lørdag den 2. marts 2013

Rombasser og "sunde" kaw'er

Mange har spurgt - men ingen har fået svar. "Spurgt om hvad?" tænker du nu. Jo ser I, til min fødselsdag serverede jeg Trøfler, Rombasser, Romkugler eller hvad I vil kalde den slags kugler med krymmel, som enhver bager med respekt for sig selv bør have.  Ja min familie (Og snakkemaskinen ved Dronninglunds bager aka. en af ekspedienterne) vil vide, hvor mange af den slags kager, jeg har fortæret i min barndom. Snakkemaskinen kendte jo ligefrem bestillingen, når det var en af de dage, hvor søster og jeg blev hentet af far fra børnehave/fritter.

Jeg må sige, at mine hjemmelavede Trøfler  til fødselsdagen var nogle populære basser, der smagte præcis ligesom dem i min barndom. De var populære både til fødselsdagen og den efterfølgende dag på arbejde. Samtidig har de også været så populære, at flere af mine bloglæsere har bedt om en opskrift efter at have læst om fødselsdagen. Den sidste forespørgsel kom fra Helle Marie, min tidligere kollega fra Regionen, og samtidig kom hun med et godt forslag - nemlig opskriften op på bloggen. Så here you are- blev nu ikke hel forskrækket, for ja det er et underligt bageprojekt. Jeg var derfor skeptisk, da jeg gik i gang med denne bageproces - men blev positiv overrasket over resultatet. Desuden var jeg meget positiv over, at kunne bage kage uden ovn, eftersom jeg kun ejer en miniovn heroppe.

Opskriften stammer fra søs og svoger, hvor svoger Heine har brilleret med Rombasser flere gange. Det er derfor naturligvis også med stort respekt for ham, når jeg nu offentliggøre denne opskrift :-)

Her er hvad jeg købte ind til fødselsdagen og hvad du skal bruge:

-Kakaopulver
- Gamle kager eller nye købekager, hvis man ik lige har gammel kage på lager ;-)
- Romessens
- Syltetøj
- Krymmel

Jeg havde købt 4 skærekager og fik Romkugler enmas - nok cirka 30. stk, så der var lagerbeholdning til fryseren efterfølgende. 

Man tager kagerne og kvadrer dem i en røremaskine eller med en håndmikser. Herefter citerer jeg den besked direkte, som svoger sendte mig: "Doseringen af romessens afhænger af ens smagsløg. Jeg brugte en halv.  Syltetøj er blot 2 spsk og dertil kommer 3-4 spsk. kakao"  Jeg gik lige efter svogers smagsløg og smed en halv romessens i :-) Krymmel havde jeg dog alt for lidt af, så måtte bruge kokosmel til de sidste :-) Forresten er kagerne bedst at servere købeskabskolde. 

Til sidst en lille hilsen til Svoger og Søs. Jeg har smidt 3 i fryseren, som er tiltænkt en særlig begivenhed...Nemlig jeres påskeferie i Nuuk - vi ses lige om lidt ;-)

En særlig fryserbeholdning fra min fødselsdag blev gemt til påskens besøg :-)

Muffins uden sukker og mel

Nu jeg er ved at dele opskrifter, må I også lige have denne succes. Sidste lørdag kom min veninde Mette med aftenskaffe i form af et nyt bageprojekt. Et bageprojekt jeg hel klart er tilhænger af - for ihh det smagte godt. Mette havde lavet muffins hel uden mel og sukker. Her er opskriften:



Jeg har endnu ikke selv været i gang med denne opskrift, så kan desværre ikke dele noget billede. Et lille fif kan jeg dog give. Når jeg laver dadelkugler, har jeg tit problem med, at min blender ikke kan klare mosten og komme igennem dadlerne. Jeg lægger derfor ofte dadlerne i blød i kogende vand i 10. min, hvorefter det går meget nemmere :-)

Velbekomme fra Grønland. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar