søndag den 2. september 2012

Pisgule persienner, Erik Den Røde og grønlandsk kræmmer-gen


Søndag  og sidste dag som arbejdsløs inden jeg fra i morgen kan kalde mig HR-konsulent ved Grønlands Selvstyre … Det synes jeg egentlig slet ikke er så tosset J

Jeg bor stadig i Sakarias og familiens hus, men besøger næsten min nye lejlighed hver dag… Jeg har allerede været i gang med at være handy-kvinde. I kender mig og ved, at jeg helst skal have ting i orden her og nu … Ventetid, nej tak!! Af den årsag er det også til tider lidt frustrerende at gå og vente på en containerfuld møbler, som man bare gerne vil have NU, så indretningen kan begynde!

Når man ikke kan få sin container er der heldigvis andre ting, som man kan tage sig til bl.a. aktion pisgule persienner. Ser I, situationen er, at til trods for mit nye hjem er pænt istandsat og nymalet har man valgt, at lade vinduerne være præget af de mest røggule persienner. Dermed første projekt for handykvinden.  En tur i Jysk Sengetøj og de nye persienner var i hus – de gamle fik jeg revet ned med vold og magt…. hvorefter det ramte mig, at min værktøjskasse sponseret af Daddy jo også ligger gemt blandt møbler.  What to do? Løsningen kom af sig selv…Nej jeg fandt ingen skruetrækker gemt under gulvtæppet men Naja studentermedhjælper skrev en besked og indbød mig på fredag øl – Ergo: Drop  pisgule persienner og ty’ til bajerne i stedet.

Jeg smuttede derfor ned til Brugsen, hvor jeg skulle mødes med Naja og hendes veninde Najaaeaq samt Kattie (Der er kollegaen, som var på kursus under mit besøg på kontoret). Vi gik på pubben Daddy’s og hold der op, der var mange mennesker… om det er fordi, at der var lønningsdag eller om det bare er fordi, at jeg er på Grønland, må jeg blive jer et svar skyldig – i hvert fald  indtil jeg igen gør besøg en fredag. På den anden side vil der nok også altid være en større koncentration af mennesker, når befolkningen kun har 4-5 værthuse at vælge imellem frem for en hel gade at vælte sig i. En kæmpe stor del af flokken på Daddy’s var danskere – og sådan er det bare generelt i Nuuk, der også kaldes mini Danmark.

Der snakkes dansk over alt og dette er af folk med både dansk og grønlandsk udseende. Pigerne jeg var med på pub er også ret/meget danske i mine øjne. Naja og Najaaraq har begge forældre boende i Danmark, ligesom de har studeret her, boet her og snakker flydende dansk. Begge deres forældre havde brokket sig over, at de havde valgt at flytte tilbage igen og nu var så langt væk. Tænk engang et land og kultur kan betyde så meget for sit velbefinde, at man rejser tilbage, selvom man har boet i Danmark og har familien her.  Det siger noget om, hvor unikt et land Grønland er.

Fredags øllerne var et hit – og pigernes selskab var top. Nogen vil vide, at jeg plejer at have en solid lever og kan suge som en svamp – men  i dette selskab var jeg altid lige 10 minutters øl bagud. Til mit forsvar må jeg sige, at øl aldrig har været min stærke side- men med en mellem fadøls pris af den lokale ”Erik den røde” på 65 kr tør jeg slet ikke tænke på, hvad en kulørt drink ville have kostet…. Så kan Erik Den Røde altså godt gå an. Ifølge pigerne er min langsomhed blot et tegn på, at jeg endnu ik’ er ”grønlandniseret” …Ha ha. Heldigvis blev det pludselig forslået, at vi skulle have noget mad, hvis øldrikkeriet skulle fortsætte…pyhh (her var klokken altså også 19)– og fluks fik vi bestilt burger på selv samme værthus – All in one – smart J En burger og endnu en øl – så takkede vi af for i aften. Skønt at blive luftet og gå i seng med et smil på læben over, at jeg endnu engang kan konkludere ”Grønlændere er søde”.

Lørdag var jeg på sightseeing i byens butikker. Der er simpelthen SÅ meget lækkert. Må give min chef Christina ret, når hun siger, at der er så meget skrammel i Danmark, når man shopper. I Grønland er der mindre, men til gengæld er det virkelig lækkert og kvalitet. Havde jeg haft pengene, havde jeg prompte købt mig fattig. Der er dog nogle ting, som jeg må og skal have på et tidspunkt – uanset fattigdom eller ej:

1)   Et par sælskindsluffer. I turistshoppen koster de 800 (fy for en skefuld), men ifølge Naja studentermedhjælper skal jeg bare købe dem hos en af konerne, der sidder med deres loppebiks foran Brugsen – og så gøre det sidst på måneden. Hun har købt et par til 250 kr på denne måde…. Lige et tricks for en kræmmer som mig J

2)   Et smukt sjal fra turistshoppen – pris 550 = Det må vente til første lønning.


3)   Et gevir fra en ren. Ha ha i dag så jeg en gammel mand – virkelig grønlænder med manglende tænder, de kæreste smilerynker osv. Han har slået en bod op, hvor han sælger døde fugle…. Det ligner solsorter med hvidt bryst. Der ligger de på rad og række – ad ad tænker Fuglsang (og fløjter ikke en trille – okay dårlig humor), men bag ham er det fineste kæmpe ren-gevir. Jeg spørger, hvad det koster. 50 kr – wauw top deal.  Herefter rækker han ud efter en af fuglene….NOOO.  Fornemmelsen af misforståelsen rammer os begge  - og herefter ændres prisen til 400 kr. – ellers tak. Senere i dag har Christina fortalt, at jeg kan få gevirer for 100 kr. og vist  mig shoppen, hvor dette kan lade sig gøre…. Den må jeg besøge en dag. Drømmer om at male geviret i en fed farve og hænge i min grønlandske hytte J

I lørdags havde jeg min første tur i træningscenteret ”Fit & Fun”.  Efter en løbetur dagen for inden, hvor jeg nær var faret vild, var jeg lidt mere tryg ved tanken om et træningscenter. Det er hel perfekt – centeret ligger 3 minutters gang for mit nye hjem (altså det rigtige).  249 kr. om måneden og fra nu af er det selvforskyldt, hvis ikke jeg er fit og  fun J  Jeg ville have afprøvet crossfit – meeen det var ingen begynder hold, som receptionspigen anbefalede. I stedet tog jeg løbebåndet på egen hånd. I centeret mødte jeg både Christina og Najaaraq. I et mini-samfund som Nuuk, er det mere unormalt ikke at møde nogle, som man kender. Derfor bliver der også til tider kigget en del, når man er ny – specielt når jeg pusler ved lejligheden J   Efter aftale med Najaaraq hedder den crossfit begynder på tirsdag. Mon man skal slæbe en hundeslæde og trække sæler?  J

Lørdag aften brugte jeg på sofaen. Først så jeg huset på Christians Havn i flimmeren (hele to afsnit)– lidt mormor har jeg vel altid været J  Herefter tog jeg et tjek på DVD filmene som mit midlertidige hjem indeholder. Hurra der var en dansk film i blandt…Vidste I Erik Balling har instrueret en dansk film på Grønland med Poul Richardt i hovedrollen. ”Fjeldgængeren” – åh gu’ Jeg fortætter mormor stilen og sætte dvd’en på – og naturligvis faldt jeg i søvn i filmen ….– life is great J

I dag (søndag) startede jeg dagen ud med at gøre et kup. Jeg mangler et spisebord til min nye lejlighed. I Jysk havde jeg set en mulighed til 1000 kr. med fire stole… men det var træfarvet og ikke lige mig, så jeg var ude i, at jeg måtte købe noget maling og give det en omgang. I en butik (faktisk Kop og Kande) havde jeg set de fedeste malinger – men 400 kr. pr. lille dåse… og jeg ville gerne have forskellige farvede stole. Så kan et bord og fire stole fra Jysk jo hurtig blive dyrt.  Derfor tjekkede jeg istedet den grønlandske udgave af  Gul og Gratis …kaldet Opslagstavlen. Her var et sort bord og 3 stole til 300 kr. Okay det pæneste var det ikke, men det var funktionelt og ikke mindst lidt af et kræmmerfund. Jeg skriver til nummeret. ..bordet er stadig til salg. Da jeg beder om adressen er det skisme min nabo – ha ha hvad er chancen. Mere perfekt kunne det ikke blive. J

Jeg besøgte naboen – et ungt grønlandsk par og en nyfødt baby…. Eller nyfødt og nyfødt – det troede jeg. Hele huset var fyldt af lyseblå balloner med en baby på. Jeg ønsker tillykke og ser baby . Forventer en nyfødt – men ser i stedet 4 mdr. gammel dreng.  De er ski’ længe at have et babyblåt ballonhus …mon det er grønlandsk tradition, eller er min nabo bare et godt eksempel på et glædeligt 1. gangs forældrepar? Bordet og stolene var fine (det var baby der også), så jeg slog til ….pressede det naturligvis ned i 250 kr. og dermed havde jeg lidt bedre samvittighed over en dyr Matas tur dagen før. (siger jeg sin hud bliver tør af dette klima – måtte investere i en 10 % fed creme) Udover bordkup lånte jeg en skruetrækker af naboen. Fes hjem og samlede bord, ligesom projekt pisgule persienner blev udført.

Christina havde tilbudt mig en søndags køretur, så jeg kunne lære Nuuk at kende. Jeg blev derfor samlet op, hvorefter vi tilbagelagde to timer på opdagelse i Nuuk. Nuuk spreder sig over et stort areal – og består af tre bydele, som vil tage meget langt tid at se på gåben, så det var et super tilbud at få en præsentation af byen. Jeg bor i det ”originale” Nuuk dvs. centrum og dermed stedet med de grønlandske træhuse, som vi forbinder med Grønland. Derudover er der Nuussuaq og den nyeste bydel Quinngorput, der er ren nybyggeri. Under turen skal vi pludselig begge tisse. Christina drejer ind til lufthavnen, så vi kan låne toilettet her – men ak lufthavnen er lukket for i dag (kl. 15 om eftermiddagen)  Seriøst en hovedstad med en lukket lufthavn…ha ha her ved man, at man er på Grønland J Christina måtte ty’ til ”skjul bag en bil”, mens jeg kneb blæren sammen… lærer aldrig at tisse i  det fri uden urineret bukseben J

På hjemturen hentede vi Christina gode ven, der efter 2,5 år på Grønland er ved at flytte hjem til Gug med familien, ligesom Christina og hendes mand er på vej til Godthåb – hvor lokalt kan det blive J Da de sætter mig af hos Sakarias, spørger venner, om jeg så hvalerne fra mit vindue i fjorden i går aftes. To hvaler havde været inde i fjorden. Jeg blev så skuffet. Havde været inde på turistkontoret lørdag for at høre om hvaltur. Jeg blev fortalt, at der netop havde været et par spækhuggere tæt på fjorden, som havde skræmt de andre hvaler væk, hvorfor chancen for hvaler pt. var lille. Jeg ville derfor ikke give 650 kr. for en sejltur denne weekend – tilsyneladende en fejl fra min side. Det værste er, at jeg nu tror, at enhver båd er en hval, så styrter frem og tilbage til vinduet.

Pyh det blev en lang update. Billeder mangler – men internettet koster en krig, så har købt et abb., hvor hastigheden ikke er til billeder. Når jeg kommer på arbejde og kan bruge nettet her, må billeder bliver et fyraftens projekt.

Arbejde med lovet morgenmad kalder i morgen kl. 9 og nu vil jeg se anden del af Poul Richardt J

Vi snakkes

Kamilla Fuglsang – Nuuk. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar