mandag den 31. marts 2014

Hyttetur

21.-23. marts var jeg på hyttetur med min kontorchef Henriette og kollegaer Mette Marie, Anja og Susanne. Det var den bedste weekend, man kan tænke sig :-)

Inde i Kobberfjorden Nuuk udlejes der to hytter under navnet Kangerluarsunnguaq Ski Center. Hytterne lejes for 1000 kr. pr. nat og samtidig er der nogle virkelige billege pakketilbud dertil.

Vi havde købt et pakketilbud indeholdende:

- Sejltur frem og tilbage
- 2 Overnatninger
- Transport af bagage
- 4 timers snescooter lørdag
- leje af 5 par snesko

Alt i alt 4150 kr.

Cheap cheap cheap - specielt hvis man kender til prisniveauet her i Grønland! Jeg kan allerede nu afsløre, at jeg må derind igen. Hytterne er virkelig fine og servicen er bare hel i top. Det fantastisk sted har en hjemmeside, hvor du kan læse mere. Se her

Vi tog af sted fredag kl.15. Efter en halv times seljtur og tre kilometers gåtur på snesko var vi fremme ved hytten.

Fredag blev brugt på aftensmad, spil og rødvin.

Lørdag tog 4 af os på snescootertur med hytteforpagterens søn Knud- Hendrik, mens Henriette tog på rypejagt.

Snescooterturen var super fed og vi fik set den flotteste udsigt. Henriette klarede samtidig at skyde 5 ryper. Ud over den flotte udsigt fik jeg også en sær tur, hvor den fik fuld skrue - ha ha havde vidst været lidt for sej og sagt, at jeg synes det gik for langsomt. Det skal jeg love for, at der blev lavet om på. Egentlig er jeg glad for, at mine ansigtsudtryk var skjult bag både Knud-Hendriks ryg og min hjelm... Der var i hvert fald et par tidspunkter, hvor der kom så store bump, at jeg tænkte "Nu ryger jeg - luk øjnene" .... Det har jeg selvfølgelig ikke sagt til nogen før nu - jeg spillede hel igennem Cool Koldbro, da det stod på :-D

Efter snescooterturen tog nogle af os langrendsski på. Senere tog jeg en gåtur ned til båden for at samle blåmuslinger, mens de andre hyggede ved hytten. Blå muslinger var der mange af, så fik samlet en stor pose, som vi senere nødt til aftensmaden. Troede egentlig slet ikke blåmuslinger var noget for mig, men den grønlandske slags er altså gode og slet ikke så salt, som jeg husker dem fra Jensens Fiskerestaurant i Sæby :-)

Lørdag var der endnu engang hygge aften med god mad, rødvin og spil. I øvrigt også en smuk nordlys aften :-)

Søndag skulle vi sejle tidligere hjem end forventet, da der var stormvarsler over Nuuk. Henriette og jeg nåede dog på et par timers rypejagt. Min første jagt... og gud hvor har jeg fået endnu mere respekt for den slags. Vi vandrede op af nogle virkelig stejle fjeldskrænter og spejdede i hver vores kikkert. Shit sådan nogle hvide ryper er ikke nemme at spotte i et hel igennem hvidt landskab. Efter 1,5 time havde vi ikke set nogen ryper - kun rypelort og spor. Suk der var jeg ved at opgive. Jeg tog faktisk mig selv i at lægge mig ned i solen og nyde udsigten, mens Henriette ihærdig gik videre op af fjeldet :-)

Pludselig ser Henriette endelig en rype. Hun peger og forklarer, men i min kikkert er der ingen rype. Efter noget der føles som 5 minutter, lykkes det mig endelig at se den. Respekt hvor havde jeg aldrig selv spottet den. Henriette vil lade mig skyde, men jeg panikkede nok lidt. Har aldrig skudt med sådan et rigtig våben før. Jeg magtede ikke tanken om, hvis jeg ikke skulle ramme... Tænk engang hvis 1,5  uden bytte og kun en halv time til sejleturen hjem  skulle krydders med et "Vi så en rype, men Kamilla fik den ikke". Henriette skød derfor og hun ramte første gang -sejt. Endnu mere sejt, at rypen efter skuddet trillede direkte ned af fjeldkanten og landede lige foran Henriettes fødder - nok mere heldigt end planlagt, men hvor så det fedt ud :-) Jeg fortrød straks, at jeg ikke fik skudt, så Henriette lavede en række sneryper (læs sneklumper), som jeg skød løs på - og hey jeg sigtede faktisk slet ikke dårligt. Med vores ene rype måtte vi skynde os mod båden, hvor de andre ventede. Herefter gik turen hjem

Fed fed weekend.
Klar til afgang fredag eftermiddag

Vores hytte

Udsigten på vores snescootertur og 4 glade damer

smukt

Seje Henriette og 5 ryper

Nordlys

Flot morgen og døde ryper


Den klæder mig da, hvis jeg selv skulle sige det



Aftenshygge når det er bedst

Henriette på jagt....

.... Mens jeg lå her

Og så går det hjem ad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar