søndag den 16. september 2012

Eget hjem, Handy-woman.... og Nynne


Snart 20 dage i Nuuk – Gud hvor tiden altså flyver af sted. Det største, der er sket siden sidst, er vel egentlig, at jeg er flyttet i eget hjem. Mandag fik jeg et ring om, at mine møbler langt om længe var nået i havn. Fik aftalt med flyttefirmaet, at mine møbler ville blive leveret efter job samme dag.  Mandag var en dag, hvor jeg for første gang oplevede, hvor kraftige vinde, man kan have her på Grønland. Da jeg sagde farvel på job og tog paraplyen under armen, sagde de alle… den paraply kan du vidst godt droppe. ”Hva snakker I om, jeg skal ikke være våd?” tænkte Kamilla Fuglsang.  Men må sige, at jeg snart skulle forstå, hvad de snakkede om. Den paraply blev hurtig sammenkrøllet….. og jeg blev våd J 

To unge grønlandske flyttemænd kom hurtigt og bankede på, hvorefter tømningen af containeren begyndte. Ha ha det var virkelig en mini container – pludselig gik det op for mig, hvor seriøs en kræmmer jeg har været inden afrejse J Jeg tænkte, at jeg jo ligeså godt kunne gøre nytte og hjælpe flyttemændene…. Men endnu en strategi alla mit paraplyprojekt, som jeg hurtig måtte droppe. Jeg valgte at tage mit tørrestativ, der var indpakket i pap og kunne slet ikke styre det pga. den kraftige vind. Der stod jeg med vind i hele håret og et tørrestativ, som jeg på ingen måde havde kontrol over. ”Åhhh åhhh Åhhh” var lyden, der kom ud af min mund, mens jeg stod med et vildt flagrende tørrestativ i mine udstrakte arme.  Heldigvis kom en grinende flyttemand mig til undsætning.  Herefter valgte jeg bare, at blive inden døre og observere de seje flyttemænd.

Tænk engang efter cirka 3 uger i en container var faktisk rigtig mange af mine planter intakte – to af dem var ligefrem gået i vild vokseværk. Om det siger mest om planterne, om den lille plantebutik i Mølholm (hmm er det ikke her, vi plejer at købe planter Mutti?) eller om mine grønne evner, kan diskuteres –Jep jeg har altid været tilhængere af selvplejende og hårdførende planter- og hermed har de da bestået den ultimative test J

Efter indflytning af møbler – læs pap (alt var pakket ind) var mine 34 kvm. af en lejlighed ren kaos. Jeg gav mig i kast med at prøve at befri mit tøjskab fra pap og samle dette. Lidt af en udfordring at finde alle delene, når man ikke selv har pakket sine sager ned. Kassen med skruer var selvfølgelig i den nederste flyttekasse af de 20 mulige.  At samle et stort skab i en lejlighed, der er fuld op af kasser var ikke nemt og jeg endte med at opgive. I min banden og svovlen over flytterod, et møg irriterende skab, der ikke vil samles, kom der pludselig en sms fra et ukendt nummer. Det viste sig at være den ene af flyttemændene, der lige ville høre, hvordan den gik? Han tilbød sin skabshjælp og tjaaa hvorfor ik? Jeg tog imod tilbuddet om, at han ville komme næste dag, hvorefter jeg tog hjem i sengen i mit låne hus.  Næste dag på job tilbyder flyttemanden over sms, at han kan sende nogle kollegaer hjem til mig efter alt pappen – JO tak, super hjælp J Senere begyndte han at skrive smukke og her tænker Fuglsang, hvad er dette her for noget? Er det reel skabshjælp, jeg har sagt ja til…. Eller er der toner af en date?… Åh gud.  Jeg ringer til Daddy, som jeg virkelig efterhånden har haft ringet meget til for at få handymands-råd.  Han forklarer endnu engang, hvordan skruerne i skabet bør virke. Efter job tager jeg til mit nye hjem og påbegynder selv projekt skab igen (Kunne man klare det selv, ville jeg helst undlade flyttemandshjælpen).

Jeg tror, at jeg har fået samlet skabet… Det er ”vrikkelvorne”, men det sagde far da, at det ville være indtil bagbeklædningen kom på. Jeg smækker bagbeklædningen på – endelig noget, hvor jeg kan bruge en hammer frem for en skruetrækker. Da jeg vil rejse skabet op sker det frygtelige – et ordentlig bang og brædder flyver fra hinanden. Hmm muligvis var det lidt for ”vrikkelvorne” Her er jeg så hjælpeløs, at jeg svarer flyttemanden tilbage ” Ja tak lækkernås, jeg vil gerne have hjælp”. Ej bare rolig – jeg skrev ski da ik Lækkermås, men ja tak, jeg vil gerne have hjælp J  Kort efter står en grønlandsk flyttemand foran min dør med værktøjskassen under armen. Projekt skab påbegyndes. Vil her gerne understrege, at flyttemanden heller ikke kunne få skruerne til at virke, så løsningen blev en lidt alternativ samling af skabet. Ergo der var noget galt med skruerne – og dermed var det ikke mine handyevner, der fejlede.  Har desuden senere hørt, at det er typisk for IKEA-møbler, at man ikke kan samle dem igen, når de først har været skilt. Projekt skab blev ret langtrukken. Flyttemanden var virkelig en snakkemaskine, der var super god til dansk. Hvorfor er det lige, at mænd ikke kan skrue, mens de snakker? Min tålmodighed blev virkelig sat på prøve, og havde flere gange lyst til at tage skruetrækkeren fra ham og tage over J Trods tålmodighedsprøven var det heldigvis super interessant at møde en ”rigtig” grønlænder. Jeg hørte nærmest hele hans livshistorie, der virkelig var anderledes og hård i forhold til vores danske levevilkår. Klokken sent var skabet færdig og tid til at sige tak for hjælpen… Og heldigvis ingen snært af date!

Næste nat flyttede jeg mine sager fra lånehuset og flyttede officielt ind i mit kommende hjem. Weekenden er blevet brugt på at komme på plads, hvilket har været en lidt dyr affærer. For at få tv måtte jeg ofre 1000 kr. for tv-kort og læser. Jeg manglede et opbevaringsmøbel, som jeg fandt i Jysk sengetøj (Der mangler virkelig en IKEA her), der manglede en hylde på badeværelse og meget mere…. Med andre ord – der er sparetider fra nu af J Apropos tv må jeg lige nævne noget smart. Jeg har alle danske kanaler – selv kanal 4 og de unge mødre (Juhuu). Det er selvfølgelig ikke det smarte, det smarte er, at kanalerne findes to gange. Først direkte. Dvs. programmet følge de danske tider, herefter samme kanal i grønlandsk tid. Dvs. 4 timer bagud. Dermed behøves man ikke se den gode fredags film på tv. Kl. 16 om eftermiddagen, når den vises kl. 20 i Danmark. I stedet tager man bare den grønlandske udgave af kanalen J

Min største optur er, at jeg selv har installeret lys i hjemmet. Hvem havde troet, at jeg gemmer en indre elektriker. Havde lavet en aftale med Hanne, der har en far, som er elektriker. Hun mente, at hun kunne hjælpe mig i weekenden. Mange af jer ved, at jeg er dårlig til at vente, så fredag aften tænkte jeg…. Hey jeg har en far, som er handymand, hvilket næsten er det samme som elektriker - Jeg prøver ski selv at fikse lamper. Med Vild med dans i baggrunden på tv, gik jeg derfor i gang. Hmm punkt 1: Husk at slukke på kontakten… Det huskede jeg. Der var fire huller i strømforsyningen. 0, fase, M1 og M2. 0 og fase – her ringede min viden fra fysik i gymnasiet. Jeg sætter mine to ledninger på – meget underligt der kom lys, selvom kontakten var slukket. Det må være en anden kontakt. Jeg prøvede alle kontakter i hele lejligheden … selv kontakten på badeværelset – men lampen var jo med lys lige meget hvad. Ret dumt at hænge en lampe op, som man ikke kan slukke.  Her tog jeg Google i brug….Arh man skal tage M1 (der er kontakten). Det gjorde jeg… fik et enkelt stød, ikke noget stort stød, men jeg gik i chok og troede jo, at jeg skulle dø, da jeg mærkede det lille smæld. Jeg slukkede derfor for hovedafbryderen, hvilket man nok burde have gjort fra start.  Taktisk klogt, hvad angår sikkerhed, men virkelig svært at ordne el, når sin eneste lyskilde i en mørk lejlighed er en lille lommelygte. Da jeg troede, at det var ordnet og tændte sprang en sikring. ”OH NO!!! – jeg ejer ingen sikringer, klokken er  her 21.30 en fredag aften, min fryser er stået af og jeg kan ikke vente med strøm til i morgen. Jeg må ud og hilse på naboer – eneste løsning.

Jeg nåede at hilse på ret mange, tre huse med automatsikring, to huse hvor de ikke forstod eller snakkede dansk. Håber disse to familier forstod mit problem, når jeg fremviste en sikring og dermed ikke nu tænker ”galning”, et hus med kæmpe sikringer, et hus der kun havde 16 ampere frem for mine nødvendige 10 ampere…. Og endelig et hus med de rigtige sikringer J  Jeg fik to sikringer med mig – satte en i og tro det eller ej – den sprang sku’ :-/ Turde ikke sætte den sidste i, inden jeg forhørte mig om råd. Undskylder derfor for natvækningen far….men det virkede, at slukke for kontakten  til lampen inden næste sikring kom i.  Næste morgen fik jeg det hele fikset, så jeg nu kan trykke løs på kontakten uden at skulle hilse på naboer (altså bare rolig har selvfølgelig også købt et lager af sikringer nu).

Rent jobmæssigt går alt rigtig godt. Skal som sagt stå for rekruttering og fastholdelse, ligesom jeg er elev-ansvarlig. Har koncentreret mig meget om elev-projektet her fra start, da jeg synes, at der virkelig har været brugt for forbedringer her. Pt. har eleverne og de forskellige afdelinger ikke haft noget fremadrettet overblik. Dvs. eleven ved ikke, hvor næste praktikperiode skal forgå og afdelingerne ved først få dage inden, at de vil modtage en elev. Jeg har været rundt at snakke med eleverne, indkaldt de elevansvarlige fra afdelingerne til møde og har nu til alles tilfredsstilledelse lavede planer for hver elev, så der er styr på, hvordan den 4-årig uddannelse vil forløbe. Desuden har jeg indført elevfrokost med inspiration fra Regionen, da eleverne ikke kender hinanden. På Regionen havde eleverne stor glæde af hinanden, så den mulighed vil jeg også give her. Desuden er der lavet regler for, hvordan en elev skal modtages ved ny afdeling (Med morgenmad).  Har virkelig fået erfaret, hvor meget jeg har fået ud af min tid som studentermedhjælper hos Regionen. Selvom jeg ikke laver befordringer i mit job (hvilket egentlig er meget rart…ha ha), har jeg lært så meget af at have arbejde i en politisk styret organisation, som jeg kan gøre brug af nu.

Til sidst må I lige høre om min fredag – hvor jeg altså bare generelt havde Nynne-dag. Ud over lamperne sker det også, at jeg skal på introkursus denne dag. Dette er et kursus for alle nyansatte ved Selvstyret. Vi er cirka 8 mennesker og kommer ind i en fin sal, hvor der er dækket op med bordkort. Indtil alle er kommet står vi op af vinduet og small-talker med hinanden. Her spørger en dame mig, ”hvor sidder du?” Her peger jeg på mit bordkort og siger, jeg skal sidde lige her. ”Okay – jeg mente nu afdeling” kommer det fra damen og alle griner. Lidt rød i hoved, det tror jeg nok.

Vi sætter os ved bordet og small-talken fortsætter. Jeg kigger på mit bordkort, hvor der står ”Kamilla B. Fuglsang”. Jeg siger: ”hov hvad står B mon for? Det hedder jeg ikke.” Jeg får nogle underlige øjne fra det andre. Her går det op for mig, at der på den anden side af mit bordkort (siden de kan se) står:  ”Kamilla K. Fuglsang”. Her må jeg forklare mig og vender bordkortet. En dame griner… ”Ha ha tænkte godt nok lige, hvad du var for en. Først din kommentar om din siddeplads og så et B”  Ha ha jeg måtte give hende ret og syntes egentlig, at det hele var komisk på en sjov måde.

Senere sker det mindre komiske dog. Vi skal på rundvisning i Inatsisartut (den lovgivende samling), der kan sammenlignes lidt med folketinget. Jeg arbejder for Naalakkersuisut, der er det grønlandske ord for regering.  Vi skal altså på rundvisning et fint sted. Først skal vi ind og se en intro-video om folketinget. Vi kommer ind i en sal med dansk design for alle pengene. Det er Y-stole, Verner Panton lamper osv. Vi får udleveret en række brochurer inden filmen begynder. Da jeg virkelig fryser, tænker jeg, at jeg da lige kan nyde en kop the under forvisningen. Jeg tager kanden og vil åbne den, mens jeg hælder. Min sidemand siger: “Pas på! Åben inden du hælder”…. For sent. Der fik jeg igen mine med kuristers opmærksomhed – Pinligt det tror jeg nok. Oplægsholderen skynder sig ned og fiser ud efter viskestykker (Han tænkte vel på de dyre møbler). Jeg tænkte kun på, at jeg må redde min Iphone, som var blevet dynget ned med the. Det var simpelthen så pinligt – hvorfor lige mig? Jeg var næsten hel nervøs resten af dagen…. Ville simpelthen ikke dumme mig mere. Derfor tænkte jeg også, at det var godt, at der ikke var nogen stemming for fredagsøl, da dette blev forlået. Jeg måtte bare hjem J

Jeg vil smutte. Må igang med rengøring inden jeg senere, er blevet inviteret på Rensdyrssuppe hos min kollega Mette-Marie, da hendes mans har nedlagt sit første dyr J

Kamilla Fuglsang – Nuuk. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar