SUME - Grønlandsk historie, kultur og samfundsforståelse

Jeg har lige været i biograf - kl. er 23 og ja jeg burde gå i seng. Inden jeg kan gå i seng, har jeg dog et budskab, som jeg bliver nødt til at skrive til jer alle. Det kan siges kort:

"GÅ i biografen og se filmen SUME....Gør det!!" Præmieren i Grønland var i dag og d. 16. oktober kommer filmen til Danmark.

Jeg nøjes ikke med at sige det så kort, jeg har brug for at give det en forklaring med. Det er også en forklaring, som jeg må give nu, hvor jeg stadig har myrepatter over hele kroppen, er sentimental og rørt over den oplevelse, som jeg lige har haft. Filmen Sume vil hel sikkert også røre mig, når jeg tænker på den i morgen, men lige nu er jeg rørt og også lidt oprørt, jeg har brug for at få mine budskaber ud.

Sume er filmen om det grønlandske ungdomsband fra 1970érne. Det  første rockband, der synger på  grønlandsk, men ikke bare det....Det er et rockband med politiske budskaber. De synger,  som de første, om grønlændernes længsel efter frihed og medbestemmelse og starter det første store opgør i Grønland mod kolonimagten Danmark. Det unge band baner vejen mod hjemmestyrets indførsel i 1975 og endelig Selvstyret i 2009.

For mit vedkommende er det ikke en film om et rockband, men derimod en film om forståelse af en hel kultur, et samfund og en befolkning. Inden jeg gik i biografen i aften (eller okay inden jeg hørte om filmen Sume), ville jeg ikke have kunnet svare dig på, at Sume var et grønlandsk band. Jeg var derfor ikke taget i biografen i aften, som mange af de andre gæster, for at genopleve gode minder fra min ungdom med Grønlands udgave af Beatles (surprise - håber ikke I var i tvivl). Lad mig bare være ærlig, den største grund til jeg sad i biografen i aften var, at personaleforening gav en gratis billet. Men hold nu op hvor er jeg personaleforeningen taknemmelig for det.

Forstå mig ret, jeg har ikke lige fået en ny aha-oplevelse af den grønlandske kultur, samfund og historie. Det er i bund og grund også super heldigt....tænk at have levet to år i et land og først få en kulturforståelse efter en tur i biografen to år senere. I stedet er jeg med aftenens oplevelse blevet påmindet om, hvilken historie der lægger bag det samfund, som jeg lever i. Ja og havde jeg ikke boet i Grønland de sidste to år, havde jeg med filmen hel sikkert fået en aha- kultur og samfundsforståelse. Det er den tanke, som skræmmer mig og er også grunden til, at jeg mener, at alle danskere burde gå ind og se denne film. Så kære alle venner i Danmark, vil I ikke nok gå ind os se filmen, når den får præmiere i Danmark d. 16. oktober? Så vil I virkelig gøre mig stolte og jeg vil ELSKE at høre jeres mening om filmen!!!!

Da jeg boede i Danmark, vidste jeg jo ingen ting om det grønlandske samfund - og jeg var endda et af de heldige børn, som havde en hel emneuge med temaet Grønland i folkeskolen, da en af skolens lære havde undervist i Grønland. Selv et år på efterskole inkluderet grønlandske efterskolevenner medførte ikke, at jeg blev klogere på  Grønland. I stedet oplevede jeg, hvordan 4 grønlandske efterskolevenner fik hjemve og rejste tilbage til deres hjemland. Et hjemland som jeg ikke skænkede nogen tanke. Set i bakspejlet ville jeg have ønsket, at efterskolen i samarbejde med de grønlandske elever gav alle os andre en indførsel i deres land, kultur og samfund. Hvis Sume-filmen havde eksisteret på daværende tidspunkt, kunne de passende have vist os den.

Tænk engang, at man som dansker skal rejse helt til Grønland for at få en forståelse for det store land, som er en del af vores rigsfælleskab. Og jeg ved, at det ikke bare er mig, som forståelsen, inden mit møde med Grønland, er glippet for. Jeg møder jo hele tiden den manglende samfund- og kulturforståelse, når jeg er nede i Danmark og bliver mødt af alle misforståelserne. Selvfølgelig er det meget naturligt, at man skal rejse til et land for at få den oplevelse, der giver det bedste og mest oprigtige indblik i landets samfund og kultur, så kan man læse nok så meget....men er det okay, at man kan have en samfundsforståelse, der er så fordrejet, som den i mange tilfælde er omkring Grønland?

Ved at tage ind og se Sume, vil man få en forståelse for, hvilken udvikling og udfordringer det grønlandske samfund har været igennem  - på meget meget kort tid, men også en forståelse for, hvad det grønlandske samfund er i dag, da mange af udfordringerne stadig gør sig gældende. Tænk engang en kontrast: mens kvindefrigørelsen blomstrede i 70'ernes Danmark, var der et helt land under det danske rige uden medbestemmelse. Sumefilmen peger ikke fingre af nogen, men skildrer en del af den grønlandske historie.

Det er sjovt at tænke på, hvordan mange i biografen sad og så på optagelser, hvor mange så glimt af deres egen familie. Eksempelvis snakkede jeg med min kollega Laila efter filmen, der både havde set hendes onkel, kusine og niece på det store lærred, blandt andet i optagelser fra lukningen af hendes fødebygt.

Nu ikke mere tankeræs fra mig - det vigtigste er, at I husker min opfordring til at gå ind og se filmen.

I øvrigt er det altid en særlig fantastisk oplevelse at gå i biograf her i Grønland. Grønlænderne formår virkelig at skabe stemning i  en biograf (og alle mulige andre steder). Der bliver hujet, klappet og for den sags skyld skreget, hvis man ser gyserfilm. Under aftenens forestilling var der en tydelig følelse af sammenhold og stolthed over landet og mange klapsalver undervejs. Jeg er altid så rørt over det stærke bånd alle grønlændere har til deres nation. Det er smukt at opleve, hvordan man værner om den grønlandske kultur. Ha ha og da jeg kommer hjem fra biograf og tænder for Deadline på DR2, er aftens omdiskuteret emne, at den danske fødevareminister netop har fået det påfund, at Danmark skal have en nationalret - så kan man altså kun trække lidt på smilebåndet - på den front er Danmark so last year....ikke at det er forkert at være det men bare et faktum.

Godnat!

Se den!!