Sidste uge fløj som alle andre uger af sted. Ugens faglige
begivenheder bød blandt andet på et interessant besøg på et institut for
offentlig lederuddannelse kaldet HAUS. Staten ejer 100% af aktierne i HAUS, men
ellers får stedet ingen finansiel støtte. Dvs. deres kursus, uddannelsesprogrammer
osv. sælges på markedsvilkår. Pointen med stedet er, at de er eksperter i den
offentlige sektor og derfor bruger staten og kommuner primært dette sted til
uddannelse. Desuden har de også aftaler med udlandet. Blandt andet har de en
kontrakt med en by i Kina, hvor de hvert år modtager offentlige ansatte fra.
Kineserne får en måneds læring i offentlig ledelse og erfaring fra Finland – hel
som et udvekslingsophold. Der kommer
også kursister fra Rusland og andre lande – åhh hvor er jeg vild med dette
globalorienteret koncept.
Ud over et besøg hos HAUS havde jeg i sidste uge en
arbejdsdag hos statskontoret. Her mødte jeg endnu engang en masse spændende
mennesker, ligesom jeg fik lov at gentage min præsentation af Grønland. De
ansatte havde hørt, at jeg havde givet en præsentation til folk fra
finansministeriet og sådan en ville flere af dem også gerne have – hvad man ønsker
skal man få. De fik en præsentation af Grønland og Selvstyret og de roste det…
hvor skønt. Det er så dejligt at kunne give noget, da jeg føler, at de giver
mig så meget af deres tid.
Sidste uge var også ugen, hvor jeg måtte tage afsked med min
supervisor Asko, da han gik på ferie torsdag. Jeg havde derfor et lille
afsluttende møde med min kontaktperson Matheleen og ham. Der var tilfredshed
hos alle, så forhåbentlig har jeg ikke sat en bremser for muligheden, hvis
andre statsansatte skulle ønske et udvekslingsophold hos dem J
Jeg fik også leget turist sidste uge. Her besøgte jeg blandt
andet Arabia- distriktet, der huserer porcelænsfabrikken Arabia. Min liste over
finske brand har i øvrigt udvidet sig, brand 6 og 7 var jeg ikke klar over, men
det lærte jeg under en arbejdsfrokost:
1.
Fazer
2.
Nokia
3.
Arabia
4.
Iittala
5.
Angry Birds
6.
Suunto
7.
Polar
8.
Fiskars
9.
Hackman
10.
Marimekko
Det mest interessante fra sidste uge var HEL klart min
weekend. Fredag var helligdag i Finland pga. midsommer, der som i Sverige også
er rigtig stort her. For mig betød helligdag rejsedag. Min studiekammerat,
projektmakker og specialemakker skal giftes med sin kæreste Camilla til august.
Et bryllup jeg egentlig havde glædet mig super til – problemet er bare, at det
er SÅ dyrt at komme fra Grønland til Danmark og tilbage igen. Mindst 7000 for en
rejse mellem Nuuk og Aalborg. Camilla og Jacob bor i Schweiz og i min ærgrelse
over den dyre flybillet til DK, fandt jeg glædeligt ud af, at jeg kunne flyve
Finland-Schweiz og tilbage igen for 1300 – KØBT. Derfor blev det til en mega
skøn weekend i Schweiz frem for bryllup – man kan bare ikke altid alting,
selvom jeg gerne ville!
Jacob hentede mig i lufthavnen efter arbejde. Et stk. skønt
gensyn og en køretur i en fed BMW, som man ifølge Camilla og Jacob kun kan
tillade sig købe, fordi man bor i Schweiz.
Camilla havde maden klar, da vi kom hjem til deres sprit nye store
lejlighed – en ny verden af et luksusliv sat i perspektiv til Hundehuset i
Grønland, hvor der kun findes en mountainbike som køretøj J En anden stor kontrast
til livet i Grønland var uden tvivl de lækre mange plus grader, som Schweiz gav
J
Efter aftensmad fredag var vi på sommerbar (udendørs bar) og
se VM fodbold. Schweiz spillede mod Frankrig, men tabte desværre stort (2-5). Lørdag formiddag lejede vi mountainbikes og
tog på tur i de smukke bjerge. Det gik
op af, op af og op af (og heldigvis ned af i sidste ende), udsigten var
fantastisk, pulsen høj, temperaturen hot og hvor var det bare motion på den
fede måde. Målet var en is på toppen og sjældent har en is smagt så godt. Efter
isen tog vi på vandring, så vi kunne nå det sidste stykke til tops på et
ikke-cykel venligt stykke. Kl. 16 var vi nede igen fra bjerget med cyklerne og
nødt en forsinket frokost ved vandet. Da vi kom hjem fra tur lørdag, var vi
fuldstændig smadret. Aftenen blev brugt
på at grille kyllingeburger og spille kort – ren hygge.
Søndag stod temperaturen på 28 grader. Jacob tog mig med på
turisttur til den nærmeste storby/turistby Luzern. Jeg fik set Kabel-broen og
Löwenplatz der er byens must-see. Derudover fik vi hilst på en Starbucks og så
et ur til over 700.000 danske kroner i et vindue hos en urmager – det er jo sindssygt.
Efter Luzern tog vi ned til Camilla, der lå og solede sig på
en virkelig perfekt sø-strand i byen Stansstad. Et sted der mindede mig om ”vores”
strand ved Balaton søen og familien Vibevejs mange sommerferier til BalatonGyörök.
Det var så super lækkert – og grønlænderen fik gjort et forsøg på at hente et
års forsømt D-vitamin til kroppen. Resultat= Rot med rot på….typisk. Søndag
aften stod den på hygge, boller i karry og kortspil. Derudover fik jeg også
lige lov at genopleve uvejr i syd Europa. Den slags uvejr hvor blæsten
pludselig trækker op ud af det bare ingenting, hvorefter det brager løs.
Mandag var det afsked med Camilla, Jacob og Schweiz. Jeg
havde en 5 timers mellemlanding på vejen hjem i Riga. Det blev udnyttet til et
gensyn med den gamle bydel. Når man nu pludselig skal have en mellemlanding af
så lang varighed, så er det genialt, at det er i en by, hvor man har tilbragt
et halvt år af sit liv. Samtidig er det genialt, når man rammer en helligdag,
nemlig Ligo (Ligo= Letlands fejring af midsommer), hvilket betød gratis
offentlig transport og fest i byen. Det
betød desværre også en lukket dansk ambassade, så jeg kunne ikke gå ind og
hilse på gamle kollegaer.
Siden min Riga tid i 2011/2012 var der sket en del i byen.
Det første jeg lagde mærke til var, at de har fået H&M. Hvor mange gange
har jeg ikke haft pigesamtale i Letland om, hvorfor der ikke var H&M J Nu er de der – endda flere
af slagsene – jeg så 2. H&M var vildt, men det mest vilde var uden tvivl,
at de lokale lats er skiftet ud med Euro. Da jeg handlede ind i det lokale Rimi
(måtte lige købe noget af mit yndlings lettiske valnødbrød), undrede det mig,
at prisen stod på skærmen i både lats og euro. Tænkte at de bare var blevet
turistmindet og sagde, at jeg gerne ville betale i Euro. Total surprise da
kassedamen også gav tilbage i Euro – det kalder jeg god turistservice. Senere
købte jeg en vand, hvor dankorts automaten også skrev beløbet i Euro. Det
tænkte jeg faktisk ikke over – til gengæld tænkte jeg over, at ekspedienten i
Yoyo (min yndlings isbar under Letlands tiden, der sælger lækkert frossen yougurt) så virkelig
mærkelig ud, da jeg spurgte, om jeg kunne betale i Euro. Hun så så mærkelig ud,
at jeg i lufthavnen måtte google – og her fik jeg en åbenbaring. Letland har
haft euro siden 2014. Shit jeg forstår godt, at de har tænkt tosse, når jeg har
sagt: ”Can I pay in Euro?”– velkommen til nutiden Kamilla F.
Tak for endnu en god uge i Finland og ikke mindst en hel
igennem fantastisk weekend i Schweiz.
På lørdag tager jeg turen til Danmark fra Finland – og jeg
glæder mig J
Præsentation af Grønland og Selvstyret hos Statskontoret Finland |
Matheleen og Asko - afsluttende møde |
Arabia fabrikken - der i øvrigt har et kæmpe outlet :-) |
På mountainbikes i Schweiz med Jacob og Camilla |
Fantastisk tur |
Udsigt undervejs på cykelturen |
Luzern og kabelbroen |
Luzern |
Sådan ser et ur ud til rundt regnet 756.000 danske kroner |
Löwenplatz i Luzern |
Stor badedag |
Et stk. Schweizer ko |
Et kig til den gamle praktikant lejlighed i Riga (altså ikke kirketårnet) |
Letlands hyggelige ravboder |
Dome Square Riga |
Den gamle praktikplads, Den Danske Ambassade Riga |
Hmm mit yndlings brød :-) |