lørdag den 3. januar 2015

Juleferie og nytår

D. 16. december tog jeg for første gang i min Grønlands tid på juleferie til Danmark. Efter 2 gange jul i det kolde nord, trængte jeg til en dansk jul med familien. Min niece Mille er nu blevet 1 år og mit moster hjerte kunne ikke bære, at jeg ikke skulle pakke gaver op med hende :-) Derfor var Danmark et must for juleferien i år.

Min juleferie startede lidt skævt. Mit fly var forsinket, hvilket man må forvente i Grønland, hvor vejret driller gang på gang. Det er ok med mig. Hellere vente og komme sikkert frem. Det eneste ærgerlige er, at en forsinkelse med Airbussen (Flyet mellem Kangerlussuaq og København) gør, at man sjældent kan nå det sidste fly mellem København og Aalborg. Min forsinkelse gjorde derfor, at jeg endte i et 5,5 timers nattog mellem København-Aalborg. For at gøre det hele lidt mere nedtursagtigt valgte jeg lige at få min Iphone stjålet efter 10 minutter på togperronen i lufthavnen. ORK! Min togtur gik derfor med at anmelde tyveri til politi og forsikring samt spærre mit Grønlandske simkort. Det er også en måde at bruge natten på. Da jeg endelig kom frem til Aalborg Banegård var min mor og far der mærkeligt nok ikke. De havde ellers lovet at hente. Bevares man kan jo være forsinket, men mors søvndrukne stemme i telefonen da jeg ringede ,sagde alt. "Ups vi har ikke fået slået vækkeuret rigtigt til". Ha ha! Oven på alt mit uheld var dette det mindste, så faktisk var det bare lidt sjovt. Okay for mor og mig... Far syntes tydeligvis ikke, at det var sjovt i det øjeblik. Han havde ikke nået at få sine havregryn og kom for sent på arbejde. Resultat: Han sagde ikke et pip i bilen :-D

Min juleferie er blevet brugt på lidt af hvert:

1) Mor-datter hygge. Mutsi og jeg nåede både en Aalborg og Frederikshavn tur - shopping og cafehygge.
2) Praktiske ting: To forskellige slags tandlægebesøg og frisør.
3) Morten tid: 4 fantastiske dage i Århus med Morten. Besøg i den gamle by, frokost på Kähler restaurant, biograf, Stand-up, fejring af hans fødselsdag med spisning på den lækreste fiskerestaurant Pihlkjaer samt forberedelse og afholdelse af familie fødselsdagsbrunch.
4) Kristina tid: Frokost med min skønne veninde Kristina i Aarhus
5)Tobias tid: Sjov med min ledsagerven Tobias på 12 år. Cafebesøg, mega smæk til mig i bowling og efterfølgende spisning hos hans familie.
6)Juleaften og nye traditioner. Min første juleaften nogensinde hjemme hos mor og far. Efter mormors død måtte familien lave nye traditioner, da hun plejer at holde juleaften. Selvom mormor manglede, havde vi den dejligste aften. Vi var mange: Mor, far, søster, svoger, niece. to onkler og to tanter samt min fætter Kasper. Dejligt selskab, dejlig aften og dejlige gaver <3
7) Besøg af Morten i Dronninglund. Ud over jeg har fået hilst på Mortens familie i juleferien  fik han også hilst på min. Familie middag i Dronninglund samt en aften i Aalborg med spisning, biograf og selskab af mor og far :-)
8) Susanne tid: Hygge med min dejlige veninde Susanne også kendt som Lini :-)
9)Julefrokost med studiefolk. Ny tradition er startet og 9 af mine kammerater fra Uni-tiden og jeg var samlet til julefrokost. Det var så dejligt med gode gensyn :-)
10) Morten tid i København: Morten og jeg tog på lyntur til København. En tur på Louisiana, lækker middag på Sticks and Sushi samt overnatning på Hotel Tivoli.
11) Nytårsaften med en masse søde damer hos Kristina og efterfølgende fest i Aarhus samt byen. Herefter overnatning og tømmermandshygge med min veninde Lærke.
12) Familie dag på Vibevej.

Og herefter på gensyn til Danmark og tilbage til Nuuk.

Dejlig dejlig juleferie!! God jul og godt nytår til jer alle!

Desværre har jeg ikke rigtig nogen billeder, da min telefon og dermed også kamera som skrevet blev napset.

Juleaften med søster og Millemusen

 
Juleaften og gudstjeneste i min hjembys kirke var ny. Men hvor var det hyggeligt :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar