lørdag den 3. november 2012

Aftenskole er den nye sort

Så er efterårsaktiviteterne begyndt i Grønland, hvor aftensskole måske mere er reglen end undtagelsen. Da den mørke tid, der nærmer sig, er laaaaannnng, gør man meget for at aktivere folk om aftenen, så vi ikke sidder hjemme i vores hytter og får en depression :-)

Derfor udbyder kommunene en række aftensskoleaktiviteter, der alle koster den lille sum af 100 kr. for en sæson.

I onsdags startede jeg op på "Julegavekursus", der er kurset for dem, som gerne vil lære at sy i sælskind. Drømmen om de fine sælskindsluffer har vi vel alle heroppe, så hvorfor ikke lære at sy dem selv.

Det var min tanke - INDEN skolestart.

Jeg er begyndt sammen med min kollega Lise, der er indkøber hos Selvstyret og Pia fra introkurset. Ja og da man så møder op første dag, opdager man straks, at man ihvertfald har set 2/3 af holdet før. Ja og underviseren er også holdtræner i fitness.... Sådan er det hele tiden heroppe i dette mini samfund - de samme mennesker over det hele :-)

Min kollega Mette Marie havde haft mig med på indkøb inden kursusstart, da hun er garvet sælskindswomen og tog samme kursus sidste år :-) At sy i sælskind er ikke bare sådan lige - man skal have speciel kniv, nåle og tråd...Så som største optimist købte jeg straks hele "Sy-i-sæl-kit'et". Dyrt - JA.....men det er jo en investering i mit helbred - Jeg skal aktiveres :-)

Efter at have været begyndt på min første futsko (til en nyfødt)....Ja man skal jo ikke stile for højt fra start, er jeg nærmere bekymret for, at dette bliver min vej til depression. Futten blev jo slet ikke som mit billede inde i hovedet....eller som læreindens model. Min blev skæv og underlig- og min tålmodighed slap op. Når man kender en Kamilla Fuglsang og hendes tålmodighed til pusse-nusse arbejde, kunne man havde tænkt sig dette.....men nu restituere jeg  en uge og beder om læreindens hjælp igen næste gang.... Projektet skal lykkes - så skal I se billeder!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar