søndag den 22. december 2013

December i Nuuk

Så er det juleaften lige om lidt. December måned er jo fløjet af sted.

Inden jeg afslører, hvad jeg skal lave i julen, synes jeg lige, at I skal have et lille glimt af, hvad min december måned har budt på indtil videre.

For det først fik jeg i år købt mig min egen traditionelle grønlandske julestjerne. At hænge den op blev lidt af en prøvelse, da der er mørkt heroppe, når jeg får fri fra arbejde. Det er derfor svært at lege med el efter arbejde (når hovedafbryderen skal slukkes...) - med mindre man har en pandelampe. Derfor var det et must at gøre to investeringer: En julestjerne og en pandelampe, da jeg ikke kunne vente med en julestjerne til weekendens dagslys. Stjernen kom op og se lige:

 En julestjerne er købt
 
....Og nu funkler den i mit vindue
 
 
I starten af december havde vi også julefrokost med arbejde. Vi startede kl. 12.30 og jeg blev ved indtil kl. 24.30... så den klarede jeg meget godt. Det var simpelthen så sjov en dag. Alle ved Selvstyret holder julefrokost samme dag. Man starter derfor med at spise sammen med sit eget departement/styrelse og senere besøger man så hinandens fester. Jeg fik vidst afprøvet alles dansegulv og endte også til en partifest, som jeg ikke anede var en partifest, før der kom en ex-minister ind i lokalet. Åh det var en sjov aften. Hvad der sker til en julefrokost bør forblive ved en julefrokost og derfor vil jeg ikke bringe flere historier herfra. I kan dog få lidt billeder her:'
 
 
Kollegaer fra Økonomi- og Personalestyrelsen
 

Min kollega Anja og jeg
 

 Ingen julefrokost uden pakkespil
 
 Ud over julefrokost har jeg også endnu engang været til julebingo. Denne gang var det hos Royal Arctic Line, hvor min kammerat Claus arbejder. Der var julebingo med deres personaleforening, hvor Claus var opråber. Han havde derfor inviteret Tue, Allan og mig med. De store præmier blev det ikke til, men en pakke kaffe af en sidegevinst fik jeg da. Jeg gav den dog til min grønlandske sidemakker, han så mere kaffetørstig ud end jeg :-)
 
Allan og Tue i Bingo-Banko  hjørnet
 
Jeg har også været til flere julekoncerter her i julen. Sidste weekend var det julekoncert med Nordisk Koncertkor, hvor jeg har flere veninder, som synger med i. Koncertaftenen sluttede af med, at vi var en hel del, som tog hjem til mig og spiste aftensmad og spillede spil. Super hyggeligt.
 
 Julekoncert
 

Her kan man se mine 3 veninder Hanne, Christina og Naja. De står lige til venstre bag manden. Hanne forrest og Christina og Naja lige bagved.
 

 

I går var jeg også til julekoncert. Denne gang med min kollega Susanne. Vi startede med at spise hos mig og så julekoncert. D. 21. december er lidt af en festdag heroppe, da man fejrer, at dagene fra nu af bliver lysere. Det blev også fejret efter koncerten i går aftes, hvor vi sendte lysende lanterne op i himlen. smukt med  smukt på.
 
Julekoncert nummer 2 i år

 Susanne sender sin lanterne op
 ...Ligesom alle vi andre gør
 ...og fra nu af går vi lysere tider i møde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar