søndag den 7. oktober 2012

Arbejd, arbejd, hygge og en skinnede glorie


Intet nyt er godt nyt – det er vigtigt, at vi lige får understreget. Ligesom jeres uger temmelig sikkert også flyver af sted derhjemme, er det samme tilfælde her. Derfor er det heller ikke lige nemt at finde blog tid, men nu er tiden kommet J

Sidst hørte i om sejltur, hvilket efterhånden føles som meget længe siden. Af den årsag er det nu lidt af en prøvelse, at skulle komme efter, hvad tiden er gået med siden da. Måske vi først skulle tage en status på job:

På job har vi siden sidst mistet Sakarias, da han har fået nyt job og derfor stoppede pr. 1. oktober. Christina vores kontorchef er, som tidligere nævnt, efter sine 6 år på Grønland rejst med familien hjem, hvorfor hun nu er konstitueret chef og sidder i Danmark (Aalborg), indtil en ny er fundet. Forhåbentlig er der snart en ny chef på vej, da ansøgningsfristen nu er overskredet og fem kandidater er udvalgt til samtale. 

Med hensyn til Sakas stilling ser det lidt mere sort ud, da ansøgningsfeltet har været meget lille. Saka har siddet med midlertidige boliger, hvilket er et super tungt opgaveområde. Dels er der på ingen måde noget HR-arbejde i det, hvorfor det kan virke lidt malplaceret, at HR-kontoret sidder med området. Derudover er det lidt af et brandpunkt, da boligmangel er det evige store problem i Nuuk. Det betyder, at personalet ved Selvstyret (og de fleste andre steder) ofte må bo vakant virkelig længe, da der ikke kan findes nogle fast bolig til dem (Vakant er den midlertidige bolig).  Det er en frustration for mange. Det er en frustration for familien, som er vakant indkvarteret, da man aldrig kan vide, hvornår flyttedag bliver. Samtidig står deres møbler opmagasineret i en container, indtil deres rigtige bolig kommer.

Inden afrejse fra Danmark tænker de fleste ikke over, at de kan risikere ikke at se deres personlige ejendele før et år senere. Min kollega Mette Marie og hendes mand er et godt eksempel. Hendes mand Anders har en stilling ved kommunen med tilhørende personalebolig. Efter et år i Nuuk bor de stadig vakant og ved ikke, hvornår de får deres rigtige bolig. Sagen er, at de nu skal have barn nummer 2 til februar.  I den forbindelse har de naturligvis ikke taget højde for, at alle babytingene fra deres første barn er let tilgængelige at komme til i flyttegodset. Det må derfor være lidt af en prøvelse, når de skal ind i deres container og finde babyting, som kan stå allerinderst, ligesom alt er pakket ind i pap og man ikke selv har pakket det ned, da dette er flyttefirmaets opgave i forhold til forsikring under rejsen.

Ud over det er en frustration for familien, optager disse familier også alle de vakante boliger, hvorfor der ikke kan komme flere til . Derfor har Selvstyret nu måtte lave ansættelsesstop for stillinger med personaleboliger, hvilket medfører frustration hos afdelinger, da det dermed er langt svære at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Med andre ord er Sakas stilling ikke nogen nem stillig at overtage, ligesom vi fire andre fire i afdelingen med HR-interesse ikke rigtig har lyst til at sidde med området.

Nu skal vi snakke om mig og mit arbejde J  Mit projekt med Selvstyrets elever er nu nået til implementeringsfasen. Jeg har afholdt et oplæg på et ledelsesmøde, hvor jeg fortalte om  mine nye initiativer ang. Selvstyrets elever.  Lederne var åbne og imødekommende for idéerne og bidrog med yderligere idéer. Det var super at opleve. I fredags havde jeg så eleverne med ind over, hvor vi under første elevfrokost brainstormede om ”Det gode praktiksted”. Endnu engang masser af gode idéer på bordet. Det er nu blevet bestemt, at mine initiativer ikke kun skal omfatte eleverne hos Økonomi- og personalestyrrelsen, hvor jeg sidder. I stedet skal eleverne fra de øvrige departementer også med fremover J

Ellers har jeg været med til at afholde min første fratrædelsessamtale. Jeg er ved at lave employer branding (Reklame for Selvstyret som arbejdsplads), der skal hænge i Nuuks busser.  Jeg er medarrangør af en jobmesse for grønlandske studerende i Danmark, der afholdes i KBH d. 17 november og Århus d. 18. november.  Det betyder, at jeg skal en uge til Danmark i forbindelse med job fra d. 13- 20. November. Jeg kender endnu ikke min location ud over, at København i hvert fald bliver en af dem, da jeg også skal holde oplæg i AAK (Akademikernes a-kasse) om at arbejde på Grønland.  Jeg håber dog, at det giver mulighed for bare at hilse på lidt af jer J  Desuden sidder jeg også med mere rutinepræget opgaver som betalinger af fakturer og opslag af stillinger.

Sidste weekend udvidede jeg endnu engang min Nuuk omgangskreds. Fredag fik jeg en mail på arbejde fra en Trine. Trine arbejder sammen med Sakas kone Tina hos departement for erhverv og arbejdsmarked (tror jeg, at det hedder J ). Tina havde fortalt, at de havde haft mig boende i 14 dage. Trine oplever pt. at hendes omgangskreds efter 2,5 å i Nuuk begynder at rejse hjem. Hun var derfor interesseret i at møde nye mennesker, ligesom hendes forholdsvis nye kollega Simon også havde denne interesse. De forslog derfor en kop kaffe i weekenden. At det er så nemt at skabe netværk, er virkelig et kæmpe plus ved livet heroppe. Det endte med, at jeg besøgte Trine lørdag aften og drak kaffe med både Trine og Simon søndag. Trine og Simon er begge unge mennesker og sammen har vi det tilfælles, at vi alle har læst ved AAU.

Søndag havde jeg desuden besøg af Claus og Hanne, der spiste hjemmelavet moskusburger hos mig. Efterfølgende var vi til Tim Christensen koncert, hvilket virkelig var fantastisk. Tue fra introkurset havde pludselig en fribillet i overskud, som jeg fik og dermed var der fribillet til både Hanne, Claus og jeg. Koncerten var mega god (faktisk mega mega god) og stemningen hel fantastisk. Der var så god stemning, at man hel havde en følelse af, at man var fuld og klar til at gå i byen efterfølgende, selvom der kun var blevet drukket vand J

Tirsdag var jeg blevet inviteret til middag hos Katrine og Najaraaq (Katrine = introkursus og Najaraaq = tidligere medarbejder i HR, som nu er roomie med Katrine). Mette (Lizas veninde) var også inviteret. Det var bare super hyggelig aften, hvor der rigtig blev tøsehygget. Dog ingen invitation uden bagtanke og pludselig viste det sig, at Katrine netop lige havde købt et nyt tøjskab, som skulle samles J I form af mine handywomanevner burde jeg jo træde til, men lige præcis tøjskabe er jeg ikke glad for. Heldigvis er Katrines værelse så lille, at der ikke kunne være mere end to i rummet, så Najaraaq og jeg lod de andre om sagen, mens vi snakkede i stuen J Efterfølgende erfarede jeg dog, at jeg virkelig er blevet meget handywoman. Da de viste resultatet var jeg ikke tilfreds (hvilket de heller ikke selv var), så straks tog jeg skruetrækkeren ud af hænderne på dem og begyndte at piller ved låger. Åh gud jeg er skadet J Nu forstår jeg, hvorfor Daddy altid har skulle pille ved noget, når han har været på besøg i lejligheden.

I torsdags var Trine, Simon og jeg ude og spise. Efterfølgende skulle vi i biograf os se ”Den skallede frisør”. Lige inden biograf skriver Pia, som jeg var på introkurset med. Hun var netop kommet til Nuuk og ville nu gerne ses. Jeg skrev, at hun kunne komme med i biograf. Pia var spontan og stod inden længe foran biografen.

I går havde jeg inviteret Mette Marie, Anders og Mads til spisning. En hyggelig lørdag aften og en fantastisk indflyttergave. Anders havde været på fisketur, så nu har jeg en fryser med både rødfisk, rejer og torsk…mums J Desuden var jeg hos mit første frisørbesøg i Nuuk. Om end jeg savnede Kiki og Østerå hairlounge klarede min nye frisør Monu det okay. Må dog også sige, at det ikke var den sværeste prøvelse, da vi blot snakkede lyse striber J

I dag skal jeg ud i den gode sags tjeneste og samle ind til Kræftens bekæmpelse Grønland – Ja min glorie skinner. Har fået lokket Pia med, så der er godt selskab til turen.

Vi snakkes. 

 I den gode sags tjeneste

 I kulde og slud og bøtten skal ud

 Pia og Kamilla forfrosne og glade for dagens gode gerning er klaret

Håndværker hånd - enten bruger jeg ikke en skruetrækker rigtig eller også er det bare en del af titlen som handywoman

Ingen kommentarer:

Send en kommentar