Det er efterhånden ved at være 1,5 uge siden....men synes I skal have historien, da den er lidt sjow :-)
For et par uger siden, troede jeg, at jeg var ved at blive dødelig syg.... og gik faktisk med lidt af en klump i mavsen. Mit problem var, at min urin virkelig havde en underlig farve. Ikke at jeg nær studerer mit urin sådan altid, men da jeg opdagede rødt tis, var jeg på vagt. Blod i afføring og urin - og jeg har lært: Alarm Alarm!!!
I en uge var det ganske forfærdelig at gå på toilet, da jeg med frygt gang på gang kiggede ned i tønden.... og erfarede rødt tis igeeen. Tankerne var mange: "Blærebetændelse kan det være det?.... men burde det så ikke svige? Ej hvad hvis det er kræft, hvordan er kræftbehandlingerne heroppe" Kort sagt - Jeg var vidt omkring i tankeuniverset og drak vand som aldrig før, da jeg tænkte, at det kunne fortynde farven. Samtidig blev jeg ved med at udskyde at ringe til lægecenteret, hvilket nok mest var i frygt for en grufuld sandhed. Min private sygeplejersker har altid været Swessen, så efter en telefonisk rådgivning med hende, blev min konklusion, at jeg måtte få aflagt den urinprøve.
At gå til læge i Grønland skulle derfor prøves. I Grønland har man ikke en fast læge tilknyttet, som vi er vant til. I stedet er det tilfældigt, hvilken læge man kommer ind til, når man besøger lægeklinikken, der er en del af sygehuset. Da telefonåbningtiden er i arbejdstiden og jeg ikke anede, hvordan man bruger lægen i Nuuk, måtte jeg involvere mine kollegaer og spørge om hjælp. Jeg fik nummeret til lægeklinikken og fik ringet.... Til trods for jeg ringede lige til åbningstid startede jeg med at få beskeden: Du er nummer 53 i køen". Hmm klaske røret på - dælme nej...nu havde jeg jo endelig taget mig sammen til at gøre noget ved sagen. Jeg sad derfor ventetiden ud og fik til sidste en læge i røret.
Hans første svar på mærkelig urin var: "Kom ned så laver vi en test for kønssygdomme" (Det siger altså lidt om samfundet her oppe). Jeg skyndte mig at sige, at det pt. ikke var en aktuel mulig diagnose. Han mente så, at vi skulle tage en anden type urin test, hvilket var fint med mig.
Jeg kastede mig på cyklen og skyndte mig fra job til sygehuset Sana. En grønlandsk receptiondame fandt mig i systemet og straks fik jeg udleveret et større "urinprøve-kit" med diverse renseservietter, tisseskål, reagensglas, mm. Hvad blev det af et normal lille urinprøveglas?
Mig ud på toilettet og klare sagen og tilbage til reception. Her siger den grønlandske dame "Laboranter" og dasker en arm ud i luften. "Undskyld hvad?" tænker Kamilla Fuglsang. Endnu et armdask og her forstår jeg, at hun mener, at jeg selv skal aflevere mit reagensglas hos laboranterne. Hvor de er, forstår jeg ikke, da den armdasker ikke er til meget hjælp. Kan dog forstå, at det er i en anden bygning end lægeklinikken.
Ud på cyklen og så cyklede jeg ellers hele vejen rundt om Sana med et lyserødt uringlas i hånden....og lignede et spørgsmålstegn. Endelig fandt jeg en hovedindgang og en sygeplejersker, der gav en noget nemmere forklaring: "Følg den grønne streg i gulvet". Prøven blev afleveret og jeg cyklede tilfreds tilbage - mission udført.
Efter min oplevelse hos lægen, vælger jeg at besøge Netdoktoren.... og her går lyset så op for mig. "Hvis din urin har en mærkelig farve men ikke sviger, skyldes det ofte indtagelse af særlige madvarer. Eksempelvis farver rødbede dit urin rødt" Hallo den sidste 1,5 uge havde jeg fortærret en ordentlig gang rødebede/gulerodssalat til nærmest hvert måltid. Jeg havde ofret mig og givet alt for mange penge for en pose friske rødbeder. Når man har givet så mange penge for en grønsag, som man ofte får smidt i hovedet i Danmark, skal de ikke gå til spilde. Derfor havde jeg spist rødbede enmas til hvert måltid - og altså fået en rød/lyserød urin. Både kollegaer og jeg var ikke i tvivl - diagnosen var fundet og alt blev normalt efter rødbedeposen blev tom.
Lægen har jeg aldrig hørt fra, så håber ikke de forsker i lyserød tis endnu :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar