lørdag den 3. maj 2014

Påske på Island

En uge før påske tog jeg turen fra Nuuk til Keflavik for at leve i sus og dus på Island i 10 dage :-)

Som jeg tidligere har fortalt jer startede det hele med et forslag fra min mor og far om, at de ville besøge Nuuk i påsken. Da mine forældre har været oppe at besøge mig tidligere - min mor endda hele 2 gange, foreslog jeg, at de i stedet holdte påske på Island, hvor jeg så ville mødes med dem. Det forslag købte de med det samme. Island var en ny destination for os alle og hold nu op, hvor fik vi oplevet meget. En hel fantastisk ferie med oplevelser, hygge og samvær.

Jeg fløj til Island en dag tidligere end mor og far. For mit vedkommende blev det blev en flyvetur som gav en ekstra oplevelse og et kryds på Grønlands kortet. Jeg fik nemlig for første gang set Øst Grønland. Dagen før min afgang besluttede Air Greenland nemlig, at vi skulle have en mellemlanding i Kulusuk. Det var en virkelig sjov oplevelse.  Kulusuk er Grønlands eneste landingsbane der ikke er asfalteret, hvilket var et specielt syn. Vi landede i det, som vi i Jylland ville kalde en mudret pløjemark :-) Hurra for man er så meget grønlænder, at stiletterne for længst er byttet ud med Sorel støvler :-)
Derudover var der en kiosk i lufthavnen med varer, som jeg aldrig tidligere har set i Grønland b.l.a. dåsesodavand - sågar Pepsi Max. I Grønland tapper de selv sodavand og øl over på egne flasker, så det med dåser, 1,5 liters sodavand osv. kan man ikke få, ligesom der kun er Coca-cola og ingen Pepsi. Øst Grønland er tilsyneladende anderledes, da de har en tættere forbindelse til Island. Det er da lidt sjovt :-)

I Island landede jeg total uforberedt. Havde selvfølgelig glemt at sætte mig ind i valutakurser og blev slået lidt ud af kurs, da jeg skulle betale 2400 kronar for en busbillet -tog den på beløbet og fik først hel ro i sindet, da jeg i bussen kom i snak med to danske damer, som kunne fortælle om omregningsregler. Der blev 2400 kronar heldigvis til 120 kroner ...meget bedre :-)

Dagen efter min ankomst ankom mor og far, jeg tog ud til lufthavnen for at give dem en rigtig lufthavns velkomst :-)

Vores ferie på Island gik med:

1. Sightseeing i Reykjavik på både gåben (adskillige gange) og på en turist bustur med guide.
2. Besøg på diverse kunstmusser.
3. En lækker eftermiddag med afslapning i Den Blå Lagune
4. Turisttur (Golden Circel) hvor vi blandt andet fik set en geyser og vandfaldet Gullfoss
5. Vi lejede bil i 3 dage og besøgte nordlandet af Island. Her sov vi to nætter i Akureyri.
6. Vi så en masse smuk natur særligt på vores tur nord, hvor søen Myvatn er omringet af smukke natur-seværdigheder.
7. Lidt shopping
8. Flere besøg i svømmebade. Det er en genial idé med de store svømmeanlæg, som de har i Island.
9. Far og jeg var på hesteryg.
10. Og så hyggede vi os bare HEL vildt :-)

Her lidt billeder fra ferien.

Tak til mor og far for en dejlig ferie.


Kulusuk - et stk. mudret landingsbane

Kunstmuseum er mere end bare at kigge på kunst :-)

Det var SÅ dejligt med forårstegn som disse - dem bruger vi ikke i Grønland :-)

Den Blå Lagune

Wellness når det er bedst

Den Blå Lagune

Så smukt og lækkert et sted - Den Blå Lagune

Geyser

Gullfoss

Helvedes Køkken, der kan ses i Nordlandet

Klar parat start til hesteryg

Islandske heste

Proff. Rytter ham Preben Koldbro :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar