søndag den 28. september 2014

Septembers glæder

For ikke så længe siden besluttede jeg mig for at se det positive i efteråret frem for at fokusere på det sure i regn og storm. Mit sidste blogindlæg blev starten på luftningen af min efterårs ja-hat og gud, hvor er den hat skøn. Specielt fordi den selv hel automatisk sætter sig på mit hoved, jeg skal slet ikke række ud efter den på hattehylden :-) Skrevet på en anden måde: Der har været så mange skønne oplevelser i efterårets første måned. Her et lille udsnit af septembers glæder:

Ny Nuuk-niece
Den mest fantastisk efterårsbegivenhed er, at jeg er blevet Nuuk-tante for 2. gang. Denne gang er det mit søde vennepar Christina og Allan, der er blevet forældre til en smuk lille pige, der i øvrigt har fået det skønne navn Andrea Aviaja. Det er så fint med et lille grønlandsk mellemnavn, så glemmer hun aldrig sin grønlandske start på livet :-) Hun overraskede alle og kom ud en måned før tid - heldigvis fit for fight :-) Her billeder fra mit første sygehusbesøg:

Lille smukke Andrea Aviaja

Den nye lille familie

Efterårs fjordtur
I tirsdag havde jeg en fri dag fra job, da jeg var blevet inviteret med på sejltur ind til Præstefjorden. En del af mine kollegaer har haft en bådklub denne sommer, hvor de har købt en samlet-pakke bestående af 8-10 sejlturer hen over sommeren. Faktisk var det mig, som præsenterede dem for tilbuddet med den tanke, at jeg skulle være med i pakken. Senere viste det sig så dog, at en del af bådturene var planlagt til at ligge i den periode, hvor jeg var på tjenestemandsudveksling i Finland og derfor sprang jeg fra. Nå men i tirsdags havde de søde kollegaer så en ledig plads på deres sidste bådtur, som de tilbød mig.

Noget man hurtigt lærer i Grønland er, at man aldrig skal sige nej til en bådtur, hvis man ikke selv ejer en båd. En tur på fjorden er sin mulighed for at føle, at man kommer væk, hvilket man har behov for, når man bor i et land, der kun er forbundet  af dyre flyruter.

Vi kom aldrig til Præstefjorden, da vi blev overrasket af nogle vilde bølger, som gav kvalme. I stedet sejlede vi ind i Kobberfjorden, hvor der ikke var drillende vind. Vi blev sat af i bunden af Kobberfjorden og blev hentet 6 timer senere. Det  var en rigtig dejlig tur, hvor der var rig mulighed for at glæde sig over efteråret og indsnuse den lækre efterårsduft. Selvom der ikke er træer i det meste af Grønland, så ser man alligevel efterårets smukke farver. Se bare her:


Det grønlandske efterår er lig masser af Sortebær

Efterår inde i Kobberfjorden

Du smukke efterår

Der er kommet sne på fjeldtoppende

På svampejagt. Man udvikler mange nye  talenter i Grønland. Et af mine er svampejæger :-)


Hvad skal man med træer, når fjeldet ser sådan ud i efterårsfarver?

En del af dagens høst efter rensning

Flere svampe

Sådan ser de ud efter 3 dages tørring - 3 dage hvor jeg kun ejede én spisebordstol, da resten var dækket til i svampe

Dekorativt er det også

Mine blåbær fra en tidligere tur i fjeldet lavet til blåbærsboller, som blev spist til en Matadoraften



søndag den 14. september 2014

Så blev det efterår

Så blev det efterår i hvert fald i Nuuk - hører jo at sommeren ikke har forladt Danmark endnu. Heldige asener dernede for skal jeg være hel ærlig, er jeg slet ikke i humør til at slippe sommeren endnu og byde efteråret velkommen.

Halli hallo hvad er det for en attitude? Det er en super dum attitude, som det heldigvis kun tog mig to stormende og regnfulde dage at pakke ned. Forandring fryder - også i vejret :-)

10 positive ting ved det stormende og regnfulde vejr, vi pt. har i Nuuk:

1. Det er super hyggeligt at sidde indenfor under tæppet med en kop the eller kakao i hånden
2. Når jeg har medstorm på cyklen, går det f.... stærkt :-)
3. Det er nu igen mørkt, når jeg går i seng- det gør det nemmere at passe sengetiden.
4. Det giver ekstra god mening at bage boller, hvis jeg skulle få lyst til det :-)
5. Jeg kan lufte mine gummistøvler, som jeg eeelsker :-)
6. Hvis jeg har planlagt en løbetur, men motivationen svigter, er det federe at give stormen og regnen skylden end min egen dovenskab :-)
7. Efteråret betyder, at julen er på vej :-)
8. Selvom det er efterår, bliver mit liv heldigvis ikke mindre kedeligt af det - der er masser af lækre begivenheder i sigte :-)
9. Efter efterår kommer vinter, hvilket betyder langrendsløjpe og skibakke :-)
10. Når jeg vågner midt om natten ved, at min hoveddør hyler pga. stormen, så ved jeg, at jeg lever...bare hvis jeg skulle være i tvivl :-)

Man kan ikke lukke mørket ude, men man kan lukke lyset ind. Jeg hilser efteråret hjertelig velkommen!!

Hvor lang et bekendtskab efteråret bliver i 2014, må forblive i det uvisse. I torsdag transformerede regnet sig i hvert fald pludselig til slud, fjeldene Store og Lille Malene har fået et fint hvidt dække på og i morges så jeg frost på bilerne. Jeg er klar til både efterår - med eller uden sne.

Her er lidt billeder fra september so fare:

Inden årets første frost kom, nåede jeg i fjeldet med Susanne. Resultat: Blåbær i min fryser. Måske til efterårsboller eller kage :-)

En regn søndag er genial til Skype. Her med søster og Millemusen

Et kontorjob er federe i regnvejr end høj solskin. Her er et billede taget inde fra kontoret på arbejde. Det var den torsdag, hvor der pludselig kom slud- desværre fremgår  det ikke hel så tydligt på billedet, som jeg håbede.

Selvom jeg normalt hader offentlig transport - så er det jo egentlig hyggeligt nok i ny og nå at tage bussen frem for cyklen, her skulle jeg til Qinngorput

Efteråret er en god grund til at stifte bekendtskab med en for mig mangel af dansk kultur. Min kollega Anja har købt en dvd-boks med Matador og i går opstartede vi en klub på 4 medlemmer og gik i gang. Nu har jeg set afsnit 1 og 2 og ser frem til resten :-)



fredag den 12. september 2014

SUME - Grønlandsk historie, kultur og samfundsforståelse

Jeg har lige været i biograf - kl. er 23 og ja jeg burde gå i seng. Inden jeg kan gå i seng, har jeg dog et budskab, som jeg bliver nødt til at skrive til jer alle. Det kan siges kort:

"GÅ i biografen og se filmen SUME....Gør det!!" Præmieren i Grønland var i dag og d. 16. oktober kommer filmen til Danmark.

Jeg nøjes ikke med at sige det så kort, jeg har brug for at give det en forklaring med. Det er også en forklaring, som jeg må give nu, hvor jeg stadig har myrepatter over hele kroppen, er sentimental og rørt over den oplevelse, som jeg lige har haft. Filmen Sume vil hel sikkert også røre mig, når jeg tænker på den i morgen, men lige nu er jeg rørt og også lidt oprørt, jeg har brug for at få mine budskaber ud.

Sume er filmen om det grønlandske ungdomsband fra 1970érne. Det  første rockband, der synger på  grønlandsk, men ikke bare det....Det er et rockband med politiske budskaber. De synger,  som de første, om grønlændernes længsel efter frihed og medbestemmelse og starter det første store opgør i Grønland mod kolonimagten Danmark. Det unge band baner vejen mod hjemmestyrets indførsel i 1975 og endelig Selvstyret i 2009.

For mit vedkommende er det ikke en film om et rockband, men derimod en film om forståelse af en hel kultur, et samfund og en befolkning. Inden jeg gik i biografen i aften (eller okay inden jeg hørte om filmen Sume), ville jeg ikke have kunnet svare dig på, at Sume var et grønlandsk band. Jeg var derfor ikke taget i biografen i aften, som mange af de andre gæster, for at genopleve gode minder fra min ungdom med Grønlands udgave af Beatles (surprise - håber ikke I var i tvivl). Lad mig bare være ærlig, den største grund til jeg sad i biografen i aften var, at personaleforening gav en gratis billet. Men hold nu op hvor er jeg personaleforeningen taknemmelig for det.

Forstå mig ret, jeg har ikke lige fået en ny aha-oplevelse af den grønlandske kultur, samfund og historie. Det er i bund og grund også super heldigt....tænk at have levet to år i et land og først få en kulturforståelse efter en tur i biografen to år senere. I stedet er jeg med aftenens oplevelse blevet påmindet om, hvilken historie der lægger bag det samfund, som jeg lever i. Ja og havde jeg ikke boet i Grønland de sidste to år, havde jeg med filmen hel sikkert fået en aha- kultur og samfundsforståelse. Det er den tanke, som skræmmer mig og er også grunden til, at jeg mener, at alle danskere burde gå ind og se denne film. Så kære alle venner i Danmark, vil I ikke nok gå ind os se filmen, når den får præmiere i Danmark d. 16. oktober? Så vil I virkelig gøre mig stolte og jeg vil ELSKE at høre jeres mening om filmen!!!!

Da jeg boede i Danmark, vidste jeg jo ingen ting om det grønlandske samfund - og jeg var endda et af de heldige børn, som havde en hel emneuge med temaet Grønland i folkeskolen, da en af skolens lære havde undervist i Grønland. Selv et år på efterskole inkluderet grønlandske efterskolevenner medførte ikke, at jeg blev klogere på  Grønland. I stedet oplevede jeg, hvordan 4 grønlandske efterskolevenner fik hjemve og rejste tilbage til deres hjemland. Et hjemland som jeg ikke skænkede nogen tanke. Set i bakspejlet ville jeg have ønsket, at efterskolen i samarbejde med de grønlandske elever gav alle os andre en indførsel i deres land, kultur og samfund. Hvis Sume-filmen havde eksisteret på daværende tidspunkt, kunne de passende have vist os den.

Tænk engang, at man som dansker skal rejse helt til Grønland for at få en forståelse for det store land, som er en del af vores rigsfælleskab. Og jeg ved, at det ikke bare er mig, som forståelsen, inden mit møde med Grønland, er glippet for. Jeg møder jo hele tiden den manglende samfund- og kulturforståelse, når jeg er nede i Danmark og bliver mødt af alle misforståelserne. Selvfølgelig er det meget naturligt, at man skal rejse til et land for at få den oplevelse, der giver det bedste og mest oprigtige indblik i landets samfund og kultur, så kan man læse nok så meget....men er det okay, at man kan have en samfundsforståelse, der er så fordrejet, som den i mange tilfælde er omkring Grønland?

Ved at tage ind og se Sume, vil man få en forståelse for, hvilken udvikling og udfordringer det grønlandske samfund har været igennem  - på meget meget kort tid, men også en forståelse for, hvad det grønlandske samfund er i dag, da mange af udfordringerne stadig gør sig gældende. Tænk engang en kontrast: mens kvindefrigørelsen blomstrede i 70'ernes Danmark, var der et helt land under det danske rige uden medbestemmelse. Sumefilmen peger ikke fingre af nogen, men skildrer en del af den grønlandske historie.

Det er sjovt at tænke på, hvordan mange i biografen sad og så på optagelser, hvor mange så glimt af deres egen familie. Eksempelvis snakkede jeg med min kollega Laila efter filmen, der både havde set hendes onkel, kusine og niece på det store lærred, blandt andet i optagelser fra lukningen af hendes fødebygt.

Nu ikke mere tankeræs fra mig - det vigtigste er, at I husker min opfordring til at gå ind og se filmen.

I øvrigt er det altid en særlig fantastisk oplevelse at gå i biograf her i Grønland. Grønlænderne formår virkelig at skabe stemning i  en biograf (og alle mulige andre steder). Der bliver hujet, klappet og for den sags skyld skreget, hvis man ser gyserfilm. Under aftenens forestilling var der en tydelig følelse af sammenhold og stolthed over landet og mange klapsalver undervejs. Jeg er altid så rørt over det stærke bånd alle grønlændere har til deres nation. Det er smukt at opleve, hvordan man værner om den grønlandske kultur. Ha ha og da jeg kommer hjem fra biograf og tænder for Deadline på DR2, er aftens omdiskuteret emne, at den danske fødevareminister netop har fået det påfund, at Danmark skal have en nationalret - så kan man altså kun trække lidt på smilebåndet - på den front er Danmark so last year....ikke at det er forkert at være det men bare et faktum.

Godnat!

Se den!!