søndag den 21. oktober 2012

Hej til Lille Malene

Dagens søndag er blevet brugt i fjeldet og Lille Malene er nu besteget. Når man er i fjeldet, kan jeg ikke lade være at tænke på, hvordan dette er noget af det unikke ved at bo i Grønland...."Hallo, jeg tager lige  en søndagstur i fjeldet" :-)  På samme måde er det lidt underligt at se sin ønskeseddel til jul.  Der er så mange ønsker, hvor man bare tænker  "Jep jeg er tydeligvis flyttet til Grønland". Pludselig er Kähler keramik skiftet ud til fordel for vandrerstøvler, pigge til sko, Fjallräv jakke, vinter løbesko, varme trøjer,  uld strømpebukser, lange underhyler.... You name it.

Tilbage til Lille Malene. Jeg ved det.... Jeg har taget Nuuks to fjelde i lidt forkert rækkefølge, da jeg startede med store Malene under mine første 14 dage, men nu er lillesøsteren  altså også besteget. Hvorfor skal man også altid gøre ting i den logiske rækkefølge :-)

Igår var jeg til Hannes fødselsdag, hvilket var virkelig hyggeligt. Masser af søde mennesker, gode kager og senere hjemmelavet græskersuppe :-) Samme aften blev det aftalt, at tre af os tøser ville tage denne søndagstur på Lille Malene. Vejret var med os trods en lille vind, så kl. 12 i dag startede vi vores udflugt. Det blev til en fire timers vandretur, hvor vi ud over at nå højeste punkt også fik vandret på skiløjperne. Så nu er de også oplevet uden sne.

Et varmt bad gjorde godt efter hjemkomst, så nu sidder jeg i nattøjet og er klar til søndagshygge med forbrydelsen :-)

 Pause midt i Sortebærerne
 Mmm Marabou > Sortebær
 Hanne og Kamilla

 Vi så masser af is og sne på vejen op ... og min skygge vinker til jer 

I'm on the top!! Wee

Ingen kommentarer:

Send en kommentar