lørdag den 20. oktober 2012

Sejltur på fjorden

Sidste søndag bød på sejltur på fjorden med størstedelen af introholdet, en kollega Lise og hendes kæreste samt  5 andre, der havde tilmeldt sig denne sejltur. Det blev en firetimers sejltur fra 9-13, hvor jagten gik på at spotte en hval, en mission der desværre ikke lykkes. Hvalsæsonen slutter i oktober, hvor hvalerne drager mod andre farvande, så egentlig var det ikke den store overraskelse at Mr. hval ikke viste sig. Alligevel var det lidt skuffende, da den grønlandske styrmand havde set en hval samme morgen, så vi håbede alle, at vi kunne finde den.

Istedet var det derfor fire timers sejllads på fjorden, hvor jeg indrømmer, at jeg halvdelen af tiden sad lukket inde i en varm kahyt. Nogle tog hele turen udenfor og klikkede løs med kameraet. En Fuglsang er nok bare lidt mere den typer, der tænker: "Ja - det er da flot natur....men hvordan skal jeg stirrer på det i fire timer og være begejstret" Eller som søs og jeg plejer at bekrive vores  tendens til hurtigt at miste interessen: "Ja det godt du - ja heeej".

Jeg hyggede mig derfor mest med snak og the i kahytten (hvilket jo også er lige mig) og tænkte engang imellem, nu må du hellere se lidt interesseret ud, tage luen på og stikke hovedet ud og sige "Wauu". Men en virkelig hyggelig tur og god frisk luft. Billederne nedenfor er hovedsageligt Pias klikkeri :-)

 Isstykke med sjov form - klik
 Indrømmet: Den isblå farve kan imponere mig

 "Ja det godt du - ja heeeej"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar