge i Danmark.

Tilbage til borgermødet, der var et borgermøde afholdt af Air Greenland. Direktøren var klar til at høre borgernes mening og fortælle os alle om virksomheden. Desuden var fire politikker klar til efterfølgende debat. For at tiltrække folk var der til sidst lodtrækning om to indenrigsrejser, ligesom der var gratis kaffe og kage. Virkelig gode lokkemidler når man lever i et land, hvor mange lever lige på minimumsgrænsen. Tilskuerne var derfor også hovedsageligt sådan ”rigtige” grønlændere. Direktøren fra Air Greenland er dansk, men da den politiske debat gik i gang fik jeg for første gang oplevet simultantolkning. Hver gang de snakkede Grønlandsk skulle jeg tage et headsæt på (Det headsæt som de ældre grønlændere havde på, når der blev snakket dansk). En tolk oversatte alt, hvad der blev sagt – både dansk og grønlandsk. En tolk der fysisk sad placeret bagerst i lokalet. Stakkels mand han fik virkelig sin sag for sig…. Grønlandske sætninger er jo kæmpe lange, om end man bare siger ”Jeg er uenig” og forestil jer så, hvordan en heftig politisk debat er at oversætte. Samtidig skulle han jo også både tænke dansk og grønlandsk, da alt skulle tolkes. Til sidst måtte tolken også smadret rejse sig og bede om en kaffepause J  En indenrigsrejse vandt jeg ikke, men i stedet vandt jeg to billetter til Tim Christensen koncert næste søndag i Nuuk – ikke tosset J

Fredag blev jeg inviteret på både fredagsøl og aftensfest – men jeg trængte bare til afslapning. Det blev til en bodytoning i fitness og så hjem til alenetid og vild med dans – mormor style når den er bedst J

Lørdag stod på vasketøj, bagning og gæster. Havde besøg af Katrine fra introkursus, ligesom jeg fik mødt Mette, som er veninder med Luza og Jee hjemmefra. Det var super hyggeligt med lidt tøsehygge – specielt fordi vi også alle har den fællesnævner, at vi er ”nye”.  Mette havde tømmermænd, jeg skulle på sejletur dagen efter og Katrine havde haft en hård uge, så vi tog den i bedste hyggestil med sød hvidvin og snak.

Søndag var der personaletur med hele ASA. Programmet var en 6 timers sejltur med buffet. Vejret var overskønt og det var simpelthen en så hyggelig tur, hvor der også blev mulighed for at få nogle af alle håndtrykkene sat på plads. Da jeg går ned mod havnen stopper en taxa og en mand på passagersædet siger, vil du ikke have et lift. Dette er en kollega, som jeg heldigvis husker, da jeg sad ved bord med ham under fredagens ugentlig morgenbrød. Så selvom hans navn var ukendt, small talkede jeg her uden at spørge ”og hvem er du?” J

I dag mandag har jeg afprøvet min første grønlandske spinningstime (Heldigvis meget bedre  end lettisk stil, omend det ikke er Lien og FW) Desuden har jeg fået mit sidste flyttegods fra Danmark. Ingen flyttegods uden handywoman evner – så jeg måtte i gang med at samle cykel. Flyttefirmaet havde valgt at skille min cykel af, for så fylder den jo ingenting – hvilket den så alligevel gør, når man pakker den ind i et 4*4 meter helvede af pap, plastik og tape.  Jeg forstår ikke deres taktik, som tydeligvis også er kommet bag på Daddy. I hvert fald måtte jeg ringe og klage mig nød, da pedalerne ikke gad skrues sig fast. Det viser sig, at jeg mangler en brakumnøgle (Var det navnet Daddy?) og dermed må jeg nu i gang med at opsøge en sådan – eller måske bare en handymand. Heldigvis har jeg efterhånden hørt en del, ”Du må sige til, hvis du skal have hjælp til noget”… meen som Gør det selv dame er det jo alligevel lidt et knæk for stoltheden. Jeg nåede derfor at sige til far i telefonen, at jeg da også godt kunne cykle med pedalerne, selvom de ikke sad hel fast J Far lød godt nok lidt tvivlende men godkendte mit svar, selvom det ikke var med stor overbevisning J

Kamilla Fuglsang – Nuuk.

 Landstingets efterårssamling (dvs. politikkernes sommerferie er slut)

 Inatsisartut = Landstinget

 En omgang politikker

 Smuk sejltur

 Min kollega Kattie og jeg der nyder solen på dækket

Glæder mig til at der kommer sne på



Home sweet home -billeder

Home sweet home udefra

 Entre

 Gang

 Badeværelse

 Soveværelse/stue/køkken (Hvem sagde 34 kvm)

 Bemærk venligst lamperne

 Køkken

 Blog P hvor 1,5 % af Grønlands befolkning tidligere boede.... Nedrives pga. skimmelsvamp = boligmangel

 Man ved man er på Grønlad, når man finder følgende i ugeavisen.

Der skal ikke mange timer til for at tage kørekort her :-)

Åbnede mit nyankommet Djøf blad og fandt følgende reklame.

Den har mine kollegaer udtænkt - og er bl.a. mit område frem over :-)

Eget hjem, Handy-woman.... og Nynne

Snart 20 dage i Nuuk – Gud hvor tiden altså flyver af sted. Det største, der er sket siden sidst, er vel egentlig, at jeg er flyttet i eget hjem. Mandag fik jeg et ring om, at mine møbler langt om længe var nået i havn. Fik aftalt med flyttefirmaet, at mine møbler ville blive leveret efter job samme dag.  Mandag var en dag, hvor jeg for første gang oplevede, hvor kraftige vinde, man kan have her på Grønland. Da jeg sagde farvel på job og tog paraplyen under armen, sagde de alle… den paraply kan du vidst godt droppe. ”Hva snakker I om, jeg skal ikke være våd?” tænkte Kamilla Fuglsang.  Men må sige, at jeg snart skulle forstå, hvad de snakkede om. Den paraply blev hurtig sammenkrøllet….. og jeg blev våd J 

To unge grønlandske flyttemænd kom hurtigt og bankede på, hvorefter tømningen af containeren begyndte. Ha ha det var virkelig en mini container – pludselig gik det op for mig, hvor seriøs en kræmmer jeg har været inden afrejse J Jeg tænkte, at jeg jo ligeså godt kunne gøre nytte og hjælpe flyttemændene…. Men endnu en strategi alla mit paraplyprojekt, som jeg hurtig måtte droppe. Jeg valgte at tage mit tørrestativ, der var indpakket i pap og kunne slet ikke styre det pga. den kraftige vind. Der stod jeg med vind i hele håret og et tørrestativ, som jeg på ingen måde havde kontrol over. ”Åhhh åhhh Åhhh” var lyden, der kom ud af min mund, mens jeg stod med et vildt flagrende tørrestativ i mine udstrakte arme.  Heldigvis kom en grinende flyttemand mig til undsætning.  Herefter valgte jeg bare, at blive inden døre og observere de seje flyttemænd.

Tænk engang efter cirka 3 uger i en container var faktisk rigtig mange af mine planter intakte – to af dem var ligefrem gået i vild vokseværk. Om det siger mest om planterne, om den lille plantebutik i Mølholm (hmm er det ikke her, vi plejer at købe planter Mutti?) eller om mine grønne evner, kan diskuteres –Jep jeg har altid været tilhængere af selvplejende og hårdførende planter- og hermed har de da bestået den ultimative test J

Efter indflytning af møbler – læs pap (alt var pakket ind) var mine 34 kvm. af en lejlighed ren kaos. Jeg gav mig i kast med at prøve at befri mit tøjskab fra pap og samle dette. Lidt af en udfordring at finde alle delene, når man ikke selv har pakket sine sager ned. Kassen med skruer var selvfølgelig i den nederste flyttekasse af de 20 mulige.  At samle et stort skab i en lejlighed, der er fuld op af kasser var ikke nemt og jeg endte med at opgive. I min banden og svovlen over flytterod, et møg irriterende skab, der ikke vil samles, kom der pludselig en sms fra et ukendt nummer. Det viste sig at være den ene af flyttemændene, der lige ville høre, hvordan den gik? Han tilbød sin skabshjælp og tjaaa hvorfor ik? Jeg tog imod tilbuddet om, at han ville komme næste dag, hvorefter jeg tog hjem i sengen i mit låne hus.  Næste dag på job tilbyder flyttemanden over sms, at han kan sende nogle kollegaer hjem til mig efter alt pappen – JO tak, super hjælp J Senere begyndte han at skrive smukke og her tænker Fuglsang, hvad er dette her for noget? Er det reel skabshjælp, jeg har sagt ja til…. Eller er der toner af en date?… Åh gud.  Jeg ringer til Daddy, som jeg virkelig efterhånden har haft ringet meget til for at få handymands-råd.  Han forklarer endnu engang, hvordan skruerne i skabet bør virke. Efter job tager jeg til mit nye hjem og påbegynder selv projekt skab igen (Kunne man klare det selv, ville jeg helst undlade flyttemandshjælpen).

Jeg tror, at jeg har fået samlet skabet… Det er ”vrikkelvorne”, men det sagde far da, at det ville være indtil bagbeklædningen kom på. Jeg smækker bagbeklædningen på – endelig noget, hvor jeg kan bruge en hammer frem for en skruetrækker. Da jeg vil rejse skabet op sker det frygtelige – et ordentlig bang og brædder flyver fra hinanden. Hmm muligvis var det lidt for ”vrikkelvorne” Her er jeg så hjælpeløs, at jeg svarer flyttemanden tilbage ” Ja tak lækkernås, jeg vil gerne have hjælp”. Ej bare rolig – jeg skrev ski da ik Lækkermås, men ja tak, jeg vil gerne have hjælp J  Kort efter står en grønlandsk flyttemand foran min dør med værktøjskassen under armen. Projekt skab påbegyndes. Vil her gerne understrege, at flyttemanden heller ikke kunne få skruerne til at virke, så løsningen blev en lidt alternativ samling af skabet. Ergo der var noget galt med skruerne – og dermed var det ikke mine handyevner, der fejlede.  Har desuden senere hørt, at det er typisk for IKEA-møbler, at man ikke kan samle dem igen, når de først har været skilt. Projekt skab blev ret langtrukken. Flyttemanden var virkelig en snakkemaskine, der var super god til dansk. Hvorfor er det lige, at mænd ikke kan skrue, mens de snakker? Min tålmodighed blev virkelig sat på prøve, og havde flere gange lyst til at tage skruetrækkeren fra ham og tage over J Trods tålmodighedsprøven var det heldigvis super interessant at møde en ”rigtig” grønlænder. Jeg hørte nærmest hele hans livshistorie, der virkelig var anderledes og hård i forhold til vores danske levevilkår. Klokken sent var skabet færdig og tid til at sige tak for hjælpen… Og heldigvis ingen snært af date!

Næste nat flyttede jeg mine sager fra lånehuset og flyttede officielt ind i mit kommende hjem. Weekenden er blevet brugt på at komme på plads, hvilket har været en lidt dyr affærer. For at få tv måtte jeg ofre 1000 kr. for tv-kort og læser. Jeg manglede et opbevaringsmøbel, som jeg fandt i Jysk sengetøj (Der mangler virkelig en IKEA her), der manglede en hylde på badeværelse og meget mere…. Med andre ord – der er sparetider fra nu af J Apropos tv må jeg lige nævne noget smart. Jeg har alle danske kanaler – selv kanal 4 og de unge mødre (Juhuu). Det er selvfølgelig ikke det smarte, det smarte er, at kanalerne findes to gange. Først direkte. Dvs. programmet følge de danske tider, herefter samme kanal i grønlandsk tid. Dvs. 4 timer bagud. Dermed behøves man ikke se den gode fredags film på tv. Kl. 16 om eftermiddagen, når den vises kl. 20 i Danmark. I stedet tager man bare den grønlandske udgave af kanalen J

Min største optur er, at jeg selv har installeret lys i hjemmet. Hvem havde troet, at jeg gemmer en indre elektriker. Havde lavet en aftale med Hanne, der har en far, som er elektriker. Hun mente, at hun kunne hjælpe mig i weekenden. Mange af jer ved, at jeg er dårlig til at vente, så fredag aften tænkte jeg…. Hey jeg har en far, som er handymand, hvilket næsten er det samme som elektriker - Jeg prøver ski selv at fikse lamper. Med Vild med dans i baggrunden på tv, gik jeg derfor i gang. Hmm punkt 1: Husk at slukke på kontakten… Det huskede jeg. Der var fire huller i strømforsyningen. 0, fase, M1 og M2. 0 og fase – her ringede min viden fra fysik i gymnasiet. Jeg sætter mine to ledninger på – meget underligt der kom lys, selvom kontakten var slukket. Det må være en anden kontakt. Jeg prøvede alle kontakter i hele lejligheden … selv kontakten på badeværelset – men lampen var jo med lys lige meget hvad. Ret dumt at hænge en lampe op, som man ikke kan slukke.  Her tog jeg Google i brug….Arh man skal tage M1 (der er kontakten). Det gjorde jeg… fik et enkelt stød, ikke noget stort stød, men jeg gik i chok og troede jo, at jeg skulle dø, da jeg mærkede det lille smæld. Jeg slukkede derfor for hovedafbryderen, hvilket man nok burde have gjort fra start.  Taktisk klogt, hvad angår sikkerhed, men virkelig svært at ordne el, når sin eneste lyskilde i en mørk lejlighed er en lille lommelygte. Da jeg troede, at det var ordnet og tændte sprang en sikring. ”OH NO!!! – jeg ejer ingen sikringer, klokken er  her 21.30 en fredag aften, min fryser er stået af og jeg kan ikke vente med strøm til i morgen. Jeg må ud og hilse på naboer – eneste løsning.

Jeg nåede at hilse på ret mange, tre huse med automatsikring, to huse hvor de ikke forstod eller snakkede dansk. Håber disse to familier forstod mit problem, når jeg fremviste en sikring og dermed ikke nu tænker ”galning”, et hus med kæmpe sikringer, et hus der kun havde 16 ampere frem for mine nødvendige 10 ampere…. Og endelig et hus med de rigtige sikringer J  Jeg fik to sikringer med mig – satte en i og tro det eller ej – den sprang sku’ :-/ Turde ikke sætte den sidste i, inden jeg forhørte mig om råd. Undskylder derfor for natvækningen far….men det virkede, at slukke for kontakten  til lampen inden næste sikring kom i.  Næste morgen fik jeg det hele fikset, så jeg nu kan trykke løs på kontakten uden at skulle hilse på naboer (altså bare rolig har selvfølgelig også købt et lager af sikringer nu).

Rent jobmæssigt går alt rigtig godt. Skal som sagt stå for rekruttering og fastholdelse, ligesom jeg er elev-ansvarlig. Har koncentreret mig meget om elev-projektet her fra start, da jeg synes, at der virkelig har været brugt for forbedringer her. Pt. har eleverne og de forskellige afdelinger ikke haft noget fremadrettet overblik. Dvs. eleven ved ikke, hvor næste praktikperiode skal forgå og afdelingerne ved først få dage inden, at de vil modtage en elev. Jeg har været rundt at snakke med eleverne, indkaldt de elevansvarlige fra afdelingerne til møde og har nu til alles tilfredsstilledelse lavede planer for hver elev, så der er styr på, hvordan den 4-årig uddannelse vil forløbe. Desuden har jeg indført elevfrokost med inspiration fra Regionen, da eleverne ikke kender hinanden. På Regionen havde eleverne stor glæde af hinanden, så den mulighed vil jeg også give her. Desuden er der lavet regler for, hvordan en elev skal modtages ved ny afdeling (Med morgenmad).  Har virkelig fået erfaret, hvor meget jeg har fået ud af min tid som studentermedhjælper hos Regionen. Selvom jeg ikke laver befordringer i mit job (hvilket egentlig er meget rart…ha ha), har jeg lært så meget af at have arbejde i en politisk styret organisation, som jeg kan gøre brug af nu.

Til sidst må I lige høre om min fredag – hvor jeg altså bare generelt havde Nynne-dag. Ud over lamperne sker det også, at jeg skal på introkursus denne dag. Dette er et kursus for alle nyansatte ved Selvstyret. Vi er cirka 8 mennesker og kommer ind i en fin sal, hvor der er dækket op med bordkort. Indtil alle er kommet står vi op af vinduet og small-talker med hinanden. Her spørger en dame mig, ”hvor sidder du?” Her peger jeg på mit bordkort og siger, jeg skal sidde lige her. ”Okay – jeg mente nu afdeling” kommer det fra damen og alle griner. Lidt rød i hoved, det tror jeg nok.

Vi sætter os ved bordet og small-talken fortsætter. Jeg kigger på mit bordkort, hvor der står ”Kamilla B. Fuglsang”. Jeg siger: ”hov hvad står B mon for? Det hedder jeg ikke.” Jeg får nogle underlige øjne fra det andre. Her går det op for mig, at der på den anden side af mit bordkort (siden de kan se) står:  ”Kamilla K. Fuglsang”. Her må jeg forklare mig og vender bordkortet. En dame griner… ”Ha ha tænkte godt nok lige, hvad du var for en. Først din kommentar om din siddeplads og så et B”  Ha ha jeg måtte give hende ret og syntes egentlig, at det hele var komisk på en sjov måde.

Senere sker det mindre komiske dog. Vi skal på rundvisning i Inatsisartut (den lovgivende samling), der kan sammenlignes lidt med folketinget. Jeg arbejder for Naalakkersuisut, der er det grønlandske ord for regering.  Vi skal altså på rundvisning et fint sted. Først skal vi ind og se en intro-video om folketinget. Vi kommer ind i en sal med dansk design for alle pengene. Det er Y-stole, Verner Panton lamper osv. Vi får udleveret en række brochurer inden filmen begynder. Da jeg virkelig fryser, tænker jeg, at jeg da lige kan nyde en kop the under forvisningen. Jeg tager kanden og vil åbne den, mens jeg hælder. Min sidemand siger: “Pas på! Åben inden du hælder”…. For sent. Der fik jeg igen mine med kuristers opmærksomhed – Pinligt det tror jeg nok. Oplægsholderen skynder sig ned og fiser ud efter viskestykker (Han tænkte vel på de dyre møbler). Jeg tænkte kun på, at jeg må redde min Iphone, som var blevet dynget ned med the. Det var simpelthen så pinligt – hvorfor lige mig? Jeg var næsten hel nervøs resten af dagen…. Ville simpelthen ikke dumme mig mere. Derfor tænkte jeg også, at det var godt, at der ikke var nogen stemming for fredagsøl, da dette blev forlået. Jeg måtte bare hjem J

Jeg vil smutte. Må igang med rengøring inden jeg senere, er blevet inviteret på Rensdyrssuppe hos min kollega Mette-Marie, da hendes mans har nedlagt sit første dyr J

Kamilla Fuglsang – Nuuk. 

Første billeder fra Grønland

 Udsigt fra mit flyvindue - Air Greenland

 Da jeg kom til tax-free i Sønderstrømfjord var dette mit første syn -

Heldigvis havde de også lidt mere dansk slik :-)

 Første møde med Grønlandsk vand. Det smager lidt anderledes end man er vant til,

da der ikke er kalk i vandet.... men øv hvor får man statisk hår af en hårvask heroppe

 Mit midlertidige hjem ;-)

 Myggedalen hvor jeg pt. bor

                                                                      En tur på Brættet

                                                              Mit nye Fitness World :-)

Smukt

 Folk stiller op med deres boder hver dag foran Brugsen

Har afklaret mit mysterie og spurgt en grønlænder."Jep vi drikker nok i gennemsnit mere Sun top end en dansker" Det tror jeg nok :-)

 Afslapningspletten - det er bare skønt

 Nyder solen på terassen

Nogen der sagde global opvarmning?

Mine danske vandreveninder

 Vandregruppen

 Kamilla den glade vandre- ihvertfald da jeg nåede toppen :-)

 Her på Stor Malenes højeste punkt

 Lige stedet for en kræmmer - jeg skulle have taget boden med :-)

Smukt nordlys - Fantastisk

På arbejde, Djøf, nye bekendtskaber inkl. Store Malene

Første uge på det grønlandske arbejdsmarked er gået og i det hele taget første uge på det ”rigtige” arbejdsmarked, hvor man ikke er studentermedhjælper.  Jeg er stadig vild med, at jeg tog beslutningen om at smutte herop. Selvom arbejdet og hverdagen er begyndt, oplever jeg så meget, der er anderledes fra min tidligere hverdag i Danmark, at jeg nok stadig lever lidt i rusen af en ferietilstand.

Mandag og første dag på arbejde – ikke bare for mig men også for min kollega Mette Marie, der også er nystartet HR-konsulent. Mette Marie kommer fra Skagen og har boet heroppe i et års tid med hendes mand og søn. Det er super lækkert, at vi starter to op samtidig, så man ikke er den eneste nye, der bidrager med at stille spørgsmål og tager tid fra de andre J Udover morgenmaden mandag morgen blev vi præsenteret for de næste tre dages intro-program, som vi skulle følge. Et program der hurtig skulle vise sig at være unde pres pga. travlhed og ”barnets første sygedag” på kontoret, men til trods for dette har de nu taget sig godt af os fra start.  Efter job mandag havde en af kollegaerne lokket mig med til et ”fyraftens-seminar” omhandlende ”Det positive nej” på Nuuk’s ledelsesakadami. Ærgerlig talt synes jeg ikke, at oplægget var særlig berigende (nærmest kedeligt), men til gengæld nødt jeg at opleve (endnu engang), hvordan Nuuk er et mini-samfund. Vi var nok 25 deltagere fra forskellige arbejdspladser og alligevel omtalte alle hinanden ved navn, når man kommenterede hinandens udtalelser…. Og nej, vi var ikke med navneskilte.  Ellers gik mandagen stærkt og trætheden var stor, da jeg måtte overgive mig til sofaen allerede kl.18.  Præsterede at se en hel film uden at falde i søvn, hvilket er noget af en Fuglsang bedrift, så var faktisk ret stolt, da jeg efterfølgende gik i seng J

Tirsdag efter job skulle min Crossfit date stå med Najaraq, der tidligere har arbejdet i HRU, hvor jeg er ansat. Af frygt for at jeg ikke skulle få nok ud af en sådan holdtræning (har mine erfaringer fra Riga) valgte jeg at gå mod fitness en time før og svede den på løbebåndet inden.  Synes selv at jeg virkede ret sej, da jeg som den eneste kamp-svedene mødte op i holdsalen inden crossfit start…. ”De må hel sikkert tænke fuck en seriøs træningsfreak”. Nu jeg efterfølgende tænker over det, har de tværtimod tænkt, ”Hun er hel klart nybegynder og aner ikke, hvad den næste timer bringer. ” True story for hold nu op hvor den løbetur inden var en dårlig idé – crossfit havde været så rigelig i sig selv.  Til trods for en efterfølgende meget smadret Kamilla Fuglsang var det super time, hvor både Najaraq og jeg var ramt af ømme lår den efterfølgende dag.

Onsdag havde jeg indgået en pagt med Mette Marie efter job. En gang om året kommer der en Djøf repræsentant fra Danmark og afholder kurser for de medlemmer, som befinder sig i Nuuk og den ene gang om året var altså nu. Det er jo egentlig ret fantastisk, at en fagforening giver så god service, at de også besøger medlemmerne på Grønland. Aftenens  kursus var om arbejdsmiljø og trivsel, hvilket er temmelig relevant for to HR-konsulenter som Mette Marie og jeg, så jeg havde fået Mette Marie med på ideen om deltagelse. Mette Marie havde samtidigt overbevidst mig om, at vi efterfølgende skulle til noget rytmegymnastik, da der startede et nyt hold op samme aften kl.20.  Mette Marie = tidligere mange årig gymnast. Kamilla Fuglsang  = Pigen der stoppe barndommens gymnastiskkarriere før de andre, da hun kun kunne lave koldbøtter, når de andre lavede vejrmøller. …Meeeen man er vel i et nyt land og det er tid til at prøve nye ting. Ergo jeg havde købt idéen om i hvert fald at prøve det.

Djøf kurset var lidt af en blandet fornøjelse. Det var super fedt at møde en masse nye mennesker og jeg mødte blandt andet Hanne og Claus (som Kristina og Niels hjemmefra kender) Skønt at få ansigt på de mennesker, som man har hørt om, ligesom jeg har skrevet lidt med Hanne inden afrejse. Altså var det sociale element virkelig godt, men fagligt synes jeg desværre, at debatten tog en noget negativ drejning. Jeg hørte kun om alle danskernes frustrationer over arbejdsgangen på deres arbejdsplads, problemerne ved de konstante mange udskiftninger af personale osv. Nok er jeg ny og har kun stiftet bekendtskab med overfladen af arbejdsmarked, men uanset hvad ved jeg, at ting kun bliver værre, når man brokker sig sådan.  Måske man  skulle prøve at fokusere på det positive og mulighederne ved de mange udskiftninger osv. – det er nu engang et vilkår på det Grønlandske arbejdsmarked. Måske jeg bliver klogere, men lige nu vælger jeg at danne mig mit eget indtryk, da jeg synes debatten var lidt for demotiverende for en nyankommer som mig.

Back to rytmegymnastikken…. Under Djøf kurset kommer jeg efter, at jeg har glemt mine træningssko derhjemme (Og nej det var ikke med vilje).  Mette Marie mener dog, at jeg godt kan tage lektionen i bare tæer, hvilket hun nok har ret i. I øjeblikket må jeg indrømme, at jeg var mere end klar til at lade manglende sko og en hovedpine retfærdiggøre, at jeg ikke skulle til gymnastik, men selvfølgelig skulle jeg til gymnastik, så Mette Marie og jeg drog afsted. Da vi kom frem til skolehallen var der dog ret låst, og kun nogle børn legede her. Vi forhørte os hos alle mennesker, som vi så (Vi kom indda til at bryde ind til et skole-hjem arrangement…. ” Er det her, der er gymnastik?”) Konklusion blev (muligvis til min store tilfredshed): Gymnastik bliver ikke i aften. Efter hjemkomst erfarede Mette Marie senere over  gymnastikforeningens facebookgruppe, at aftenens start var aflyst pga. for få tilmeldinger.  Vi forsøger igen næste onsdag J

Torsdag var jeg på Djøf pletten endnu engang efter job. Dagens tema var karriereplanlægning og sociale medier. Et kursus jeg faktisk har deltaget i derhjemme, men dengang var det så interessant, at jeg gerne hørte det igen, ligesom jeg synes, at arrangementet aftenen før havde været en super måde at få bekendtskaber på. Udbyttet af arrangementet var godt og inden jeg gik hjem, havde jeg en fredags date klar med en række jurister. Planer var derfor, at jeg skulle mødes til fredagsbar på Daddys med Hanne (Kristina og Niels’ veninde) samt Mette og Freja, der begge arbejder hos et advokatfirma.

Fredag fik jeg den fedeste start på morgenen. Da jeg går langs vandet på job ser jeg pludselig et vand sprøjt. Et sprøjt jeg senere har erfaret, at man kalde et blåst. Jeg kiggede en ekstra gang og der kom endnu et blåst, efter tre af disse kom siden af en hval til syne og inden den dykkede en ordentlig hale…. WOW! Jeg var hel oppe og ringe og løb helt ned til vandet, men når først den har dykket, kommer den åbenbart ikke sådan lige op. Det var så fantastisk, da det bare er et af disse moments, som jeg har drømt om J Derfor tror jeg også, at alle på arbejde hurtig blev klar over, at Kamilla havde set en hval her til morgen, hvilket da for dem ikke var noget stort i J

Efter arbejde fredag gik turen til Daddys, hvor Freja og Mette allerede ventede. Senere kom Hanne og det blev til en enkelt mellem øl . Vi var trætte og besluttede os for, at det skulle være hygge frem for druk. Vi bestilte derfor pizza, købte slik og cola og tog hjem til Hanne, der var alene hjemme. Det var bare super hygge og timerne fløj afsted. Selvom menuen var pizza, fik jeg faktisk mit første ”grønlandske mad”. En af vores pizzaer var nemlig med kødboller fra Moskusokse, som der egentlig bare både lignede og smagte af oksefars. Klokken blev hurtig mange og det blev tid til at sige godnat. Da vi går hjem oplever jeg endnu engang noget vildt fantastisk. Der var simpelthen det smukkeste nordlys, som der er gode chancer for at se, når dagen har været klar uden skyer på himlen. Endnu engang WOW!

Efter en løbetur i det skønneste solskinsvejr lørdag havde jeg et stort projekt for dagen: VASK TØJ. Mine møbler er blevet forsinket, da skibet blev ramt af stormvejr, så jeg fik en besked tirsdag om, at der nok ville gå yderligere en uge inden mit bohaver ville nå frem.  Jeg takker så meget for Sakarias og familiens venlighed, da jeg kan blive i mit låne hus indtil da (jo mindre at det pludselig skulle blive solgt). Det er dejligt, at jeg kan bo her, da mit alternativ er mit tomme hjem, hvor jeg kun har mit nyindkøbte spisebord, en madras og en vaskemaskine. I mit lånehjem er der ingen vaskemaskine, hvilket betyder, at jeg i løbet af ugen har taget den nemme løsning: Køb nye sokker frem for at vaske. Efter at have købt sokker over tre omgange, måtte dovenskaben stoppe, så lørdag drog jeg af sted mod mit hjem med min rullende håndbagagekuffert fuld af vasketøj.  På vejen må jeg have noget vaskepulver indkøbt og da der var 4 bøtter på tilbud, slog jeg til.  Måske lidt dumt da der er lidt af en gåtur hjem, der virkelig ar hård, når man er sådan et pakkeæsel. Endelig kom jeg til lejligheden, fyldte vaskemaskinen og tænd! Det troede jeg ihvertfald, men skidtet tændte ikke. Her går det op for mig, at der ikke er strøm til, hvilket kræver en forlængerledning. ORK!! 2 km gåtur til tømmerhandlen og hjem og ledningen var i hus – finally. Vasken kom over og heldigvis ringede Katrine, som jeg var på intro kursus i KBH med.  Hun var netop ankommet til Nuuk dagen før og ville ses. Perfekt med mig, da mit blodsukker virkelig var lavt og galskab vaskemaskine høj. Vi tog på kaffebar til en kakao og afslapning, mens mit vasketøj blev rent J

På vej hjem måtte jeg forbi Mette, da jeg skulle låne et par vandrestøvler af hende. Freja havde tilbudt, at jeg kunne deltage i en bestigning af Stor Malene søndag. Stor Malene er verdens ældste fjeld, hvor man efter bestigning belønnes med den smukkeste udsigt over Nuuk.  Er man bosat i Nuuk skal man prøve at bestige Lille og Stor Malene før eller siden, så et virkelig perfekt tilbud. Problemet var bare, at jeg  stadig kun har mine 20 kg bagage fra flyveren, men Mette havde reddet mig, da hun havde vandrestøvler, som jeg kunne låne. Efter hjemkomst fra Mette trængte jeg virkelig bare til at slappe af. Solen var perfekt og derfor sætte jeg mig på terrassen kl. 16.30 og nød solens stråler med Camille Läckberg. Vejret har virkelig været fantastisk, så 20 grader på en plet i solen er ikke tosset J Under min afslapning ringede Mette og ville høre, om jeg kunne spille Whist. De var fire piger, der havde en Whist aftale samme aften, men den ene var hoppet fra, så nu manglede de en spiller. Whist kan jeg ikke og selvom jeg måske kunne lære det, havde jeg simpelthen bare brug for en aften uden selskab. Jeg takkede derfor pænt nej. Men hvor er det dog fedt – tænk engang.  Efter kun 1,5 uge i et andet land helt alene, har man lavet så meget hver aften, at man allerede takker nej til selskab. Det er virkelig det bedste, at det er så nemt at få bekendte og omgangskredse her på Grønland J

Søndag blev jeg hentet af Fraja og tre unge danske sygeplejerske. En sundhedsgruppe fra Sana (Dronning Ingrids hospital) havde lavet et arrangement i forbindelse med en sundhedskampagne, så de havde arrangeret gratis fælles tur til toppen af Stor Malene (790 m straight op). Turen tog os 8 timer med frokoststop og var bestemt ikke for svage sjæle.  Til tider var det virkelig stejl bestigning med meget usikre sten under sig, hvor man godt kunne mærke en rysten i benene J  Vi gik og gik….og gik og flere gange tænkte jeg ”Åhhhhhh!!! Kan det virkelig blive ved Har du virkelig gjort det frivilligt- og så på en søndag?” Må dog sige at alle mine negative tænker var fuldstændig væk, da jeg endelig var ved pinden på toppen af fjeldet. Den mest fantastiske følelse og hvor havde vi det fedt med os selv, da vi alle 5 piger sad i bilen på vej hjem.

Inden jeg smutter, må jeg lige fortælle endnu en solskinshistorie. Grønlændere er simpelthen det SØDESTE folkefærd…. Her kunne vi danskere lære SÅ meget.

Da jeg kun har en lille fryser i køleskabet i min lejlighed, har jeg for længst indset, at dette ikke er nok i et land som Grønland, hvor alt købes ind i store mængder. Derfor havde jeg søgt en lille skabsfryser på Grønlands svar på GulogGratis. Efter min tur til Store Malene har en mand mailet, at de har en fryser, som jeg kan få for 250-300 kr.  Jeg ringer ham op, og straks tilbyder han, at de kan læsse det i bilen og tage med ind til byen, hvor de alligevel skal besøge nogle venner. De ville komme forbi, så jeg kunne se, om det var noget. Det var hel okay, hvis det ikke var. Hvilket godt tilbud – specielt når man ingen bil har. Da jeg sidder i Sakarias’ hus får jeg lidt travlt, da jeg må indenom Brugsen og hæve kontanter. Da jeg næsten er ved Brugsen, opdager jeg, at jeg mangler nøglerne til min lejlighed. Jeg må derfor ringe til sælgeren og sige, at jeg ikke kan nå frem til aftalt tid, da jeg skal tilbage efter mine nøgler De skal i byen og spise, men siger, at de godt kan vente de ekstra 25 min., hvis ikke jeg hellere vil vente, så de kommer forbi på vej hjem fra deres venner. Aftalen bliver, at de venter 25 min. Da jeg er ved Brugsen, ringer de. Jeg fortæller, at jeg er ved Brugsen og fluks kommer de og henter mig – mand, kone og dreng. De er så søde og snakker og snakker. Fryseren er bare perfekt og manden og sønnike bærer det hele vejen ind. Hvilken service og dermed har kræmmeren også en fryser – nice J

Ha’ en god uge alle sammen.

Kamilla Fuglsang – Nuuk