fredag den 28. december 2012

En dæjli’ juleawten i Nuuk


25 år og 2012 blev så året for min første jul, der ikke blev holdt hjemme hos mormor.  En jul uden familien lød lidt mærkeligt i mine øre inden juleaftensdag, men samtidig en begivenhed, som jeg havde glædet mig til at opleve. Heldigvis var det en rigtig god oplevelse og selvom det ikke var det samme som jul ved mormor, var det stadigvæk  jul i høj høj klasse.

Juleaften blev fejret med min kollega Mette Marie, hendes mand Anders, deres 3-årige søn Mads, ægteparret Janne og Peter, Mette Maries veninde Louise og en ven af Janne og Peter, René.

Mette Marie og jeg havde planlagt et hel dagsprogram, hvilket startede kl. 10, hvor julemanden traditionen tro lander i helikopter på Nuuks sygehus Sana. Sikke et tilløbsstykke… Der var virkelig mange mennesker – og børn. Eftersom jeg var i følgepar med forældrene til et barn følte jeg, at det var okay, at jeg som 25 årige også spændt ventede på, at julemanden skulle træde ud af flytøjet J Da jeg senere tog mig selv i at være med i masekampen: ”Vi vil have et billede af julemanden” sammen med mindst 50 forældre ramte den mig: ”Hallo Kamilla – hvad har du gang i: Julen er børnenes fest og her skaber du dig med et hav af forældre i stedet for at lade børnene komme til” Derfor pakkede jeg pænt telefonen i jakkelommen igen.

Efter julemandens landing tog vi hjem og spiste boller hos mig. Herefter var MM og jeg i kirke. Vi tog den danske gudstjeneste og hvor var det hyggeligt.  Tænk engang vi startede med at synge min yndlings salme: ”Julen har bragt velsignet bud” – og så var jeg mere end tilfreds og glemte derfor også at høre efter præstens ord. Da vi sang et barn er født i Betlehem og linjen kom ”Skal holde jul i Himmelby. Halleluja - Halleluja ”, fik jeg det største flashback til Mutsi og den jul i kirken, hvor hun præsterede  vældig højlydt at synge: ”Skal holde jul i Gammelby…..”  til stor morskab for Vibevej 24’s  tre damer J J

Efter MM og jeg havde været i Vor Frelser Kirke var der 1,5 time til afslapning inden vi skulle mødes hos Janne og Peter. En skøn 1,5 time til facebook, et opring fra Kristina Madsen og meget mere.  

Janne og Peter havde tydeligvis været i køkkenet hele dagen og serverede det lækreste julemad: And, flæskesteg og hjemmelavet madister – intet absolut intet manglede. Selv rødkålssalaten var hjemmelavet.

Omkring kl.20 gik turen hjem til MM, Anders og Mads samt juletræet med sin pynt. Vi fik danset og sunget – pakket dejlige julegaver op, spist slik og spillede pakkespil.
 
Alt i alt en super lækker juleaften. 
 
 Planen for juleaften
 
 Julemandens kane var udskiftet med en helikopter
 
 Folk venter spændt på julemanden
 
 Spændingen stiger
 
 Så er han der næsten
 
 og endelig ramte han jorden
 
 Find Holger / Julemanden
 
 Og her gik det op for mig.... "Hvad har du gang i Kamilla: Lad børnene komme til ":-)
 
 Julemiddag hos Janne og Peter
 
 Kamilla, Louise og Anders
 
 Mads i krig med julemaden
 
 Juletræs fest ved Mette Marie og Anders
 
 Et stk smunkt importeret juletræ
 
Børn til en juleaften er da for herligt
 
 Julemanden kom forbi
 
 Hvilken lækker gavehøst til kamilla Fuglsang :-)
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar