lørdag den 7. juni 2014

Working life in Helsinki


Første uge som udvekslingsmedarbejder hos Det Finske Finansministerium og afdelingen "The Office of the state as employer" er gået og sikke en fantastisk arbejdsuge. Jeg har virkelig fået en drømmestart og alle er SÅ gode ved mig :-)

Inden ankomst fik jeg tilsendt et program for min måned i Finland og alt har været virkelig velorganiseret lige fra start. Jeg er primært tilknyttet teamet "The Personnel Policy Unit", der arbejder med HR på et strategisk plan. Det vil sige, at de laver overordnet retningslinjer m.m., mens hvert ministerium/styrelse har deres egen HR-enhed, der udfører HR på det operationelle plan. I mit team arbejder man med lederudvikling, employer branding, laver retningslinjer for rekruttering og sådanne opgaver.

Ud over teamet for "Personnel Policy" har min afdeling 3 andre team, hvor jeg også har besøgsdage på mit program. Dette er: "Collective agreement", "Research Service" og "Governance policy". Jeg har en tendens til, at jeg hele tiden forsøger at sætte organisationsopbygningen ind i min hverdag i Grønland, men har også måtte sande, at dette ikke er hel muligt. Jeg vil dog mene, at "The Personnel Policy" svarer til min egen afdeling HRU i Grønland. "Collective agreement" er lidt det samme som Overenskomst, men i Finland tager sig kun af de store forhandlinger med fagorganisationerne og ikke personsager omkring tillæg modsat i Selvstyret. "Research Service" ville jeg ønske, at vi havde i Grønlands Selvstyre. De tager sig af HR-data og har en masse statikker på alting. Samtidig tager de sig også af den årlige trivselsundersøgelse.

"Governance Policy" har jeg endnu ikke besøgt, så er lidt i tvivl om deres funktion.

Mit arbejder ligger 3,5 km væk fra lejligheden. Jeg har gået de fleste dage, da vejret virkelig har indbudt til det og det er god gratis motion. Samtidig har jeg læst i "Turen går til Helsinki", som Mutsi gav mig inden afrejse, at finnerne foretrækker motion i det fri inkl. at gå. Jeg lader mig derfor integrere. Nå det er sagt, har jeg også tager sporvognen nogle dage. Det er virkelig nemt, den kører lige uden for lejligheden og direkte på job :-) Så hvis tiden er knap, sparer den mig for 30 minutter.

På arbejde har jeg Matheleen, der er min kontaktperson og en slags alt-mulig-kvinde i afdelingen. Hun er bare SÅ sød og rar. Det er også hende, som har flettet mit program sammen. Den første dag mødte jeg op med min egen arbejdscomputer, hvilket der ikke var nogen grund til. På arbejde var alt gjort klar: Skrivebord, arbejdscomputer, sprit ny arbejdsmobil, postbakke med navn og virkelig alt. Tænk alt dette for en medarbejder, som kun skal være i afdelingen en måned :-)

Mandag gik med at hilse på folk, rundvisning osv. Jeg havde heldigvis taget habitjakken på, hvilket var godt. Der er dresscode på min nye arbejdsplads, så ingen jeans og Converse til mig, som hos Økonomi- og Personalestyrelsen i Grønland. Nu vejret samtidig er så skønt, er det faktisk meget sjovt at dresse sig op med nederdel på arbejde :-) IT-afdelingen fik jeg også kendskab til mandag, da min computer kun fungerede på finsk, hvilket var lidt af en udfordring. Den virker dog nu på engelsk. Samtidig gav IT-manden mig også lige hjemmearbejdsplads og mobilt internet, bare hvis jeg skulle bo et sted uden internet eller skulle få lyst til at arbejde fra en park eller andet :-) Ha ha desuden gav han mig mega med Dumle-chokolader, som jo er finsk. Vidste ikke Fazer var et finsk brand - der i øvrigt også laver rugbrød :-) (evt. god viden til fremtidig Logo-spil..ha ha )

Det store spørgsmål på en ny arbejdsplads er frokostkulturen. Jeg havde taget en madpakke med mandag, men den forblev i tasken. I stedet var jeg med Matheleen og Katju (anden kollega) ude at spise. Staten har flere kantiner/restauranter rundt om i byen, hvor de statsansatte kan spise billigere end normale gæster. De forskellige menuer postes på intranettet og så er det bare vælge sted :-) Egentlig elsker jeg madpakker, men det her er altså ret lækkert. Jeg hopper med på bølgen og dropper madpakken :-)

Tirsdag havde jeg interview med min kontorchef Asko. Finland har to officielle sprog: Finsk og svensk. Vi tog interviewet på svensk og dansk og jeg måtte spidse øre :-)

Onsdag havde jeg tid med Matheleen, som samtidig havde arrangeret et møde for mig hos CIMO (Center for International Mobility). Inden da havde vi dog kontormøde i et virkelig fancy kontorlokale også kaldet et kreativ rum (noget jeg kun troede, at private virksomheder havde). Vi tog en runde rundt og for min skyld foregik alt på engelsk - så sødt af dem :-)

Hos CIMO mødtes jeg med to ansatte, der præsenterede deres arbejdsplads, ligesom jeg kort præsenterede Grønlands Selvstyre. Cimo har 100 ansatte og arbejder med alverdens programmer og ordninger for international mobility (her i blandt også ordningen for tjenestemandsudveksling). Finland er super internationaleorienteret og tillader faktisk, at alle nationaliteter kan læse gratis på deres universiteter (som de i øvrigt har 10 af). I Finland ses mangfoldighed hos langt de fleste som en styrke og der ses ingen problemer i, at udlændinge tager finske arbejdspladser, så længe deres kvalifikationer styrker samfundet. Muhaha hvis man kender regeringen i Grønland pt., som er temmelig nationalistiske, var det lidt af en kontrast, da jeg fortalte om Grønland. Jeg elsker virkelig Finlands tilgang til mangfoldighed og en globaliseret verden!!!!

Ritva der arbejder for CIMO og blandt andet administrerer programmet Tjenestemandsudveksling i Finland viste mig en statistik over ordningen, der startede i 2005. Tænk engang jeg er første grønlænder i Finland :-) Måske det er forklaringen på den stjernestatus, som jeg lidt føler, ligesom jeg fornemmer at de undres over mig lyse hår, indtil jeg må fortælle dem, at jeg ikke oprindelig kommer fra Grønland :-)

Onsdag besøgte jeg desuden også et af universiteterne i Helsinki, da nogle af afdelingens praktikanter inviterede mig med på frokost her.

Torsdag var der arrangeret arbejdsdag for mig i Overenskomstafdelingen. Deres kontorchef havde lavet et super program, hvor jeg fik interviewtid med de fleste medarbejdere. Selvom dette ikke er mit arbejdsområde i Grønland, var det mega spændende. I Finland ansætter man primært tjenestemænd og laver derfor ikke kontrakter, hvilket er en kæmpe kontrast til Grønland, hvor vi forsøger at udfase tjenestemand og ansætter på kontrakter. Samtidigt indførte man i 2007 et nyt lønsystem i den finske stat, hvilket er en virkelig positiv udvikling i mine øjne. Løntrin osv. bestemmes ikke af anciennitet, men derimod er der et hel evaluerings sytem, som der er individuelt og efterses af leder og medarbejder hvert år. Dvs. man belønnes ud fra indsats frem for anciennitet.

Fredag morgen startede jeg med at hilse på finansministeren i Finland :-) Hun havde sidste arbejdsdag, da hun af personlige årsager har valgt at træde af. Der var derfor kaffe, kage og taler. Kagen var god og talerne fattede jeg minus af :-) Det er sjovt, faktisk har flere ministerier i Finland flere ministrer tilknyttet. Finanser har således to: En finansminister og en minister for det administrative :-) Den administrative minister er netop blevet valgt til Europa parlamentet, så hun træder også af - og måske får jeg endnu en kaffemik med en minister :-)

Det var min arbejdsuge - næste uges program byder på en større præsentation af Grønlands Selvstyre til afdelingsmøde mandag morgen (cirka 40 mennesker). Derudover skal jeg deltage i et stort arrangement for praktikanter i staten. Min afdeling har arrangeret arrangementet og 300 er tilmeldt. Desuden skal jeg besøge Geological Survey of Finland og deres HR-afdeling. Jeg har dage i HR-statistik afdelingen og meget mere. Glæder mig allerede.

Billeder fra første arbejdsuge:


Min arbejdsplads i Juni måned

Security kort

Arbejdsmobilen er selvfølgelig Nokia :-)

Statistik for Nordisk tjenestemandsudveksling. Øverst ses det, hvor mange ansatte de forskellige lande har sendt afsted hvert år. Nederst ses det, hvilke lande Finland har modtaget udvekslingsstuderende fra. Jeg er den første fra Grønland :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar