lørdag den 28. december 2013

En juleaften fuld af mening

Hej Alle

Håber I har haft en fantastisk jul. Min har været virkelig skøn, selvom jeg naturligvis har savnet julehygge med familien  :-) Heldigvis har jeg dog haft masser af julehygge med andre gode folk.

Min juleaften blev, som tidligere fortalt, fejret i forsamlingshuset, hvor jeg var frivillig til  "Børnenes Jul". Børnenes jul er en fælles juleaften for de børnefamilier, som ikke selv har råd og overskud til at arrangere en juleaften. Mine gode venner Christina og Allan stod ligesom sidste år for at arrangere denne fantastiske aften. D. 23.december hjælp jeg til med bordopdækning, køb af servietter osv., mens min rolle d. 24. bestod i at lege med de søde børn og snakke med forældrene. En opgave der lige er mig :-)

D.24. december startede med at jeg slog øjnene op og straks åbnede mine egne gaver. Ha ha blev enig med mig selv om, at det var okay at være selvcentreret fra morgenstunden og så efterfølgende udelukkende dedikere min juleaften til de små børn. Mine gaver var fantastiske - tak for dem!!

Jeg tog ned til forsamlingshuset og Børnenes jul kl. 14.30 og startede med en tur i kirke til grønlandsk julegudstjeneste. Herefter klippede og klistrede jeg med de skønneste børn og deres forældre. Jeg fik blandt andet lært nogle af børnene at lave appelsiner med nelliker - og måtte skuffe dem, da min første plan om at hænge dem på juletræet ikke lykkes.... De var alt for tunge. I stedet blev appelsinerne til smukt bordpynt  :-)

Byens butikker havde sponseret en masse til Børnenes Jul, ligesom flere fonde havde givet penge til gavekøb. Køkkenchefen på  sygehuset havde været så sød, at han ligesom sidste år brugte sin juleaften på at tilberede den lækre julemad.

Vi dansede og dansede om juletræet. Det blev til både danske og grønlandske sange :-) Efterfølgende satte alle børn sig spændt ned på gulvet og afhentede deres to julegaver, når deres navn blev råbt op. Nogen virkelig fine julegaver, som uden tvivl bragte kæmpe lykke :-)

Noget der virkelig imponerede mig var børnenes måde at tackle gaveræset på. Ingen børn omtalte gaver før de sad klar på gulvet, ligesom de ikke pakkede op før alle havde fået gaver...og hey det var ikke noget, som de var blevet beordret.
De var simpelthen så velopdragende og søde. Ingen brokkede sig over gaverne men udstrålede bare lykke. Ih hvor kunne danske forkælede børn med 30 gaver under juletræet lære meget! Jeg lærte også en del... At se familiernes lykke var den største julegave, som jeg kunne få!

I kan læse en artikel om børnenes jul fra den grønlandske avis Sermitsiaq her:

Artikel om Børnenes Jul i Sermitsiaq

Og her lidt af mine egne billeder fra juleaften:

 Julemanden kom forbi kl. 17 og gav nissehuer til alle
 
 Vi danser om juletræ i to kredse
 


Min kollega Susanne (i det røde tøj) hjælper med gaveoverrækkelsen
 
Ellers blev min jul brugt på indvielse af mine nye langrendsski. Jeg har meldt mig ind i en af skiklubberne, så d. 25 havde jeg en personlige træner med på ski. Det var en succes. Efterfølgende var jeg inviteret til julehygge hos mit vennepar Hanne og Claus, hvor Christina og Allan også var inviteret. Den stod på pakkespil, æbleskiver og lækker let aftensmad :-)
 
D. 26 var jeg til julefrokost med nogle af de søde kollegaer. Vi havde arrangeret sammenskudsgilde hos Susanne. Det var super hyggeligt med god mad, pakkespil og brætspillet Alias.
 
D. 27. stod på arbejde og i dag skal jeg om lidt på ski. Min nytårsaften skal fejres hos Hanne og Claus med et selskab på 16. Det må I høre mere om næste gang.
 
Godt nytår til alle og tak for 2013. 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar