Man kan, hvad man vil!

Man kan hvad man vil .... og så kan man måske også have arvet nogle skønne gener. Dette opslag er hovedsageligt tiltænkt min far, i håb om at det vil gøre ham stolt. Jeg er ihvertfald selv ret stolt :-) Ja samtidig kan jeg også se, at jeg lige har fået en nysgerrig mail fra mine forældre, da de åbenbart har set på facebook, at jeg har haft efterspurgt en hæftepistol i fredags. Derfor nu en blog-afsløring.

Min far er det, man kalder en handymand og jeg er det, som man kalder en kreativ sjæl. Det betyder, at vi håndværkermæssigt har været et godt team. Jeg får idéerne og han fører dem ud i livet. Det betyder derfor også, at mine tidligere lejligheder har været præget af dette fantastisk samarbejde og flere af vores projekter har vakt stor beundring blandt besøgene.

Ud over at være en kreativ sjæl er jeg også lidt af en krammer - nogle gange bedre end andre  :-) Sidste søndag resulterede det i, at jeg (i første omgang) fik begået et STORT fejlkøb. Mine spisebordstole (der iøvrigt også var et køb i brugtmarked) har længe været meget ustabile. Samtidig har det ikke været muligt at skrue flere skruer i dem, da træet var aaaalt for mørt. Det har derfor længe været på tide at skifte dem ud - først var alle mine gæster utrygge ved at sidde på dem og senere var jeg også selv. Det siger vidst nok om dem.

Sidste søndag gjorde jeg endelig noget ved sagen, da jeg besøgte den lokale møbel-genbrug.

Eftersom jeg ved, at der kommer et tidspunkt, hvor jeg igen rejser til Danmark, sørger jeg for, at mine møbler er af den slags, at jeg blot kan smide dem ud/videregive dem, når den tid kommer. Det vil være fjollet at skulle betale containertransport til Danmark med møbler. Krav nummer 1 for de nye spisebordsstole var derfor: De skulle være billige, men alligevel også:  De skal passe ind i den nuværende lejlighed.  Desværre kunne genbrugen ikke hjælpe med nogle stole, som opfyldte begge krav.

I Nuuk er der brugtmarked en mas, så efter hjemkomst lavede jeg et opslag på Facebook siden "Køb-Salg-Bytte Nuuk". Her var der hurtig en dame, som skrev, at hun havde fire hvide stole, som jeg kunne få for 200 kr.

Den søde dame boede tæt på, så jeg tog straks over og så dem. SHIT nogle grimme stole og samtidig SHIT en sød og overtalende dame. DILEMMA (det tror jeg nok) og inden jeg vidste af det, havde jeg derfor sagt ja til køb af fire MEGET forfærdelige stole. Allerede på vej hjem i taxaen med stolene fortrød jeg. Spørgsmålet var så, skal man forsøge at sælge videre? Eller shine dem? Den kreative sjæl valgte selvfølgelig løsning nummer 2.

Igår brugte jeg derfor dagen på at lave stole. Stolene skulle først og fremmest have ny polstring. Hvis jeg siger rødt velour, har jeg vidst fortalt nok om disse stole. Samtidig havde stolene brug for ny maling.

En hæftepistol fik jeg lånt mig til hos en kollega (efter det omtalte facebook opslag), stoffet fandt jeg billigt, da jeg bare skulle have en sort udgave. Jeg havde en malingrest, men måtte dog købe lidt ekstra.  Grundet lave udgifter var jeg total optimist,  da jeg lørdag gav mig i kast med projektet "Shin stole op".
Vejret var ovenikøbet fantastisk, så jeg kunne klare malingen udendørs. Min optisme svandt dog bræt, da jeg løb tør for hæfteklammer og måtte en tur ned på tømmerhandlen. Her erfarer jeg, at jeg kun kunne købe en kasse med 5000 hæfteklammer til alt for mange penge.  Hvad skal man dog med 5000 hæfteklammer?

Med en sådan hæfteklammepris ville stoleudgifterne snart være i den klasse, at jeg lige så godt kunne have haft købt hel nye stole. Mens jeg står og er i chok over prisen, er der pludselig en stemme  bag mig, der siger: "Hvad skal du til og lave?".

Det viser sig at være en af mine kollegaer. Jeg forklarer ham mit projekt og ikke mindst mit prischok. Ifølge Mogens (min kollega) er det typisk tømmerhandel-priserne heroppe og han siger, at jeg kunne få sådan noglehæfter til 30-40 kroner i DK, dog i en mindre portion. Mogens forslog, at han bad sin kone tage nogle hæfter med fra Danmark, da hun snart skal herop på besøg. Det kalder jeg godt kollegaskab, men samtidig er det også svært at vente næsten 2 uger, når jeg gerne ville have stolene færdig NUUU....så kender man min tålmodighed. I sidste øjeblik kom en ekspedient mig heldigvis til undsætning og faktisk fandt hun 100 hæfter til 80 kr - HURRA.

Stolene blev derfor færdige igår og jeg er SÅ tilfreds. Specielt er jeg stolt over, at jeg endnu engang har vist, at jeg faktisk også har handy-gener :-)

Her lidt billeder fra projektet:

 Velour stole fuld af skræmmer, cigarethuller og nogle mere falmet end andre

 Projekt polstring aftages

 Nedvaskning af stolene før maling

 Det færdige resultat

Aktiver Maj - Genialt koncept

I Grønland (Ihvertfald i Nuuk) findes et særligt fænomen, som jeg er FULDSTÆNDIG pjattet med. Konceptet hedder "Maaji Nuan", hvilket på dansk er "Aktiver Maj". Det betyder, at der i Maj måned er fokus på at bevæge sig, hvilket medfører, at byen summer af spændende aktiviteter - Der ovenikøbet alle er gratis.

På en særlig hjemmeside, kan man gå ind og se en kalender over, hvad man kan lave idag. Kalenderen opdateres løbende, så den er altid spændende at tage et kig på.

Aktiviteterne spænder bredt. I nogle af fitnesscentrene tilbydes gratis træning. Løbeklub, golfklub, karateklub, svømmeklub osv. tilbyder også, at man kan komme og give sig i kast med deres sport. Samtidig arrangerer flere af de store virksomheder anderledes aktiviteter - så man kan roligt sige, at der er noget for alle.

D. 1. maj blev måneden skudt i gang med det Chris Macdonald foredrag og løb, som Mutti og jeg tog del i.

Jeg har selv været til flere arrangementer i forbindelse med maaji Nuan. Jeg har bl.a. været til stafet på landingsbanen arrangeret af Air Greenland,  jeg har været i en 40 km. spinningskonkurrence og til andre løb. I dag blev det et 10 km løb arrangeret af en af byens sportsbutikker.

Faktisk har jeg også selv været på banen med at arrangere et event.  Selvstyret har ikke tidligere haft et arrangement i forbindelse med Aktiver Maj, men det er der nu lavet om på. Som elevansvarlig for Selvstyrets kontorelever fik jeg arrangeret, at de søde unge kontorelever fik deres eget projekt: "Arranger en aktivitet i forbindelse med Aktiver Maj". jag forslog Aktiviteten "Aktiv Banko" og den købte de. Banko er et kæmpe hit i Grønland, så den lå næsten lige til højre benet - hvorfor ikke lave et bankospil, hvor man er fysisk aktiv?

Aktiv Banko blev stablet på banen, jeg/min afdeling fik lavet fine jakker til eleverne, eleverne og jeg fik købt præmie osv. Dagen før arrangementet løb af stablen, blev jeg kontaktet af KNR, der er den grønlandske udgave af DR. KNR synes konceptet Aktiv Banko lød så nyskabende og spændende, at de gerne ville lave et indslag til nyhederne herom. Som HR-konsulent er man vild med alt, der kan gå ind under kategorien "Employer Branding", så jeg inviterede hel sikkert tv-holdet forbi.

Efterfølgende har jeg fået tilsendt et link af indslaget, som jeg her vil indvie jer i. Ja aktiv Banko varede to timer, så der skulle laves en del fysisk udfoldelse af de 7 elever, som var mødt op til arrangementet, der fandt sted en søndag. Jeg hjalp derfor  og hoppede rundt sammen med eleverne :-)

Det kan I se her: http://cdnapi.kaltura.com/index.php/kwidget/cache_st/1369315560/wid/_178292/uiconf_id/4383432/entry_id/0_dwqt2amo

Og så lige lidt billeder fra nogle af mine oplevelser i forbindelse med Maaji Nuan.

Frisbee og Maaji Nuan  merchandise

 Stafet på landingsbanen (Billedet er tyv stjålet fra en kammerat)

Reklame for Aktiv Banko

Det går op, det går ned og det går ooop :-)

Hej derude.

Så er jeg klar med endnu en update - faktisk en hel række. I får nu en masse små updates fra Maj måned i Nuuk, som har været lidt af en blandet fornøjelse :-)

Forrige weekend stiftede jeg et nyt bekendskab, som gjorde mig opmærksom på, at konen og ham havde haft stor glæde af min blog, inden han rejste mod det grønlandske. Det er dejligt at vide, at bloggen ikke kun bliver læst af folk, jeg kender - tænk den også kan være til glæde for andre :-) Er også tidligere blevet genkendt af en ny dansker i Nuuk, som kunne genkende mig fra bloggen. Berømt kan man hurtig blive i dette mini samfund (...og hun kan li' det, kan hun)

Maj måned startede jo fantastisk, da jeg havde min Mutti boende. Det er SÅ skønt med besøg, selvom mine gæster og jeg bor lidt (læs: meget) tæt i min lille lejlighed. Når man bor så tæt, kan det heller ikke undgås, at tanken strejfer sig før eller siden: "Godt besøgtiden snart er slut nu". Når besøgtiden så er slut, ender det dog alligevel med, at jeg bliver piv sølle. Det erfarede jeg for første gang, da søster og svoger var her i påsken. Under mit tidligere mor og far besøg rejste jeg nemlig med flyveren samme dag som dem, da jeg havde en tjenesterejse. Efter et intenst samvær med andre  og så er man pludselig alene - så kan man altså føle sig meget alene også aaalt for alene  :-)  Heldigvis er man hurtig videre igen og afsavnet er glemt. Efter min erfaring fra påskebesøget havde jeg sørget for, at de første par dage efter Mutti-besøget var fuld booket med samvær med søde mennesker. Derfor kom jeg faktisk også udenom "Nu er du ene og forladt" følelsen :-)

Senere i Maj ramte nedturen mig dog - faktisk få dage efter. Først fik jeg af vide, at en veninde fra mit introkursus i Nuuk, ville rejse til Danmark og bo igen. Herefter samme besked fra min anden veninde fra introholdet -og til sidst samme besked fra min veninde Mette. Det kalder jeg nedtur gange 3. Foruden dette har jeg også netop sagt farvel til to dejlige kollegaer. Jeg skriver egentlig bare dettte for at gøre evt. nyankommer til Grønland opmærksom på, at det er en af konsekvenserne ved at bo i et land som Grønland. Man siger hej og velkommen til en masse, hvilket er dejligt, men samtidigt siger man også farvel til en masse søde mennesker.
En vild bonus info er, at jeg nu er den i min afdeling (bestående af 7 mennesker), der ligger på en delt 2. plads i længst anciennitet - og her snakker vi 9. måneder. Her må jeg nok også hellere understrege, at min afdeling har været særlig hårdt ramt.

Beskeden om de kommende mange farveller fra mine gode veninder gav mig lidt af en nedtursperiode, men ved I hvad, det gode er? - Efter en nedtur kommer en optur og den er jeg heldigvis inde i igen!!

Selvom jeg skal sige farvel, er der stadig masser af dejlige mennesker tilbage og nye kommer til :-)

Der lurer altid en optur lige om hjørnet ;-)

Besøg af en stjerne

I denne uge har jeg haft besøg af den bedste - nemlig min mor, Mutti :-) Det hele startede torsdag forrige uge, hvilket var dagen, hvor Mutti skulle lande i Nuuk. Efter rejseplanen skulle genforeningen af mor og datter finde sted kl.10.30 i Nuuk Airport. I dagens anledning havde jeg taget fri og selvfølgelig købt ind til lækker frokost. Menuen var en rejemad, hvilket er lidt af en tradition i vores familie. En rejemad skal der til, når man tager imod rejsende gæster :-)

Da jeg vågnede torsdag, var min fornemmelse hurtig dårlig: Døren hylede og stormen rasede afsted udenfor - en genforening kl.10.30 var svær at forestille sig. Først en positiv sms fra mor om, at hun var velankommet til Kangerlussuaq og snart efter en sms, der lød:

Afsender: Mutti
Besked: Ny info kl. 14 om afg. Knus.

Mor sad strandet i Kangerlussuaq, da alle fly til og fra Nuuk var indstillet grundet den vilde storm i Nuuk. Svært at forestille sig for mor, da hun sad i stille vejr og solskin blot en times flyvning fra Nuuk- når det kommer til vejrforhold er Grønland imponerende.
Ingen rejemad til frokost. "Jeg køber da lige en kaffe til kaffen istedet". Efterhånden som mors sms'er tikkede ind med info om flere udskydelser af afgangstider, blev jeg klar over, at det heller ikke blev en ankomst til kaffe og kagetid. Senere aflyste jeg bordet, som jeg havde bestilt til vores aftensmad på byens cafe Esmaralda og begyndte at overveje, om hun overhovedet ville komme frem denne dag.
Kl. 20.40 kom den forløsende besked om, at Mutti nu var på vej ind i flyet mod Nuuk. Endelig kunne jeg bestille en taxa til lufthavnen og hente min stjerne.

Ankomsten blev ikke hel som forventet, da mor og jeg overså hinanden i lufthavnen, hvor utroligt det end kan lyde. Vi snakke en ankomsthal på 30 kvadratmeter. I sidste øjeblik opdagede jeg heldigvis ryggen af en jakke, som kunne ligne mors - en ryg der vel og mærket var på vej mod en taxa. "MOAR!!" Ingen reaktion... "MUTTI"... stadig ingen reaktion og så et sidste råb og heldigvis blev ryggen vendt til en mave. Ih sikke et dejligt gensyn - og en stor krammer :-)

Mutti og jeg fik virkelig hygget igennem under hendes uge i Nuuk.

Fredag startede vi med en gåtur i sne og slud. Turen gik forbi domkirken i Nuuk, hvor jeg havde arrangeret en kirkerundvisning for mor og min nye kollega Susanne. Nej jeg var ikke kirkeguide, i stedet havde kontorchefen Morten fra Bispekontoret tilbudt at give en rundvisning, nu hvor jeg fik fornemt besøg.

Efter rundvisningen inviterede mor Susanne og jeg på kage i byens kulturhus Katuaq. Efter kagen var Mutti og jeg tilskuer til teaterstykket "De Onde", da vi havde sikret os billetter til denne forestilling. En blandet oplevelse af et interessant stykke, stof til eftertanke, mega træthed og en pludselig inddragelse af publikum i stykket, så jeg pludselig blev udvalgt til en rolle - og så var det pludselig slut med at side og blunde på forreste række :-)

Lørdag var sneen næsten væk og solen skinnede smukt. Jeg havde arrangeret fisketur med Anders, som er min kollega Mette Maries mand. Anders har en båd med hans båd kompagnon Hans Henrik. Anders og Hans Henrik var så søde, at de ville give tage Mutti og jeg med på fisketur. Sikke en succes af en fisketur. Da jeg som den første smed linen ud - var der bid efter 10 sekunder og sådan blev det ved. Vi endte med et hav af torsk, en rødfisk og nogle fiskearter, som de erfarne sagde, vi kunne smide fra bord igen. Grundet den store fangst brugte vi hele eftermiddagen på at ordne fisk en mas. Dagen sluttede af med de lækreste rødfisk fileter til aftensmad.

Søndag havde vi bestilt en sejltur til isfjorden med Nuuks rejsebureau Tupilak. Turen varede 7 timer og var en fantastisk oplevelse, som i høj grad kan anbefales. Vejret var smukt, stemningen i båden mod isfjorden var høj - ikke mindst fordi vi fik lov at hilse på en stor hval. Isfjorden var smuk, ligesom vi fik set fuglefjeldet og besøgt den nedlagte bygd Qoornoq.

Mandag måtte jeg tage på arbejde, hvilket jeg var ugens øvrige dage. Mens jeg arbejdede fik mor gået en masse ture, handlet ind og brugt sit husmor gen. Jeg fik både gjort hovedrent, vasket tøj, afrimet fryser og meget mere - ikke dårlig :-) Heldigvis har vi flekstid på arbejde, så jeg kunne komme forholdsvis tidlig hjem de fleste dage og nyde ugens gode selskab.

Onsdag var vi til foredrag med Chris Macdonald, hvilket var et hit. Den mand er og bliver inspirerende. Senere var vi på gåtur i Nuuk, som pludselig ren tilfældig blev krydret med Chris's selskab, da jeg fik sagt hej til en mand, som jeg synes virkede bekendt. Mor var virkelig sej og synes, at vi efterfølgende skulle deltage i åbningsløbet af "Aktiver Maj" (Hele Maj måned holder Nuuk sundhedstema, hvilket betyder, at der hver dag er masser af fysiske aktiviteter, man kan deltage i). Åbningsløbet af måneden bød på en 5 km gå/løberute. Mutti tog ruten i rask trav, mens jeg løb - en dejlig måde at nyde en flot solskinsaften på. Chris Macdonald var selvfølgelig med i løbet og gav en god motivation, da han både gav high five og opmuntrende kommentarer til de mange løbsdeltagere :-)

Torsdagens vejr lignede dagen, hvor Mutti ankom. Meget mærkeligt da vi igen lige havde vænnet os til solskin. Stormen rasede, sneen kom og alle fly blev aflyst fra Nuuk. Torsdagens vejr blev også afgørende for flyvningerne fredag, hvor Mutti skulle hjem. Dermed måtte min kære mor igen kæmpe med ventetid i lufthavne og fik sig en ekstra overnatning i KBH inden Aalborg kaldte. I Grønland kan sin rejseplan hurtig tage uventet drejninger.

Tak for en dejlig uge til Mor.

 Vi fangede fisk, fangede fisk og fangede fisk

 Mutti med en torsk på krogen

 Aldrig har en rødfisk smagt så godt, som når man selv har fanget den :-)

 På vej til isfjorden

 Nuuks smukke isfjord

 Fuglefjeldet

 Hvalen Valdborg der desværre ikke gad vise os sin hale

 Båden vi var på tur med til isfjorden

 Åbningsløb af "Aktiver Maj" og Chris Macdonald

 Sidste aftens med Muttis selskab for denne gang og lækker aften på Nuuks fineste restaurant Sarfalik.

Lækker mor - og lækker dessert for to.... mon det kunne betyde lækker datter også?