mandag den 25. marts 2013

Torskedeller - fordi jeg kan

Det er rigtigt, at leveomkostningerne i Grønland er højere end i Danmark... Og ja mit madbudget er vokset en del, siden jeg landede i Nuuk. At mit madbudget et vokset er slet ikke underligt. At bo i Grønland betyder nemlig, at jeg ikke lige er med Mutsi ude og handel i Dronninglund city og dermed får fyldt køleskabet uden beregning :-) Min hidtige forkælelse som studerende er derfor nok den primære årsag til, at budgettet nu er anderledes. I tænker nu: "Så kan hun lære det!" og I har ret... Og derfor klager jeg heller ikke - Jeg tænker bare endnu engang på, hvor fantastiske mine forældre er!

Til trods for madvarer er dyre heroppe, findes der også ting, som er langt billigere i Grønland sammenlignet med Danmark - nemlig FISK!!

I søndags kastede jeg mig ud i projekt "Fiskefrikadelle" og lavede for første gang i mit liv en fiskefars fra bunden - og hallo det var SÅ meget succes.  Søndag middag var jeg en tur på Brættet, som er stedet, hvor dagens fangst sælges under ordnet forhold. Dvs. det er en fin biks med smiley-ordning (modsat de mange boder foran Brugsen, hvor fangerne selv har slået sig ned i deres egen papkasse-bod). Det er aldrig til at vide, hvad man kan købe på brættet, da det afhænger af, hvad fangerne har haft med ind. Jeg er derfor også tit gået forgæves, da jeg altid bliver lidt skræmt, når jeg bliver mødt af blodig hval eller sæl :-)

I søndags var der dog tilbud på torskefilet, hvilket betød, at jeg fik 1 kg. torskefilet hel uden ben til 30 kr. Det kalder jeg billigt.

Min torskefiletter blev efter hjemkomst kørt igennem af stavblenderen og vola, så havde jeg denne skål:


Farsen blev formet til næsten 30 frikadeller


Mine veninder Pia og Mette kom og spiste med til aften og vi var alle dybt imponeret. Umm det smagte godt... og heldigvis blev der samtidig masser af deller tilbage til fryseren.

Hvorfor nu et blog-indlæg om fiskefrikadeller.... tja fordi jeg kan. Vi har fået flatrate internet i Nuuk (Året var 2013 og så fik den første by i Grønland flaterate...ha ha). Det betyder, at jeg nu kan bruge mit internet lige så tosset jeg vil, da det med at lægge billeder op og se You tube klip pludselig ikke koster ekstra - hurra :-)




tirsdag den 19. marts 2013

Stand up, kaffemik og et kreativ indslag

Søndag var en hel igennem perfekt dag. Jeg startede dagen ud med hovedrengøring eller skal vi sige forårsrengøring taget plusgraderne i betragning :-) Under rengøringen producerede jeg følgende fede planteskjuler til min purløgsplante. En rengjort konservesdåse og tøjklemmer....hvad siger i så? Jeg synes ihvertfald selv, at resultatet blev super

Ny planteskjuler

Til eftermiddag var jeg til kaffemik hos underboerne, da min veninde Mette fejrede fødselsdag. Efter kaffemik skulle flere af os videre til stand up. Thomas Warberg og en anden komiker (Kasper Gross) var nemlig i Nuuk og gav os alle et super godt grin. 

Thomas Warberg, kendt fra Live fra Bremen, i Nuuk 

Et dryppende iglobyggeri

I fredags ramte plusgraderne Nuuk og lige siden, har der været sol, store vandpytter og mangel på sne. Mangel fordi at dette er temmelig uvant og er kommet bag på os alle.

På søndag starter GM i langrend, der afholdes i Nuuk - hvis altså der kommer sne. I næste uge kommer min søster og svoger og jeg havde planlagt at påsken skulle bruges med dem på skibakken.... men som det ser ud nu, er der ingen skibakke. Men lige så hurtigt som plusgraderne kom, kan man da håbe, at minusgraderne også pludselig kan indtræde igen. Hvem skulle tro, at Kamilla frossenpind nogensinde skulle udtale dette? :-)

Sidste lørdag var dagen, hvor jeg skulle med min personaleforeningen ud og bygge iglo. En tur som man valgte at aflyse grundet de varme grader. Heldigvis gælder det ofte bare om at have kontakterne i orden, så gennem min veninde Pia kom jeg alligevel ud at bygge iglo. Radiograferne fra sygehuset Sana  (dvs. 5 styk - hvor Pia udgør den ene) skulle nemlig også ud og bygge iglo med selv samme iglo instruktør, som min personaleforening skulle med. Eftersom instruktøreren ikke fandt iglobyggeri umuligt i plusgrader, havde radiografholdet fornuftigt nok valgt ikke at aflyse deres tur, så jeg sneg mig med her.

Det var en super fed oplevelse, om end det til tider var så hårdt og vådt, at jeg undervejs tænkte: "Hvorfor gjorde jeg dette frivilligt".  Jep sådan nogle sneblokke vejer altså til, men når det er sagt, var jeg så også så tilfreds, da jeg med en hotter i hånden 1,5 time senere så på det færdige værk.

En iglo er utrolig. Den isolerer både for kulde og lyd, ligesom vi kunne stå ovenpå det færdige resultat uden den braste.

Her får i lidt billeder fra den sjove oplevelse:

Så er vi i gang og soklen er støbt :-)

Der blev savet, skovlet og muret

En koncentreret Pia retter til

Her er jeg kravlet ind i Igloen, mens andre arbejder på at skovle sne ud 

Kamilla i en iglo

 Murværket indefra - knap så lige som det ses i Pingu tegnefilmene 

 Dagens darling - genialt at tage en engangsgrill med på tur


 Igloen er færdig og der nydes frokost i det fri.

Til sidst en hotter at slutte af på - sjældent har en hotdog smagt så godt.

onsdag den 13. marts 2013

Dagen derpå - efter valget

Valgresultat
Så blev krydset sat og stemmesedlerne i Grønland talt sammen - ja og vi har fået ny formand, som "statsministeren" hedder her i  Grønland. Den tidligere formand Kuupik Kleist og det bærende koalitionsparti  IA, blev slået af partiet Siumut og deres leder Aleqa Hammond.  Det grønlandske folketing hedder iøvrigt Inatsisartut og ministeriet kaldes Naalakkersuisut. (Hold da kaje jeg er ved at være inde i det politik)

Ny formand versus gamle formand (Kønsmæssigt er det da meget fedt :-) )

Eftersom jeg arbejder i Naalakkersuisuts centraladministration under departementet for finanser, betyder valget og formandsskiftet  en række ændringer på mit arbejde, hovedsageligt fordi mit departement (samt andre departementer) skifter minister. Jeg skal derfor sige baaj baaj (Farvel, farvel på grønlandsk) til min tidligere overordnet,  x- finansminister Meliina Abelsen, hvilket jeg egentlig ikke er specielt begejstret for.
Tja som I derfor nok fornemmer, er jeg ikke hel tilfreds med valgresultatet. Egentlig synes jeg, at det som hovedregel er sundt med et magtskifte, men der her skifte synes jeg kommer lidt for tidligt. IA nåede kun fire år ved magten, da de vandt det første Selvstyrevalg i 2009. Før da har Siumut haft en førende position lige siden indførslen af landstyre i 1979 - og altså derfor været ved magten i 30 sammenhængende år.  (Indrømme det, jeg har lige googlet fakta...muhaha).

Sammenligning med danske partier
En ting har jeg lært ved dette valg: Det er virkelig vanskeligt at sammenligne danske og grønlandske partier. Siumut er kendt som det grønlandske "Socialdemokrati", mens IA er kendt som den danske udgave af SF. Med den sammenligning kan det jo være lidt vanskeligt at forstå, at Siumut og IA ses som de to store partier, der er "imod" hinanden. Et liberalt grønlandsk parti findes også og det kan forventes, at Siumut altså socialdemokraterne danner regering med dette parti- Så ja hvilken rod overført til danske forhold :-)

Kamillas kryds
Valgdagen var præget af snestorm og en meget spændt stemning på arbejde- ja faktisk en spændt stemning i hele byen. Faktisk er det jo kun Grønlands 2. valg til Selvstyret siden indførslen i 2009.

Efter arbejde mødtes jeg med min introholdsven Tue, da vi skulle ned og sætte krydset i følgeskab :-) I Nuuk skulle vi afgive stemme i byens fine kulturhus Katuaq.

Så fik Tue klaret sin pligt som grønlandsk borger :-)

Valgkort har man ikke - man skulle blot stille sig i kø efter fødselsdagsdato. Man opgav sin fødselsdagsdato og fik et kryds i valgmappen.  Hva' giver I mig - nemt at snyde.... det tror jeg nok! Faktisk var der også en pige, der kom frem til valgbordet, men fik af vide, at der allerede var et kryds ud for hendes CPR-nummer. Tja alle kan vel sætte et kryds forkert - bare ærgerligt Sonny Boy, tøsen kunne ikke stemme - det var ovenikøbet hendes første valg efter at være fyldt 18 år - øv bøv bussemand, sure tæer i saftevand.

Så kom jeg i valgboksen (indrømmet jeg følte mig lidt lam, da jeg tog dette billede bag gardinet) 

Valdmiddag hos underboerne
Mine underboer havde inviteret på valgmiddag bestående af lasagne - ikke dumt. Godt nok så vi slet ikke valg sammen, da valgudsendelserne først begyndte kl. 21...Ja og der begynder De Unge Mødre også, så jeg gik hjem ...Ha ha ha. Til mit politiske forsvar vil jeg gerne sige en ting: Valgudsendelsen var hovedsageligt på grønlandsk - og jeg slog altså over på valgkamp efter De Unge Mødre og fulgte kampen helt indtil kl.2.30 om natten. Træt idag - det tror jeg nok.

Uheldige danske medier
Det er simpelthen så sjovt - de danske medier fik dummet sig super på valgdagen i deres dækning af det grønlandske valg.

I Nuuk havde man indsat valgbusser, hvilket fik Politikken til at skrive:

"...Man kan ikke stemme andre steder end her, og derfor har bystyret arrangeret gratis bustransport til dem, der kommer langvejsfra i landet, som hovedsageligt består af nogle få storbyer og en række meget mindre bygder."

Ha ha dem der kommer langvejs fra - storbyer og bygder. Hallo der er altså ingen vejnet i Grønland, som forbinder storbyer og bygder.  Ha ha Vejen stopper ret brat i Nuuks nyeste bydel, så valgbusserne var altså kun til at servicere borgere i Nuuk :-)

Desuden havde Tv2 valgt at bruge det Japanske flag i deres valgindslag frem for det grønlandske....ups. 


Bemærk det Japanske flag i højre side.

Når man ser sådanne bommerter, forstå man muligvis godt, hvorfor mange mener, at Grønland skal løsrive sig fra Danmark.




mandag den 11. marts 2013

Valg i Grønland

Imorgen er der valg i Grønland. Tjaa jeg går ud fra, at I ved det. Ihvertfald er Nuuk pt. fuld af danske journalister, som laver nyhedsindslag om valget. Den store danske interesse skyldes vidst hovedsageligt de omtalte Råstoffer.

I lørdags var jeg i samme anledning publikum i DR2's Debatten. Clemens var heroppe og der blev lavet en særudsendelse omhandlende valget.

Udsendelsen sendes imorgen kl. 21.00 på DR2. Grønlandsoptakten starter dog allerede kl. 20.30 på kanalen.

Publikum - læs mig - kommer I ikke til at kunne se - og det er jeg egentlig glad for. Ha ha jeg var nemlig temmelig (læs meget) tømmermandsramt denne lørdag formiddag efter en sushi/drinks aften med de søde kollegaer. Jeg har derfor sørget for, at gemme mig bagerst i publikumsrækkerne :-)

Forresten skal jeg skam stemme i morgen - kravet for at være stemmeberettig er et halv års bopæl i Grønland - så jeg sniger mig lige præcis over stregen :-) Og ja jeg ved, hvor mit kryds skal sættes! Faktisk har jeg aldrig før sat mig så godt ind i et valgt og politiske holdninger - muligvis fordi jeg nu arbejder midt i det politiske liv - Jeg bliver så voksen af det her Grønland ;-)

 Et billede fra Debatten - direkte snuppet fra den grønlandske avis Sermitsiaq


Endnu et billede nu af fotografen Kamilla Fuglsang

lørdag den 2. marts 2013

Tid til en status

Efter at have rundet et halvt år, er det vidst tid til at gøre status. Den 29. august 2012 tog jeg afsted til Grønland med sommerfugle i maven. Hvad skulle dette eventyr dog ende i? I dag d. 2. marts 2013 er sommerfuglene forlængst fløjet, og livet i Nuuk er blevet min hverdag - en god hverdag.

Jeg er rigtig glad for, at jeg steg ombord på flyveren d. 29. august. Jeg er faldet super til heroppe, har fået gode venner og veninder, ligesom jeg har et dejligt arbejde med søde kollegaer. Det hænder da naturligvis, at jeg savner Danmark, familien, venner og veninderne hjemmefra, ligesom jeg heller ikke fløjter hjem fra arbejde hver dag....Man er vel et menneske :-) Heldigvis fylder glæderne ved livet heroppe mest og så glemmer man hurtig hjemve, afsavn, brokken over sneskovleri og dagene på job, hvor det hele var noget hø :-)

Naturen heroppe er stadig lige så fantastisk som da jeg kom. Jeg ankom til 20 grader, solskin, hvaler ogg vandretur i fjeldene. Lige nu er der sne, kulde og langrendsski istedet. Det er fedt, at et land har så meget at byde på. Her er lige lidt billeder fra seneste gåtur.






Ja tak til smukke billeder og hermed går vi videre:

D. 12 marts er der valg til landstinget - og jeg kan stemme. Det kræver nemlig præcis 1/2 års bopælsattest og så kan man stemme. Jeg er derfor nu ved at sætte mig ind i de grønlandske partier og har blandt andet været publikum til mit første live vælgermøde.

Hvad har jeg ellers lært om Grønland og Nuuk:

Shopping
Nuuk har langt mere at byde på end bare en Brugs. Der er langt flere butikker end jeg havde antaget hjemmefra. De har oven i købet et hel indkøbscenter. Selvom man ikke betaler moms i Grønland er varerne desværre ikke billige  tværtimod, da de lægger fragtomkostninger oven i istedet. Shoppinglysten - ihvertfald hvad angår tøj - er dog heller ikke så stor, når man trasker rundt i store støvler, overtræksbukser og hue.

Der er lækkert kød heroppe som masser af friske fisk, rensdyr og moskus. Dagligvarene er det samme - og så alligevel. Der findes også et udvalg af lækre i islandske vare. Her er jeg især tosset med Skyr med vaniliesmag og skal der slikkes, så de islandske lakridser med chokolade overtræk, dem ser I her:



Jo frækkere jo sjovere
Jo mere pik og patter - jo sjovere. Det er sådan cirka mit indtryk af grønlandsk humor. Selv efter et halvt år har jeg ikke forstået det - men accepteret det :-) Diller - ha ha ha. Den anden dag viste min kalender et billede, som passer total til min erfaring med sauna i grønland - og en snert af frække samtaler.



Grønlandsk - et MEGET svært sprog
Namik, Aap, Takuus og Qujananaq er vidst desværre nærmest mine eneste brugbare gloser ( + nogle få som jeg ikke kan stave ..ha ha ).  Når det er sagt, er jeg heller ikke den, som har taget den største sprogkamp op og forsøgt mig med det grønlandske. Jeg har et arbejde, hvor alt foregår på dansk og så er det svært at lære det grønlandske. Det største problem ved at lære grønlandsk er også, at der er mangel på sprogkurser og kompetente undervisere, hvilket gør, at mange gerne vil - men ikke kan komme til at lære grønlandsk.

Flot natur -men sikke nogle affaldssvin
Lige nu ser man det heldigvis mindre pga. den fine sne - men hold nu op, hvor er der meget affaldssvineri i Nuuk. En kæmpe skam i forhold til den ellers smukke natur.

Et land i udvikling 
Bare på et halvt år i Grønland har jeg oplevet stor udvikling. Eksempelvis kom jeg herop til en internetpris, der hed 599 for 3 GB. Senere skete det, at man pludselig kunne få 9 GB for 599.  Her fra marts er der så sket det, at der er kommet Flatrate til Grønland. Betal en tusse og surf løs. Måske synes I stadig, at priserne er dyre i dansk målestok, men heroppe er det stort. Desuden er der ved at blive åbnet op for det monopol, som internetudbyderen Tele i dag sidder på. Ud over udviklingen inden for IKT er der også masser af anden udvikling. Eksempelvis inden for råstofsområdet og sundhedsområdet. Flere grønlandske læger bliver uddannet, ligesom der er et stort projekt igang vedrørende en elektronisk patientjournal.

Lokal på den hyggelige måde.
Selvom der er 16.000 indbyggere i Nuuk er det så meget et landsbysamfund. Jeg er på fornavn med alle på mit morgenspinningshold og er man en dag ikke på holdet, skal man nok blive forhørt til næste undervisningstime. Ha ha den anden morgen gjorde vi faktisk selv grin med det, da der var afløser for den sædvanlige instruktør. Der var ikke mange på holdet, hvilket vi dog alle kunne redegøre for. Steen er i Thule på tjenesterejse, Aviaja er på tjenesterejse i Danmark osv. Det var de forklaringer, som vi alle straks kunne fremføre for den uvante instruktør - for vi opdaterer jo alle hinanden om fravær. Desuden var jeg også til vælgermøde sidste weekend, hvor min veninde og jeg havde kaldenavne for stort set alle mennesker i forsamlingshuset: Violinlæren, dirigenten, hende der har været sin mand utro osv. Det er de samme folk, som man ser igen og igen :-)

Skøre skilte
Nye kulture betyder ofte nye skilte. Her er lige nogle stykker

 Hvor skal man gøre af alt sneen? Ihvertfald ikke på steder med sådanne skilite


De her skilte hænger på opgangene i "Blokkene" og betyder såment bare, at man ikke må tisse i opgangen. 


Jeg har hel sikkert lært meget mere - men lige nu magter jeg ikke at blogge mere - så jeg stopper her.

Vi snakkes.







Halvårs jubilæum

Igår var det den 1. marts, hvilket betød, at jeg har været ansat ved Grønlands Selvstyre i et halvt år. Samtidig har jeg boet i Grønland i et halvt år og 3 dage :-) Tiden er godt nok fløjet afsted - og jeg har intet fortrudt.

Igår blev lidt af en fejring-jubilæums dag - I Loooove it :-)  Et halvt år i Grønland og jeg havde stadig ikke fået smagt "Grønlands kagen". Derfor besluttede jeg, at dette måtte være dagen. Resultatet blev et smut fra arbejde og en tur i Brugsen, hvor jeg fik købt en "Grønlands kage" og selvfølgelig nogle flag :-) Kagen kom på bordet til kontormødet og jeg fik et "Pilluarit", hvilket er tillykke på grønlandsk.

Her er Grønlands kagen, som der er en blanding mellem brød og kage - måske lidt alla en rosinbolle i kage.

I denne uge er mine veninder Mette, Katrine og Naja flyttet ind i en dele-lejlighed neden under min. Det er simpelthen SÅ hyggeligt. Fredag morgen skrev Mette om jeg ikke kom inden om dem efter job. Selvfølgelig gjorde jeg det. Da Mette fandt ud af, at jeg havde halv års jubilæum kom der både bobler og slik på bordet.

 Sikke en dejlig nabo jeg har fået

Kamillas halv-års jubilæum.

Efter besøget hos Mette, var jeg inviteret til sushi night hos min veninde Rikke. Vi var fem piger, 3 flasker hvidvin og alt for meget lækkert hjemmelavet sushi.

Det var en super hyggelig sushi aften med Rikke, Mette, Christina og Kiwie.  Vi fik afprøvet Rikkes julegave "Logo-spillet", hvilket virkelig var good fun :-) Forspiste og trætte gik Mette og jeg hjem i både snevejr og smukt nordlys - Grønland er nu slet ikke så ringt :-)


Rikkes homemade sushi - mum


Rombasser og "sunde" kaw'er

Mange har spurgt - men ingen har fået svar. "Spurgt om hvad?" tænker du nu. Jo ser I, til min fødselsdag serverede jeg Trøfler, Rombasser, Romkugler eller hvad I vil kalde den slags kugler med krymmel, som enhver bager med respekt for sig selv bør have.  Ja min familie (Og snakkemaskinen ved Dronninglunds bager aka. en af ekspedienterne) vil vide, hvor mange af den slags kager, jeg har fortæret i min barndom. Snakkemaskinen kendte jo ligefrem bestillingen, når det var en af de dage, hvor søster og jeg blev hentet af far fra børnehave/fritter.

Jeg må sige, at mine hjemmelavede Trøfler  til fødselsdagen var nogle populære basser, der smagte præcis ligesom dem i min barndom. De var populære både til fødselsdagen og den efterfølgende dag på arbejde. Samtidig har de også været så populære, at flere af mine bloglæsere har bedt om en opskrift efter at have læst om fødselsdagen. Den sidste forespørgsel kom fra Helle Marie, min tidligere kollega fra Regionen, og samtidig kom hun med et godt forslag - nemlig opskriften op på bloggen. Så here you are- blev nu ikke hel forskrækket, for ja det er et underligt bageprojekt. Jeg var derfor skeptisk, da jeg gik i gang med denne bageproces - men blev positiv overrasket over resultatet. Desuden var jeg meget positiv over, at kunne bage kage uden ovn, eftersom jeg kun ejer en miniovn heroppe.

Opskriften stammer fra søs og svoger, hvor svoger Heine har brilleret med Rombasser flere gange. Det er derfor naturligvis også med stort respekt for ham, når jeg nu offentliggøre denne opskrift :-)

Her er hvad jeg købte ind til fødselsdagen og hvad du skal bruge:

-Kakaopulver
- Gamle kager eller nye købekager, hvis man ik lige har gammel kage på lager ;-)
- Romessens
- Syltetøj
- Krymmel

Jeg havde købt 4 skærekager og fik Romkugler enmas - nok cirka 30. stk, så der var lagerbeholdning til fryseren efterfølgende. 

Man tager kagerne og kvadrer dem i en røremaskine eller med en håndmikser. Herefter citerer jeg den besked direkte, som svoger sendte mig: "Doseringen af romessens afhænger af ens smagsløg. Jeg brugte en halv.  Syltetøj er blot 2 spsk og dertil kommer 3-4 spsk. kakao"  Jeg gik lige efter svogers smagsløg og smed en halv romessens i :-) Krymmel havde jeg dog alt for lidt af, så måtte bruge kokosmel til de sidste :-) Forresten er kagerne bedst at servere købeskabskolde. 

Til sidst en lille hilsen til Svoger og Søs. Jeg har smidt 3 i fryseren, som er tiltænkt en særlig begivenhed...Nemlig jeres påskeferie i Nuuk - vi ses lige om lidt ;-)

En særlig fryserbeholdning fra min fødselsdag blev gemt til påskens besøg :-)

Muffins uden sukker og mel

Nu jeg er ved at dele opskrifter, må I også lige have denne succes. Sidste lørdag kom min veninde Mette med aftenskaffe i form af et nyt bageprojekt. Et bageprojekt jeg hel klart er tilhænger af - for ihh det smagte godt. Mette havde lavet muffins hel uden mel og sukker. Her er opskriften:



Jeg har endnu ikke selv været i gang med denne opskrift, så kan desværre ikke dele noget billede. Et lille fif kan jeg dog give. Når jeg laver dadelkugler, har jeg tit problem med, at min blender ikke kan klare mosten og komme igennem dadlerne. Jeg lægger derfor ofte dadlerne i blød i kogende vand i 10. min, hvorefter det går meget nemmere :-)

Velbekomme fra Grønland.