lørdag den 7. juni 2014

Kamilla Fuglsang, Helsinki

I den næste måned er det ikke længere mine oplevelser fra Grønland denne blog vil handle om, men derimod mine oplevelser fra Finland. Sig’ ikke, at jeg ikke oplever noget J

Jeg er på et udvekslingsophold i det finske finansministerium og enheden ”The Office of the state as employer”. Det er en aftale, der er blevet realiseret gennem Nordisk Ministerråd og deres ordning ”Tjenestemandsudveksling i norden” (og selvfølgelig min søde kontorchef i Grønland, der gerne ville give mig muligheden for et ophold samt en sød ledergruppe i Finland, som kunne se idéen ved at lade mig besøge dem). Du kan læse mere om ordningen her.
Jeg kan virkelig kun anbefale andre statsansatte at tage et sådan ophold, da jeg allerede efter en uge føler, at jeg har så meget at tage med tilbage til min arbejdsplads i Grønland. Jeg er i den grad blevet det, som man kalder inspireret J Har stadig 3 uger igen i Finland og en masse spændende arbejdsbesøg og møder på programmet, så tør slet ikke tænke på, hvor stor min notesbog med inspiration fra Finland bliver J

Nordisk Ministerråd giver 11.000 mit ophold og betaler mine rejseudgifter.  Da man ikke har personaleboliger i Finland, som man har i Grønland (Surprise) har jeg selv skulle finde et sted at bo. Ved lidt hjælp fra min finske kontaktperson fandt jeg frem til et fint værelse hos en privat. Når jeg skal være en måned i et andet land all by self, foretrækker jeg at opleve landet ordentlig…. Og det gør man altså bedre ved at bo privat end på et turisthotel J  Derudover er der også det økonomiske aspekt. Eftersom jeg får 11.000 uanset hvad, så foretrækker jeg at have flere lommepenge til at opleve Finland for og derfor vælge low-budget på overnatningskontoen J Mit boligvalg har været GENIALT. Juha-Matti som jeg bor hos, er virkelig hjælpsom og sød (og til tider har han besøg af sin kæreste, som er ligeså venlig og rar). Lejligheden er rigtig fin, mit værelse er stort og jeg har ligefrem mit eget walk-in closet – så faktisk er dette langt bedre end et 3-stjernet hotel.
Juha-Matti har ofte lejet det værelse ud, som jeg bor i, da han er med på siden Air bed and breakfast. Det er en hjemmeside, hvor man kan finde private overnatningsmuligheder hele verden rundt, læse andres anbefalinger af stederne og så er der sikkerhed i forbindelse med betaling . Jeg har også tidligere benyttet mig af siden og synes, at det er GENIALT! Don't be afraid.

Se hvor jeg bor her: https://da.airbnb.com/rooms/193845
(har oveni købet fået mig en noget billigere specialprice, man er vel nordjyde…ha ha) Værelset med skrivebord og seng, er hvor jeg bor. Da der ikke er noget billede af mit walk-in closet, skal jeg personligt sørge for, at I får dette J )

For ikke at lave dette opslag for langt, så lad mig lave nogle separate opslag om min fritid og første uge på job. Til at slutte med, kan I lige få 3 hurtige afklaringer (af de afklaringer, som man alligevel må aflægge før eller siden):
1)      Hvordan er vejret?
Vejret har været med mig – og vi har mindst 20 grader. Der er dog en del overskyet, men virkelig dejligt lun. Ifølge finnerne er jeg heldig, da dette vejr ikke er det mest normale J
 
2)      Hvad har gjort mest indtryk pt.?
Den er svær. For det første var jeg ikke klar over, hvor lækker en by Helsinki er (har aldrig været i Finland før). Her er smukt med mange gamle bygninger og mange grønne parker. Så er der en masse faglig relateret ting, som har gjort store indtryk på jobfronten. Det største indtryk er dog nok, hvor søde mine kollegaer er og hvilken kæmpe interesse de har i mig. De giver sig virkelig 100% for min skyld og bruger gerne hele deres arbejdsdag på at snakke med mig. Det betyder, at jeg ikke slet ikke har haft alene tid på job, hvor jeg har måttet sidde og passe mig selv ved computeren. Jeg tænker, at flere af dem må være bag ud i deres egne arbejdsopgaver, da de bruger deres tid på mig. Jeg føler faktisk, at jeg har hel stjerne status J

3)      Nævn nogle fun-facts omkring Finland
Min favorit er, at de sælger bær i litermål. Lige meget hvor man kommer, så står prisen på jordbær, kirsebær, blåbær osv. angivet i liter. Jeg har både købt mig en liter jordbær og en halv liter blåbær J
 
Derudover fik jeg fortalt noget interessant den anden dag, nemlig at det kræver en kandidatgrad at være folkeskolelære i Finland. Læreuddannelsen er rigtig populær og Finland har altid været blandt de førende i OECDs PISA-undersøgelse, der international vurderer kundskaberne hos 15-årig skoleelever.  Tænk deres folkeskolelærer har samme uddannelsesniveau som vores gymnasielærer.

Til sidst lidt billeder:

Ready to take off

Temperaturen fra morgenstunden

Bær sælges i litermål

Sælgeren der solgte mig en liter jordbær
 
Walk-in closet - småt men godt :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar