På søndag starter GM i langrend, der afholdes i Nuuk - hvis altså der kommer sne. I næste uge kommer min søster og svoger og jeg havde planlagt at påsken skulle bruges med dem på skibakken.... men som det ser ud nu, er der ingen skibakke. Men lige så hurtigt som plusgraderne kom, kan man da håbe, at minusgraderne også pludselig kan indtræde igen. Hvem skulle tro, at Kamilla frossenpind nogensinde skulle udtale dette? :-)
Sidste lørdag var dagen, hvor jeg skulle med min personaleforeningen ud og bygge iglo. En tur som man valgte at aflyse grundet de varme grader. Heldigvis gælder det ofte bare om at have kontakterne i orden, så gennem min veninde Pia kom jeg alligevel ud at bygge iglo. Radiograferne fra sygehuset Sana (dvs. 5 styk - hvor Pia udgør den ene) skulle nemlig også ud og bygge iglo med selv samme iglo instruktør, som min personaleforening skulle med. Eftersom instruktøreren ikke fandt iglobyggeri umuligt i plusgrader, havde radiografholdet fornuftigt nok valgt ikke at aflyse deres tur, så jeg sneg mig med her.
Det var en super fed oplevelse, om end det til tider var så hårdt og vådt, at jeg undervejs tænkte: "Hvorfor gjorde jeg dette frivilligt". Jep sådan nogle sneblokke vejer altså til, men når det er sagt, var jeg så også så tilfreds, da jeg med en hotter i hånden 1,5 time senere så på det færdige værk.
En iglo er utrolig. Den isolerer både for kulde og lyd, ligesom vi kunne stå ovenpå det færdige resultat uden den braste.
Her får i lidt billeder fra den sjove oplevelse:
Så er vi i gang og soklen er støbt :-)
Der blev savet, skovlet og muret
En koncentreret Pia retter til
Her er jeg kravlet ind i Igloen, mens andre arbejder på at skovle sne ud
Kamilla i en iglo
Murværket indefra - knap så lige som det ses i Pingu tegnefilmene
Dagens darling - genialt at tage en engangsgrill med på tur
Igloen er færdig og der nydes frokost i det fri.
Til sidst en hotter at slutte af på - sjældent har en hotdog smagt så godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar