fredag den 8. februar 2013

Hip hurra det er min fødselsdag


Igår vågnede jeg og kigge på min kalender: "Hip hurra det er min fødselsdag". Jeg sprang op af sengen - ikke for at tage på arbejde, men for at hente den gave og de kort, som jeg havde modtaget fra familien i Danmark :-) Gaverne blev åbnet i sengen - en lækker Mads Nørregaard strik og masser af dejlige penge til "køb selv gaver" :-) Det kalder jeg en dejlig morgen start.

På arbejde skulle jeg ikke. Jeg havde nemlig valgt at holde fri på en sådan skøn herlig dag.

Aftenen før havde jeg smækket en bolledej sammen, så efter morgenbadet var det tid til at bage gulerodsbrud. En længere proces når man kun ejer en mini-ovn og dermed maks 5 boller i ovnen af gangen. Ud over en bolledej, havde jeg aftenen før bagt fastelavnsboller og  produceret romkugler - takker Svoger for opskriften :-)

Vejret...hmm hele natten havde der været kæmpe storm, hvilket er temmelig forstyrrende i en lejlighed, der på ingen måde er vindtæt.  Jeg har derfor også tænkt, at jeg ikke kan være født før kl. 11 om formiddagen, da stormen først begyndte at aftage her.  Det gode ved fødselsdagsvejret var, at der igår kom masser af sne ned - hvilket mange skiløbere uden tvivl er glade for.

Kl.11.30 havde jeg en frokostaftale med min kollega Mette Marie, der pt. er på barsel. Hvor var det bare dejlig at se Mette Marie, hendes lille søn Marius og hendes mor, der pt. er på besøg fra Skagen. Vi spiste på byens cafe Esmaralda, hvor den festlige Mette Marie havde en partypakke med. Bordet blev derfor pyntet med serpentiner, balloner, sugerør og stjernekastere - og ingen kunne være i tvivl om min fødselsdag :-) Desuden fik jeg en lovning på en fødselsdagsgave bestående af et par øreringe af hvalbarder, som pt. havde været umulige at opdrive grundet en lukket butik. Elsker at have noget til gode - og ifølge beskrivelsen af et sådan par øreringe er jeg så solgt :-)

Søde Mette Marie i en "Det skal fejres" attitude - I like

Efter min frokostdate var min næste aftale med byens hudplejeklinik Nivika. I december vandt jeg en facebook konkurrence og blev dermed en ansigtsbehandling på 1,5 time rigere. Den forkælelse valgte jeg at indløse på min fødselsdag. Efter en sådan behandling (Og indkøb af den dyre crem, som jeg naturligvis ikke kan undvære ifølge min behandler Nivika) satser jeg på, at hønserumpe-rynke-mund nu er forebygget  for altid.


"Shut up Miss Høserumpemund"

Med min babyhud var jeg efterfølgende på jagt i byen efter græsk yougurt til den gulerodsdessert, som skulle laves ved hjemkomst. Ingen nem opgave - udsolgt over alt. Sådan er det her i Grønland - nogle gange er hylderne bare tomme. 

Efter hjemkomst fik jeg travlt med at forberede fødselsdags aftenskaffe. Kl. 19 kom mine 8 søde gæster - så den etværelses lejlighed kom på prøve :-) Samtidig var der fødselsdagsopkald fra mor og far. Ha ha i min travlhed var jeg ved at ordne en sprunget lampepære, mens jeg havde Daddy i telefonen. Da han spørger: "Har du haft en god dag?", sker der det, at lampepæren knækker. Mit udbrud " Ej ej ej fuck hvor vildt".... Ha ha far:"Det var da dejligt". Ha ha her gik det op for mig, at vi snakkede om oplevelsen af min dag og ingen  vild elektrikerreaktion :-)

Efter telefonrøret var lagt på kom min veninde Katrine forbi. Hun havde netop været på tjenesterejse og var total jerlagsramt - men hvor sødt hun alligevel kom et smut forbi. Hun havde hel klart en god gave med. Nemlig nyheden om, at hun og mine to andre veninder Najaraq og Mette har skrevet under på lejekontrakten til lejligheden, der er nedenunder min. Det bliver så godt! :-) De flytter ind 1. marts :-)

Katrine kom forbi - dejligt :-)

Senere kom Mette, Pia, Tue, Hanne, Rikke, Claus og Allan til aftenskaffe - boller, fastelavnsboller, romkugler og gulerodsdessert (tja gulerodsdesserten var her stadig i køleskabet). Sådan så det ud:


Det var det dejligste fødselsdagsselskab. De gav mig spillet Partner, et par fede øreringe, to smukke planter til hytten og en kurv med diverse lækre italienske delikatesser. Desuden gav de mig fødselsdagssangen med instrumenter - i så god stil at mine nye naboer bankede løs på væggen - rolig nu man har vel kun fødselsdag en gang om året :-)

Den med instrumenterne :-)

Efter en sådan dejlig fødselsdag var jeg godt træt - men SÅ glad. En mindre glad gæst var min påskelilje, den blev svitset i den ivrige trommespillen under fødselsdagssangen:


En anden sjov bonus er,  at mine fødselsdagsplanter frem for gartnerens grønne papir eller cylofan, var pakket ind i frost sikret skumpapir - så ved man bare, at man lever under arktiske forhold.

Frostsikret planteparir

Her mine lækre gaver:


De mange fødselsdagspenge kommer ikke til at trække renter - de blev nemlig brugt i dag, da jeg besøgte Grønlands Rejsebureau. Jeg skal til Sisimiut d. 5 april sammen med Tue og Pia fra mit introkursus - juhuu så skal vi op til hundeslæderne :-)

Sisimiut here we come :-)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar