En mors trøst
Som den superwoman jeg forsøger at være, er jeg ikke meget for at ligge mig syg. Jeg tog derfor også på arbejde onsdag, men var allerede hjemme igen før middag. Herhjemme erfarede jeg dog hurtigt, at jeg først blev sølle af at sidde alene hjemme i hytten. Tja og så kunne jeg ikke lade være. Nok er man 25 år, men derfor kan man da godt ringe og klage en nødt til sin Mutsi i Danmark :-) Efter en god lang snak med mor havde jeg det allerede meget bedre - hun gav mig nemlig hel ret: "Det var meget synd for mig"
Derudover brugte vi vældig meget tid på at snakke om, hvor dejligt det bliver, når mor kommer på sin anden besøgstur til Nuuk i slutningen af april. Snakken gik så vidt, at mor ligefrem afslørede, hvilken værtindegave hun allerede har købt til mig. Enten har mor troet, at jeg er dødsens syg og har tænkt, jeg må afsløre alle mine hemmeligheder inden, eller ogå har hun bare tænkt, at jeg stadig er hendes lille pige og gaver altid kan trøste - og hallo hun har ret :-) Gaver eller ej - mors besøg er nu den bedste gave. Søster og svoger kommer også på besøg til påske - det er bare SÅ lovely. Men men men nu ikke for meget glæde, vi kom fra, at jeg er sølle og syg.
Lægen må hjælpe
Torsdag morgen var min tanke: "Skal - skal ikke". Men altså det med at ligge syg alene hjemme er altså for kedeligt. Så jeg dopede mig med Pamol og gik på job. På job blev jeg støttet i tanken om, at skulle ringe og bede lægen om hjælp.
Lægesystemet er MEGET anderledes heroppe.... jeg vil kalde det et "åndekavt" system (Åhh som hun ryster udtrykkene ud af ærmet). For det første har man ingen fast læge. Dvs. er man i et forløb, hvor man skal til læge flere gange, skal man forklare sin historie gang på gang på ny. Derudover er der ingen "fri konsultation" eller book en tid på forhånd. I stedet er der åben telefontid hver dag fra 8.15-9.15. Her kan du ringe og klage din nødt, når det vel og mærket altså er din tur. Det er nemlig hel normalt at ringe op og være nr. 50 i køen. Ved at ringe lige inden lukketid torsdag kom jeg dog hel op på en 18. plads i køen - hurra. Man skal være opmærksom på, at lægeklinikkens telefonnummer ikke er gratis - og flere af mine veninder har fået slugt alt deres taletid ved at sidde i kø.
Her har lægeklinikken dog en vældig løsning. Inde på sygehuset er der opstille en række bokse, som du kan gå ind og ringe fra. Ifølge min chef, der har prøvet telefonbokssystemet, er der tale om nogle vældig lydhør bokse. Altså kan man høre præcis, hvilke symptomer de andre i boksene ringer ind med: "Goddag Hr. læge jeg har mistanke om Gonore". Det er da ikke det fedeste, endnu sjovere er det, at min chef har fortalt, at man nærmest kan høre lægens svar gennem væggen, sa han sidder i telefonrøret på den anden side af væggen...Ha ha :-) Er der tale om skræk for fysisk patientkontakt?
Diganose stillet
Under telefonsamtalen gav lægen mig ret i min egen stillede diagnose "bihulebetændelse". Hvordan stiller man en diagnose gennem et telefonrør? Ham lægen, jeg snakkede med, spurgte mig om en række spørsmål. Hvor trykker det? Og straks tager man sig selv i at forklare, mens man peger på kindtænder, næse m.m. "sådan her omkring" :-) Han bad mig også om at prøve at stille mig med hoved ned af og meget mere. Lige i denne situation var det måske meget godt, at jeg sidder alene på kontoret, nu min kontormakker Mette Marie er gået på barsel.
Må sige lægens smerte spørgsmål ikke var hel nemme, da jeg jo dopet op på Pamol. Konklusionen blev dog en recept på to smertestillende midler og en gentagende forespørgsel på, om jeg nu godt nok selv havde købt en næsespray. "Jep det har jeg".
Apoteket
Efter lægesamtalen kommer næste spørgsmål: "Hvor er der egentlig et apotek i Nuuk?" Hidtil har jeg kun benyttet mig af Brugsens håndkøbs afdeling. Forklaring: Apoteket er inde på sygehuset.... og du kan ikke købe noget her, men kun få ting via recept. Jeg fandt apoteket på sygehuset og endnu et træg system..."Træk et nummer i køen- den laaange kø". selvom man skal vente, er der dog en kæmpe fordel: Alt er gratis på apoteket. Så forstår jeg bedre, at lægen undrede sig over, at jeg selv havde købt en næsespray i Brugsens håndkøb. Jeg kunne jo have fået en uden beregning på hans recept.
Hva så nu?
Jeg er stadig sølle - men det går fremad...og de nye dope midler er meget bedre end pamol'en. Nå ja og så skal jeg som næste udfordring have prøvet tandlæge systemet heroppe - glæd jer. Uanset hvad er plusset, at dette også er gratis. Jeg fortæller mere, når det er afprøvet :-)
Under min sølle tilstand kom en varmende hilsen. Den dejligste "julegave" fra den bedste veninde. En julegave der har været længe undervejs, da posten valgte at sende den retur til DK. Men hvor oplagt en sygave er dette ikke også lige - du er god Kristina!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar