Efterår, storm og masser af oplevelser

I storm og slud – og bloggen skal ud! Om det stormer – det tror jeg nok. Måske ordet slud er forkert, det kaldes regn. En ting har jeg lært, vejret på Grønland kan virkelig variere og skifte meget pludselig. I weekenden havde vi blå himmel og skøn sol – i morges var det også så skønt, at jeg tænkte, ”Arj ja” da radioværten snakkede om regn og storm dagen lang, men skisme om han ikke fik ret. Jeg nærmest fløj hjem fra arbejde på den ufrivillige måde med jakkehætten trukket op over hoved, en åben mund der gisper hver gang et vindpust fylder den med luft og et par brilleglas, hvor vinduesviskeren mangler – og nej det var ingen hindring for flyveturen, at vinterjakken sugede alt regnen til sig, så jeg blev tungere og tungere…. De vindstød man oplever her oppe, er af den kaliber, hvor man i Danmark udsender ”Breaking news” og fraråder alt unødvendig udkørsel, men heroppe tror jeg faktisk slet ikke, at man nævner dem…. med mindre, at man er en dansker, da vejret nu og engang altid har været et dejligt samtaleemne.

Siden jeg slap jer sidst har jeg smagt mit første rensdyr. Været til borgermøde og lært en masse om, hvorfor flybilletterne er så dyre heroppe. Er blevet brændt af af en biograf. Har fået hilst på min øverste chef og gjort opmærksom på, at jeg ikke anede, hvem han var. Smagt tørret fisk. Haft mine første gæster til spisning. Set de første grønlændere i nationaldragt. Været på min første sejltur og meget meget mere.

Sidste søndag sluttede jeg af med en lækker middagsinvitation hos min kollega Mette-Marie, hendes mand Anders og deres søn Mads. Menuen var rensdyrssuppe og hold nu op, hvor var det lækkert. Mette-Marie og Anders bor i Nuussuaq, der er en Nuuks tre bydele. Da jeg har hele min hverdag dvs. bolig, arbejde, centrum, fitnesscenter osv. i det centrale Nuuk, har jeg kun været i Nuussuaq under et par løbeture, hvor jeg endnu ikke havde fundet Malik (Svømmehallen som alle snakker om) til trods for, at dette var et mål med løbeturen. Det var familien Stig-Jørgensen dog mennesker for at lave om på, så efter maden tog vi en sightseeing af en gåtur i Nuussuaq, hvilket også gav mulighed for en tur til lystbådehavnen, hvor jeg kunne se deres båd. Den hyggeligste aften som sluttede af med, at jeg fik prøvet min første bus i Nuuk, da jeg tog rutebilen hjem. Ville have taget den frem også, meeen busplaner og jeg bliver aldrig dus, så endte med at praje en taxa, da jeg havde stået 25 minutter uden at se en bus. Nå men det jeg vil sige med dette er, at jeg her oplevede noget, som er billigere end i Danmark. 15 kr. for en busbillet uanset hvor mange stop, du taget – hva gir’ i mig J

Mandag havde jeg planer med Mette-Marie efter job. Personaleforeningen havde arrangeret gratis tur i biograf og vi havde sikret billetter. Vi havde derfor planlagt det hele nøje. Efter arbejde skulle vi i fitness, herefter cafe og så biograf. Vi kom på løbebånd, vi kom på cafe – vi kom ikke i biograf. Da vi kom til biografen var deres maskine med undertekster gået i stykker, så det kun var muligt at se filmen på islandsk. Af den grund havde personaleforeningen besluttet, at arrangementet ville blive flyttet til onsdag, hvis biografen havde fået styr på sagerne. En information der måske havde været meget rar at have fået noget før på dagen. Vi fik dog en lille tur ud af det – omend vi måtte sluge de sidste bider mad i os, da vi troede, at der var fare for at komme for sent til biografen.

Tirsdag kan jeg faktisk ikke huske, hvad gik med…. Meeen lur mig om jeg ikke så De Unge Mødre – jeg stor trives virkelig med, at kanal 4 er blevet en del af min tv-pakke om end jeg savner Natasja Nikata, Malou-Stella, mor Britta og en søster Bine, som jeg kan se programmet med J

Onsdag blev personaleforeningen endnu engang brændt af inkl. Mette Marie og jeg– og dermed ingen gratis biograftur i denne omgang. Til gengæld har vi sikret os billetter til Jan Gintberg show engang i Oktober, hvor han kommer herop. I luv Jan J

Nå ja i starten af ugen fik jeg jo også hilst på min afdelings (ASA’s) øverste chef. Han var netop hjemvendt fra ferie og ville derfor hilse på Mette-Marie og jeg. Da vi er over 100 mennesker i ASA, har jeg virkelig haft problemer ved at skelne mellem alle de folk, som jeg efterhånden har givet hånd til. Lars (Toppen af hierarkiet) kommer ind, hilser pænt og snakker og snakker. Da jeg er ved at være træt af at snakke med folk, som jeg ikke aner, hvem er, men af høflighed ikke vil spørge, tænker jeg dælme nej. Derfor vælger jeg at stoppe hans snakken og sige: ”Undskyld og hvem er det egentlig, at du er” Her har mine kollegaer på kontoret ved siden af efterfølgende fortalt, at de krummede lidt tæer. Lars var heldigvis super sej og sagde bare, at han vel var det, man kalder ”toppen af poppen”. Han var vældig forstående overfor, at jeg havde hilst på så mange og virker altså bare til at være den sødeste ”toppen af poppen” nogensinde. Han er hel nede på jorden, spiser sin madpakke hos os andre, snakker med os alle osv. Med hensyn til min måske lidt uheldige kommentar, skulle min charme ifølge de lyttende have klaret den med glans, ligesom Mette-Marie erkendte (efter Lars var gået), at hun heller ikke havde vidst, hvem han var. Jeg lover hermed mig selv, at jeg ved en fremtidig ansættelse tjekke op på, hvordan virksomhedens øverste hoved ser ud J

Torsdag var jeg ude og drikke aftenskaffe med Tue, som er endnu en bekendt fra intro-kurset i København. Han er blevet ansat som noget projektleder i Tele Greenland og har under sine første 14-dage været så fokuseret på sit arbejde, at han trængte til snak, som ikke omhandlende Tele Greenland. Planen var, at vi ville tage en kop kaffe og efterfølgende tage til et borgermøde, som jeg havde læst om i Nuuk Ugeavis. Ja Nuuk ugeavis er virkelig blevet onsdagens højdepunkt. Det er ligesom, da man boede hjemme og hele familien Vibevej var glad, når ØA (De bette aviser) blev hentet ind fra postkassen J Noget andet jeg er blevet glad for, er de to ugentlige reklamer. Tænk engang heroppe får man kun to tilbudsreklamer – Brugsen og Pisifik. Det er lidt skørt at tænke på, når man sammenligner med mængden vi får hver uge i Danmark.

Tilbage til borgermødet, der var et borgermøde afholdt af Air Greenland. Direktøren var klar til at høre borgernes mening og fortælle os alle om virksomheden. Desuden var fire politikker klar til efterfølgende debat. For at tiltrække folk var der til sidst lodtrækning om to indenrigsrejser, ligesom der var gratis kaffe og kage. Virkelig gode lokkemidler når man lever i et land, hvor mange lever lige på minimumsgrænsen. Tilskuerne var derfor også hovedsageligt sådan ”rigtige” grønlændere. Direktøren fra Air Greenland er dansk, men da den politiske debat gik i gang fik jeg for første gang oplevet simultantolkning. Hver gang de snakkede Grønlandsk skulle jeg tage et headsæt på (Det headsæt som de ældre grønlændere havde på, når der blev snakket dansk). En tolk oversatte alt, hvad der blev sagt – både dansk og grønlandsk. En tolk der fysisk sad placeret bagerst i lokalet. Stakkels mand han fik virkelig sin sag for sig…. Grønlandske sætninger er jo kæmpe lange, om end man bare siger ”Jeg er uenig” og forestil jer så, hvordan en heftig politisk debat er at oversætte. Samtidig skulle han jo også både tænke dansk og grønlandsk, da alt skulle tolkes. Til sidst måtte tolken også smadret rejse sig og bede om en kaffepause J En indenrigsrejse vandt jeg ikke, men i stedet vandt jeg to billetter til Tim Christensen koncert næste søndag i Nuuk – ikke tosset J

Fredag blev jeg inviteret på både fredagsøl og aftensfest – men jeg trængte bare til afslapning. Det blev til en bodytoning i fitness og så hjem til alenetid og vild med dans – mormor style når den er bedst J

Lørdag stod på vasketøj, bagning og gæster. Havde besøg af Katrine fra introkursus, ligesom jeg fik mødt Mette, som er veninder med Luza og Jee hjemmefra. Det var super hyggeligt med lidt tøsehygge – specielt fordi vi også alle har den fællesnævner, at vi er ”nye”. Mette havde tømmermænd, jeg skulle på sejletur dagen efter og Katrine havde haft en hård uge, så vi tog den i bedste hyggestil med sød hvidvin og snak.

Søndag var der personaletur med hele ASA. Programmet var en 6 timers sejltur med buffet. Vejret var overskønt og det var simpelthen en så hyggelig tur, hvor der også blev mulighed for at få nogle af alle håndtrykkene sat på plads. Da jeg går ned mod havnen stopper en taxa og en mand på passagersædet siger, vil du ikke have et lift. Dette er en kollega, som jeg heldigvis husker, da jeg sad ved bord med ham under fredagens ugentlig morgenbrød. Så selvom hans navn var ukendt, small talkede jeg her uden at spørge ”og hvem er du?” J

I dag mandag har jeg afprøvet min første grønlandske spinningstime (Heldigvis meget bedre end lettisk stil, omend det ikke er Lien og FW) Desuden har jeg fået mit sidste flyttegods fra Danmark. Ingen flyttegods uden handywoman evner – så jeg måtte i gang med at samle cykel. Flyttefirmaet havde valgt at skille min cykel af, for så fylder den jo ingenting – hvilket den så alligevel gør, når man pakker den ind i et 4*4 meter helvede af pap, plastik og tape. Jeg forstår ikke deres taktik, som tydeligvis også er kommet bag på Daddy. I hvert fald måtte jeg ringe og klage mig nød, da pedalerne ikke gad skrues sig fast. Det viser sig, at jeg mangler en brakumnøgle (Var det navnet Daddy?) og dermed må jeg nu i gang med at opsøge en sådan – eller måske bare en handymand. Heldigvis har jeg efterhånden hørt en del, ”Du må sige til, hvis du skal have hjælp til noget”… meen som Gør det selv dame er det jo alligevel lidt et knæk for stoltheden. Jeg nåede derfor at sige til far i telefonen, at jeg da også godt kunne cykle med pedalerne, selvom de ikke sad hel fast J Far lød godt nok lidt tvivlende men godkendte mit svar, selvom det ikke var med stor overbevisning J

Kamilla Fuglsang – Nuuk.