Så er jeg klar med endnu en update - faktisk en hel række. I får nu en masse små updates fra Maj måned i Nuuk, som har været lidt af en blandet fornøjelse :-)
Forrige weekend stiftede jeg et nyt bekendskab, som gjorde mig opmærksom på, at konen og ham havde haft stor glæde af min blog, inden han rejste mod det grønlandske. Det er dejligt at vide, at bloggen ikke kun bliver læst af folk, jeg kender - tænk den også kan være til glæde for andre :-) Er også tidligere blevet genkendt af en ny dansker i Nuuk, som kunne genkende mig fra bloggen. Berømt kan man hurtig blive i dette mini samfund (...og hun kan li' det, kan hun)
Maj måned startede jo fantastisk, da jeg havde min Mutti boende. Det er SÅ skønt med besøg, selvom mine gæster og jeg bor lidt (læs: meget) tæt i min lille lejlighed. Når man bor så tæt, kan det heller ikke undgås, at tanken strejfer sig før eller siden: "Godt besøgtiden snart er slut nu". Når besøgtiden så er slut, ender det dog alligevel med, at jeg bliver piv sølle. Det erfarede jeg for første gang, da søster og svoger var her i påsken. Under mit tidligere mor og far besøg rejste jeg nemlig med flyveren samme dag som dem, da jeg havde en tjenesterejse. Efter et intenst samvær med andre og så er man pludselig alene - så kan man altså føle sig meget alene også aaalt for alene :-) Heldigvis er man hurtig videre igen og afsavnet er glemt. Efter min erfaring fra påskebesøget havde jeg sørget for, at de første par dage efter Mutti-besøget var fuld booket med samvær med søde mennesker. Derfor kom jeg faktisk også udenom "Nu er du ene og forladt" følelsen :-)
Senere i Maj ramte nedturen mig dog - faktisk få dage efter. Først fik jeg af vide, at en veninde fra mit introkursus i Nuuk, ville rejse til Danmark og bo igen. Herefter samme besked fra min anden veninde fra introholdet -og til sidst samme besked fra min veninde Mette. Det kalder jeg nedtur gange 3. Foruden dette har jeg også netop sagt farvel til to dejlige kollegaer. Jeg skriver egentlig bare dettte for at gøre evt. nyankommer til Grønland opmærksom på, at det er en af konsekvenserne ved at bo i et land som Grønland. Man siger hej og velkommen til en masse, hvilket er dejligt, men samtidigt siger man også farvel til en masse søde mennesker.
En vild bonus info er, at jeg nu er den i min afdeling (bestående af 7 mennesker), der ligger på en delt 2. plads i længst anciennitet - og her snakker vi 9. måneder. Her må jeg nok også hellere understrege, at min afdeling har været særlig hårdt ramt.
Beskeden om de kommende mange farveller fra mine gode veninder gav mig lidt af en nedtursperiode, men ved I hvad, det gode er? - Efter en nedtur kommer en optur og den er jeg heldigvis inde i igen!!
Selvom jeg skal sige farvel, er der stadig masser af dejlige mennesker tilbage og nye kommer til :-)
Der lurer altid en optur lige om hjørnet ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar