fredag den 31. januar 2014

Ud og oplev verdenen!

I mit forrige indlæg skrev jeg, at jeg havde fået fantastiske nyheder og nu kommer de. Nej jeg har ikke vundet en hulens masse penge, er blevet gravid (hmm det ville vidst heller ikke være fantastisk pt) eller lignende. I stedet er det fantastiske:

1) Mine fantastiske forældre skrev forleden dag, at de ville komme til Nuuk i påsken (hvis det var ok med mig). Hvor er de bare fantastisk. Tænk engang 3. tur mod Nuuk, siden jeg flyttede herop for snart 1,5 år siden (de er altså skønne).
Besøg hjemmefra er altid fantastiske, men samtidig fik jeg straks en bedre idé. Idéen lød: Lad os mødes på Island og holde påske sammen her. Mor og far, som jeg har arvet min rejselyst fra, er altid klar på nye destinationer. Så idéen var hurtig købt :-)

Fra Grønland kan man kun flyve til Danmark og Island. Begge rejser koster en formue - vi snakker ingen lavprisselskaber. Danmark er 6000-8000 for en retur og Island 5000. Det er dyrt, men man vænner sig til det. Når man bor i en by, hvor det mindst koster 1200 at komme væk fra (billigste indenrigs flyrute), er 5000 jo faktisk pludselig ok. Priserne betyder dog også, at man ikke så tit kommer væk. Derfor glæder jeg mig så super meget til Island.

Island har altid været på min "Must-see liste", så det er vidunderligt, at jeg får lov at gøre denne oplevelse med mor og far :-)

Næste fantastiske ting

2) Jeg skal til Finland, hvor jeg skal bo og arbejde hele juni måned. Gennem ordningen "Tjenestemandsudveksling" (tryk og læs mere) der ejes af Nordisk Ministerråd, har jeg fået tildelt en måneds udveksling.

Jeg har selv kontaktet Finansministeriet i Finland og fået en udvekslingsplads i deres HR-afdeling i hus. Samtidig har min chef sagt ja til at undvære mig en måned og Nordisk Ministerråd har sagt ja til at betale rejse og stipendium.

Hold nu op jeg GLÆDER mig. Jeg skal lige have en bolig på plads og så er jeg klar til at opleve en måned under nye himmelstrøg.

P.s. Jeg fik vidst skrevet fantastisk rekord mange gange i dette opslag :-)

Påsken går til Island

Juni måned går til Finland

2 kommentarer:

  1. Anonym2/01/2014

    SÅ fedt <3

    SvarSlet
  2. Anonym2/01/2014

    Ja, vi glæder os også. Fantastisk du bringer os til destinationer, vi aldrig havde drømt om, Letland, Grønland og nu Island, men Finland melder vi pas til. Vi ses på Island. Knus far og mor ��

    SvarSlet