Man kan, hvad man vil!

Man kan hvad man vil .... og så kan man måske også have arvet nogle skønne gener. Dette opslag er hovedsageligt tiltænkt min far, i håb om at det vil gøre ham stolt. Jeg er ihvertfald selv ret stolt :-) Ja samtidig kan jeg også se, at jeg lige har fået en nysgerrig mail fra mine forældre, da de åbenbart har set på facebook, at jeg har haft efterspurgt en hæftepistol i fredags. Derfor nu en blog-afsløring.

Min far er det, man kalder en handymand og jeg er det, som man kalder en kreativ sjæl. Det betyder, at vi håndværkermæssigt har været et godt team. Jeg får idéerne og han fører dem ud i livet. Det betyder derfor også, at mine tidligere lejligheder har været præget af dette fantastisk samarbejde og flere af vores projekter har vakt stor beundring blandt besøgene.

Ud over at være en kreativ sjæl er jeg også lidt af en krammer - nogle gange bedre end andre :-) Sidste søndag resulterede det i, at jeg (i første omgang) fik begået et STORT fejlkøb. Mine spisebordstole (der iøvrigt også var et køb i brugtmarked) har længe været meget ustabile. Samtidig har det ikke været muligt at skrue flere skruer i dem, da træet var aaaalt for mørt. Det har derfor længe været på tide at skifte dem ud - først var alle mine gæster utrygge ved at sidde på dem og senere var jeg også selv. Det siger vidst nok om dem.

Sidste søndag gjorde jeg endelig noget ved sagen, da jeg besøgte den lokale møbel-genbrug.

Eftersom jeg ved, at der kommer et tidspunkt, hvor jeg igen rejser til Danmark, sørger jeg for, at mine møbler er af den slags, at jeg blot kan smide dem ud/videregive dem, når den tid kommer. Det vil være fjollet at skulle betale containertransport til Danmark med møbler. Krav nummer 1 for de nye spisebordsstole var derfor: De skulle være billige, men alligevel også: De skal passe ind i den nuværende lejlighed. Desværre kunne genbrugen ikke hjælpe med nogle stole, som opfyldte begge krav.

I Nuuk er der brugtmarked en mas, så efter hjemkomst lavede jeg et opslag på Facebook siden "Køb-Salg-Bytte Nuuk". Her var der hurtig en dame, som skrev, at hun havde fire hvide stole, som jeg kunne få for 200 kr.

Den søde dame boede tæt på, så jeg tog straks over og så dem. SHIT nogle grimme stole og samtidig SHIT en sød og overtalende dame. DILEMMA (det tror jeg nok) og inden jeg vidste af det, havde jeg derfor sagt ja til køb af fire MEGET forfærdelige stole. Allerede på vej hjem i taxaen med stolene fortrød jeg. Spørgsmålet var så, skal man forsøge at sælge videre? Eller shine dem? Den kreative sjæl valgte selvfølgelig løsning nummer 2.

Igår brugte jeg derfor dagen på at lave stole. Stolene skulle først og fremmest have ny polstring. Hvis jeg siger rødt velour, har jeg vidst fortalt nok om disse stole. Samtidig havde stolene brug for ny maling.

En hæftepistol fik jeg lånt mig til hos en kollega (efter det omtalte facebook opslag), stoffet fandt jeg billigt, da jeg bare skulle have en sort udgave. Jeg havde en malingrest, men måtte dog købe lidt ekstra. Grundet lave udgifter var jeg total optimist, da jeg lørdag gav mig i kast med projektet "Shin stole op".
Vejret var ovenikøbet fantastisk, så jeg kunne klare malingen udendørs. Min optisme svandt dog bræt, da jeg løb tør for hæfteklammer og måtte en tur ned på tømmerhandlen. Her erfarer jeg, at jeg kun kunne købe en kasse med 5000 hæfteklammer til alt for mange penge. Hvad skal man dog med 5000 hæfteklammer?

Med en sådan hæfteklammepris ville stoleudgifterne snart være i den klasse, at jeg lige så godt kunne have haft købt hel nye stole. Mens jeg står og er i chok over prisen, er der pludselig en stemme bag mig, der siger: "Hvad skal du til og lave?".

Det viser sig at være en af mine kollegaer. Jeg forklarer ham mit projekt og ikke mindst mit prischok. Ifølge Mogens (min kollega) er det typisk tømmerhandel-priserne heroppe og han siger, at jeg kunne få sådan noglehæfter til 30-40 kroner i DK, dog i en mindre portion. Mogens forslog, at han bad sin kone tage nogle hæfter med fra Danmark, da hun snart skal herop på besøg. Det kalder jeg godt kollegaskab, men samtidig er det også svært at vente næsten 2 uger, når jeg gerne ville have stolene færdig NUUU....så kender man min tålmodighed. I sidste øjeblik kom en ekspedient mig heldigvis til undsætning og faktisk fandt hun 100 hæfter til 80 kr - HURRA.

Stolene blev derfor færdige igår og jeg er SÅ tilfreds. Specielt er jeg stolt over, at jeg endnu engang har vist, at jeg faktisk også har handy-gener :-)

Her lidt billeder fra projektet: