Kulturelle input

Det er i bund og grund skørt, men min erfaring er, at jeg i livet som ude-dansker er langt bedre til at tage del i diverse kulturelle tilbud, end når jeg bor i Danmark. I Danmark bliver de kulturelle tilbud for mig mest til en biograftur i ny og næ og ved særlige lejligheder en koncert eller teater. Da jeg boede i Letland og her i Grønland, er jeg derimod meget mere deltagende i forskellige arrangementer. Hvad er grunden til dette? 

Hmm en væsentlig faktor er nok, at familien er langt væk. Det betyder, at alt hvad der hedder familiehygge og sammenkomster er udgået af programmet. Samtidig synes jeg heller ikke, at jeg nogensinde rigtig får "hverdag" i udlandet....efter 2 år i Grønland er jeg stadig skide nysgerrig på kulturen og vil så gerne lære. Det er derfor altid super spændende at tage del i diverse arrangementer her i samfundet. Den sidste og måske den største grund er, at arrangementerne er virkelig nemme at opsøge. I min ambassadetid modtog vi som ambassadeansatte dagligt invitationer til diverse arrangementer og her i Nuuk er det hele så dejligt overskueligt. Vil du vide, hvad der sker i byen, så kig i ugeavisen og på busskuerne, der er klistret ind i arrangementsplakater. I Nuuk er fordelen samtidig, at der næsten  ikke er noget, som hedder transporttid og afstande. Det er derfor virkelig nemt at deltage i alt, hvad du lyster. En sidste god Nuuk grund til at tage del i arrangementer er, at man aldrig ved, hvornår der sker noget næste gang - ergo er det med at deltage, når det sker :-) Dermed ikke sagt, at der ikke sker noget, for der sker faktisk rigtig meget i Nuuk...Det er bare, at arrangementerne oftest varsles kort tid inden afholdelse.

Her lidt kulturelle begivenheder i min august måned:

Nunatta Akisuaneri
En af de koncerter hvor jeg virkelig ikke vidste, hvad jeg gik ind til (og lige nu sidder jeg stadig og spekulerer over, hvad koncertens titel betyder?). Koncertbilletten blev købt samme dag, som koncerten fandt sted og til stor overraskelse var der næsten allerede udsolgt.

Koncerten var med fire forskellige grønlandske sangere - en sopran, mezzo-sopran, en bass og en tenor. Okay indrømmet: det har jeg pt. lige læst mig til på internettet....Jeg aner ikke, hvad en mezzo-sopran er, men hun sang godt. Hvad jeg også aner er, at koncerten var en virkelig god oplevelse. Selvom alt blev sagt på grønlandsk, var det ikke svært at lade sig rive med. Stemningen i koncertsalen var virkelig i top. Der blev sunget smukke sange, grinet og til sidst en fællessang, hvor alle var med. To af sangerne (Ida Heinrich og Josef Lund Josefsen) har jeg hørt ved flere lejligheder og de kan altså bare synge. En ny sanger for mig var Pauline Lumholdt, som jeg faldt pladask for. Hun var så kær og imponerende - med en alder på 69 år var det utroligt, hvilken power hun havde i lungerne :-)

Et billede taget fra balkonen, der var det eneste sted med ledige pladser

Kollegahygge, drinks, Pamyua & Small Time Giants
I fredags var jeg til koncert med mine kollegaer Kattie, Mette Marie, Anja og Regina. Faktisk også en koncert, hvor musikken var ukendt for os alle. Jeg havde hørt mange gode anmeldelser om det grønlandske band Small Time Giants, så det måtte opleves med.

Det bedste af alt var kollegahyggen inden koncerten. Vi startede med sushi og drinks en mas hos mig inden afgang til koncert. Det blev næsten til vores egen lille koncert, da Mette Marie og jeg skrålede med på hver en sang i anlægget :-) Skøn aften!

Mette Marie, Anja og Kattie klar til koncert

Regina og Kamilla klar

Sushi efterfulgt af drinks hjemme hos mig - super hyggeligt

Pamyua på scenen

Lækre damer til koncert

Og så tager vi da lige en koncert selfie :-)

TOQQORTAT
I går aftes efter mørkets frembrud kl. 22 var jeg til en fantastisk oplevelse. Toqqortat er et cirkus, teater, akrobatshow alla Cirque De Soleil. Stykket Toqqortat bygger på flere kendte problemstillinger i det grønlandske samfund. Bl.a. konflikten mellem modernitet og traditioner og modsætningerne mellem natur og teknologi.  Stykket var hele vejen igennem fuld af overraskende elementer lige fra fyrværkeri, ild og musik. Jamen jeg er stadigvæk så imponeret, når jeg tænker tilbage på den forestilling. Det hele foregik udenfor med havet i baggrunden, hvilket var den hel perfekte ramme. Som bonus var det hel gratis - jeg havde ellers med glæde givet 300-500 kr. for den oplevelse. Det hele sluttede af med et gigantisk fyrværkerishow - aldrig har jeg set noget så flot.

Den udendørs scene på kolonihavnen

En fortælling om Havets Moder

Isbjørn på scenen

Dette billede har jeg taget fra den grønlandske avis Sermitsiaq. Cirka 1000 mennesker og et overdådig fyrværkeri

Lækker hyttetur i Qoornoq

Selvom det efterhånden er nogle weekender siden, så fortjener det stadig en fortælling her på bloggen -og den kommer her! August har været en travl måned spækket med oplevelser og derfor har jeg ikke fået skrevet om min hyttetur i Qoornoq før nu. Bedre sent end aldrig - gode oplevelser fortjener en beretning!

I weekenden d.15-17 august var jeg på hyttetur med Christina og Allan, Hanne, Claus og Rosa samt Morten og hvor var det en GENIAL weekend.

Idéen om en hyttetur var min egen og heldigvis var den ikke svær at sælge til de andre. Hytten lejede vi gennem en af mine Selvstyrekollegaer, som havde lavet et opslag om udlejning af hendes hytte på vores intranet.

Hytten lå/ligger i den lille nedlagte bygd Qoornoq, der ligger cirka 60 km fra Nuuk. Qoornoqs huse bliver i dag brugt som feriehytter og er et virkelig attraktivt sted at have hytte. Foruden husene/hytterne har Qoornoq en gammel kirke samt en forfalden gammel tom fiskefabrik. Fiskefabrikken er et meget sjovt syn, da der er en gammel "jernbane" fra fabrikken og op til hytterne. Skinnerne blev i sin tid brugt til transport af fisk. Tænk engang, at der faktisk er togskinner i Grønland, som jo ellers er landet uden tog og sporvogn :-) (Bonusinfo til mor: Hvis du læser dette opslag og synes, at stedet lyder bekendt....så er den god nok. Det var der, vi var under vores isfjord tur)

Mit vennepar Hanne og Claus har  købt båd denne sommer, hvilket var alles held, nu man gerne vil på hyttetur inde i fjorden :-) Kaptajn Claus lagde fra kaj fredag eftermiddag efter arbejde, hvorefter vi var i Qoornoq til aftensmadstid.

Hytten, vi havde lejet, var virkelig Låk'sus. Troede slet ikke den slags standarter fandtes her. Der var strøm i hytten, oliefyr, indlagt afløb, adgang til vand (en fælleshane i bygden), gaskomfur og ovn. Derudover var der fuld mobildækning, hvilket jeg altså aldrig tidligere har prøvet på mine weekendturer rundt omkring i Nuuks fjordsystem. Vores hyttetur mindede derfor mest af alt om en sommerhustur i Danmark, dog med den undtagelse, at vi havde toiletspand, der måtte tømmes af og til :-)

Weekenden i Qoornoq var det skønneste. Vi havde et perfekt vejr, der indbød til frokost på terrassen i t-shirt.  Foruden vejret var det samtidig en heldig weekend, vi havde valgt at besøge Qoornoq. Weekenden vi havde ramt, var nemlig weekenden, hvor en årlig begivenhed blev fejret. En gang om året mindes man de gamle Qoornoq beboere (folkene der levede her inden bygden blev nedlagt) og det er en fest.

Lørdag var der fælles morgensang og hejsning af flag (vi var her uvidende om, hvilken weekend vi havde ramt og tænkte derfor mest af alt "What the fuck", da alle pludselig stod og sang nede ved bygdens flagstang :-) ), senere lavede de mange grønlændere fælles spisning med bål i det fri samt sang.... og gæstfri som grønlænderne er, blev vi selvfølgelig inviteret til at være med. Så de 6 danskere (og baby) fik muligheden for at smage sæl, hval, rensdyr og alle de grønlandske specialiteter. Indrømmer jeg kun tog et stykke Grønlands kage, som er kagen, der er en mellemting mellem brød og kage. Men hey vi havde altså også lige spist frokost, så der var simpelthen ikke plads til sæl og mattak (tørret hvalhud og spæk) ;-) Jeg beundrer evig og altid den gæstfrihed, som der findes her i Grønland - det var en stærk oplevelse at være en del af dette lille arrangement. Faktisk blev vi også inviteret til dansemik om aftenen, hvilket vi dog aldrig fik taget del i. I stedet tog vi aftenshygge med spil, vin og slik i vores hytte.

Søndag,var der i weekendens anledning gudstjeneste i den gamle kirke. Morten og Hanne deltog. Ha ha vi fik os et fantastisk syn alle sammen, da kirkeklokkerne ringede og to grønlandske mænd kom slæbende med et stort orgel op til kirken. Samme scene som denne finder sted i den gamle Morten Korch film Qivittoq - Fjeldgængeren. Det så altså godt ud - man kæmper for sagen, når man slæber et orgel i fjeldterræn :-)

Søndag sejlede vi hjem over middag. Desværre fik vi bådproblemer på vej hjem, da den pludselig gik kaput. Det betød, at vi efter at være kommet halvvejs hjem kun kunne sejle i sneglefart. Turen hjem blev derfor noget/meget længere end beregnet, men man kan jo klare det meste, når bare selskabet er godt. U2 blev sat i cd-afspilleren og så gik vi i gang med at quizze.

Tak til folkene for en skøn weekend.

Her lidt billeder fra turen:

Hanne og Claus' fine båd

Morten, Allan og Christina klar til ombordstigning

Dejlige lille Rosa klar til afgang

.... og så lagde kaptajn Claus fra land

Farvel til Nuuk og i den forbindelse synet af den smukke Myggedal

Ved ankomst til Qoornoq måtte vi sejles ind på land i gummibåden - den havde Allan Matros styr på

Luksus hytten vi boede i

Kirken i Qoornoq

Når der er mennesker i hytten, skal flaget hejses og det blev det - muligvis med lidt vanskeligheder undervejs :-D

Qoornoq

På gåtur - det er sagen

Fællesspisning i det fri

....og sang og dans

Holy moly togskinner i Grønland

...Kræver et billede

Rensdyrsæsonen startede 1. august, så nu ser tørresnorene sådan ud

Grønlands natur er og bliver det smukkeste

At nyde det lækre vejr

Frokosttid

Og så går turen hjem af....Matrossen er kommet på hårdt arbejde :-)

 

En træt Rosa efter en weekend i det blå

Og så tog vi da lige et kort fiskestop - under 1. minut og 3 store torsk

Kang-Nu Race 2014

20 km lyder nemt at gå, men når det er i grønlandsk fjeldterræn bliver det straks lidt mere udfordrende.

Jeg har i dag deltaget i Kang-Nu Race, der er et årligt motionsløb i fjeldet om Nuuk. Man kan vælge at løbe 35 km, løbe 20 km eller gå 20 km - alle ruter i fjeldet omkring Nuuk. Man bliver sejlet ind i fjorden med båd og så skal der krydses fjelde, så man igen er tilbage i Nuuk.

Jeg deltog på 20 km gåtur med mine kollegaer Kattie, Mette Marie og Anja, ligesom vi havde min kammerat Allan med. Undervejs blev vi dog spredt, så det endte med at være en travetur med Mette Marie og Allan i det, som jeg vil kalde rask trav (hvad er egentlig det for et udtryk: Rask trav.... kan man så også gå sygt trav?). Til trods for vores følelse af et rask trav, så tror jeg, at flere (måske særligt grønlændere) ville kalde det sygt trav. I hvert fald blev vi overhalet inden om af flere, som oven i købet kom af sted en time senere end os - Respekt :-) Min kollega Emilie var en af disse super travere og det var altså hendes egen forklaring, at den store forskel er, at hun er opvokset med fjeldet. Den forklaring tager jeg til mig - jeg kan ikke gøre for, at jeg er opvokset på en asfalteret villavej i et bum fladt land ;-)

Vi blev sejlet ind i fjorden kl. 9, startede gåturen 10.35 og var hjemme lidt under 5 timer senere. Vejret var ikke hel optimal, der var regn undervejs, fugtigt og diset og temmelig blæsende. Men på den anden side var det jo egentlig godt vejr, havde der været høj sol, ville vi jo svede endnu mere, end vi gjorde. Ja og eftersom jeg havde glemt mit myggenet, var vejret en stor fordel for mig. Blæsten holdte myggene  væk :-)

Her lidt billeder fra dagens dejlige oplevelse. Lige nu er stængerne ømme og Kamilla træt.

En stor ros til de frivillige bag løbet - det var en super god oplevelse!!

På vej ud

Startsnummeret sat på rygsækken

Med alle de mange deltagere var det ren logistik at få alle sejlet ind. Her ankommer Anja og Allan

Anja og Allan

Mette Marie på vej op af en stigning...

... og Anja og Kattie på vej op af samme stigning..

...og Allan på vej op af

Nu som hofreporter

Har Kamilla Fuglsang nogensinde shaket hånd med hans kongelige højhed kronprins Frederik?.....JA det har hun og det skete lige præcis i dag. Klart det kræver et indlæg på bloggen - lidt royalist er man vel :-)

Kronprinseparret og deres fire søde børn har den sidste uges tid været på rundrejse i Grønland og i dag, var der officiel besøgsdag i Nuuk. Når der sker så store begivenheder, så må man være på pletten. Sammen med min kontormakker Mette Marie og en del andre kollegaer tog vi efter fredags morgenbrød en sviptur på kolonihavnen, hvor kronprinseparret og børnene ville sejle ind kl. 9.30. Klart vi ikke var de eneste, der havde denne idé - en meget stor del af Nuuks befolkning var allerede på havnen, da vi kom. Børnehaver, plejehjem og næsten alle andre var der. Kronprinseparret er, som I nok alle er bekendt med, MEGET vellidt i Grønland. Muligvis et 100% royalist land.

I forhold til så mange andre af de mange fremmødte mennesker, der stod i lag på hinanden, så lagde Mette Marie og jeg hurtig vores egen strategi - og den virkede virkelig fuld ud. Jamen det er vel heller ikke for ingenting, at man har en kandidatgrad i Organisation og Strategi!

Bag ved alle de mange folk -nærmest hel bagerst stod 5 ældre rollatorbrugere placeret i nogle hvide plasticstole - de havde jo ikke en Kina mands chance for at se noget der - og plejehjemspersonalet må have været i folkemængden, der var i hvert fald ikke nogen omkring os, der lignede sådan nogle. Man kunne her vælge at sige: "Trist for de siddende ældre....Jeg stiller mig foran dem med alle de andre og skygger for alt udsyn" - eller........man kunne tænke taktisk smart: "Hvis kronprinseparret får øje på disse 5 plasticstole med indhold, vil de helt sikkert være barmhjertige og komme til dem, nu de ikke kan komme til de kongelige" Mette Marie og jeg valgte selvfølgelig sidste løsning. Indrømmer vi nåede at blive nervøs for vores taktik under vejs. Da alle andre hujede og flagede og vi ikke kunne se en skid, nåede vi da at have snakken "Fuck de ser slet ikke denne vej". Men men men som alle ved, så går der tid, inden en implementeret strategi viser resultater og det skete også her. Pludselig blev der banet vej mod os, Mary spottede de 5 plasticstole (og hel sikkert også Mette Marie og jeg). Kronprinsesse Mary pegede og viste Frederik, Christian og Isabella, at de skulle hen og hilse på os (eller i hvert fald de 5 plejehjemsbeboere).

Hold nu op Mette Marie og jeg blev jo som to fjantede teenagerpiger til koncert med Justin Timberlake. Mette Marie knipsede (duppede) løs på mobilen (min var desværre out og battery - okay nogle strategier kan godt fejle). Mens Mette Marie knipsede løs stod jeg og gjorde mig virkelige store overvejelse om, hvorvidt man kunne tillade sig at række sin unge hånd frem blandt de rynkede. Grænseoverskridende ja - men muligvis once in a lifetime og pludselig stak jeg poten ud. Frederik tog imod og på 0,5 var Mette Maries hånd også i et håndtryk med Frederik. Ha ha hun havde ifølge eget udsagn tænkt "Skal Kamilla give hånd, skal jeg f....os) :-) Frederik kommenterede vores meget kolde hænder og vi fjantede. Ja ja så en lille dialog, måske nærmere monolog blev det også til :-)

Utroligt men vi var hel høje bag efter. Shit hvor er det skørt, hvilken stemning man kan køre sig selv op i over sådan noget :-)

Christian og Isabella havde vi også på hel tæt hold. Christian var SÅ sød og gav også de ældre hånden - han aede endda den ene blidt på kinden :-) Tvillingerne var ikke i vise frem humør, så de var kun kort oppe på havnen, inden de gik tilbage til båden med barnepigen (det udsyn glippede Mette Marie og jeg derfor.... men hva' - vi havde nok i håndtrykket).

Meget kan man sige, men den lille familie er altså så beundringsværdige. De gør det godt - og indrømmer at de gjorde fredagen lidt ekstra god ...ha ha.

Lidt billeder taget af plejeassistenten Mette Marie. Vi er sikre på, at Frederik og Mary har troet, at vi var passerne til de fem ældre mennesker, der stod placeret der i det ingenting :-)

Tak for besøget til Mary og Frederik.

Forstår I hvorfor vi kort tvivlede på vores strategi - her var vores udsyn fra start

Med zoom på mobilen og i strakt arm kunne vi få dette syn

....Men så bad en politimand folk  flytte sig......- og bane vejen frem mod de ældre og os

Først kom prins Christian efter Marys anvisning

Amen så vakker

Frederik og Mary

Ligesom når hun snakker med børn, går Mary også i øjenhøjde med de siddende gamle

Smukke Mary

Søde Christian

Frederik og Isabella - ham gav jeg hånd

Hilse hilse

Smukke Isabella

Et billede fanget af min ven Allan. Her har Mette Marie og jeg netop aflagt håndtryk

Ha ha  dette billede er set i Nuuks Handelsstads avis.... Plejepersonalet/kendis-jægerne  Mette Marie og jeg i færd med at nærstudere Mette Maries billeder.